Jonathan Safran Foer

Oskar Schell er en usædvanligt klog og sårbar dreng på ni år. Hans far døde i World Trade Center, og Oskar savner ham frygteligt. Da han finder en nøgle i en vase et par år efter håber han at opdage noget mere om ham, og han går derfor på jagt efter den rette blandt New Yorks 162 millioner låse.

Det eneste spor er navnet Black på nøglens konvolut. Oskar går systematisk til værks og begynder at opsøge alle i New York med efternavnet Black. Der er mange, og på Oskars vej møder han venlige, sære, sårbare og triste mennesker. Til sammen giver de et portræt af en by, der nok er ramt på sin sjæl, men som stadig er fuld af menneskelighed.

Samtidig rulles bedsteforældrenes historie op. De er overlevere fra bombningen af Dresden i 1945, og det har påvirket deres evne til at leve og elske. Skal Oskar nu gennemgå det samme? Der kunne trækkes politiske veksler på fremstillingen af tyske civile som uskyldige ofre og på sammenkædningen af bombeofre i Dresden og terrorofre i New York, men Foer identificerer sig først og fremmest med det enkelte menneske: Krig, drab og vold er og bliver traumatiserende, og de efterladte må altid kæmpe for deres lykke, som de nu bedst kan.

Romanen handler ikke direkte om, hvad der skete den 11. september. Den handler om det gabende hul, angrebene efterlod hos de pårørende. Det kan aldrig fyldes ud, og derfor fortæller efterforskningen hverken Oskar eller læseren ret meget nyt om hans far. Selvom Oskar finder flere faderskikkelser at læne sig op af, så er faderen stadig væk. Og selvom mysteriet om nøglen bliver løst, så giver det ikke Oskar de svar han søger.

Foer udfordrer bogens og romanens vanlige rammer med billeder, blanke sider og forskellig typografi. Alt sammen er det med til at formidle et univers, hvor medier flyder sammen, og hvor vi i høj grad husker og tolker i billeder af fly, brændende bygninger og faldende mennesker.

Bogen er sprogligt stimulerende og imponerende bygget op. Foer formår både at binde de løse ender i plottet sammen og at lade meget stå åbent. Først og fremmest er det en imponerende skildring af en lille dreng og hans store savn.… (mere)