Louis Golding (1895–1958)

London og Tyskland, 1936
Kontormanden mr Isaac Emmanuel er i tresserne og for nyligt blevet enkemand, hvad han dårligt har vænnet sig til endnu. Han blev født i maj 1871 og var gift med Slatta i over 40 år. Hun har været død og begravet i en måned, men han glemmer det stadig af og til. En nabokone Ada Hummel (ungpigenavn Berman) laver mad til ham, men hun har jo også andet at passe. Nogen har tegnet et hagekors på fordøren. Men hvem skulle have noget imod ham eller Ada? Hvorfor er der så meget had i verden?
Emmanuel arbejder for "The Jewish Board of Guardians". Der kommer hele tiden flygtninge fra Tyskland. Hans ældste søn Moisheh, hans svigerdatter og hans fire børnebørn er allerede i Palæstina og de synes at han også skal tage afsted. Men han vil gerne vente nogle måneder til en police bliver betalt ud og han vil gerne hjælpe en Rose Cooper (ungpigenavn Berman) med at hjælpe nogle tyske jødiske drenge, der er ankommet.
En af dem, Bruno Rosenheim, er ankommet alene uden sin mor, der er blevet tilbage i Tyskland Brunos far, Norbert Rosenheim, var kunstmaler og blev ramt af nazisternes forbud mod ikke-arisk kunst. Han flygter til Schweiz, men måske forsøger han at komme tilbage til Berlin? I alt fald får Bruno brev om at faderen er død af lungebetændelse.
Han ved ikke om det er rigtigt eller om faderen er blevet skudt af SA-mænd. Og han har ikke hørt nyt fra moderen i flere måneder. Er hun også død? Mr Emmanuel er en lille smule naiv og tager til Tyskland for at finde hende. Han kender en Elsie Smith, som er jødisk, men også højt på strå ved Göring og derfor ilde set af jøderne. Han tager til Berlin og jøderne der er skrækslagne over at se ham. Deres bedste råd til ham er at gå ned på stationen og tage tilbage. Nu!
Det følger han selvfølgelig ikke og tager hen på et pensionat, drevet af en fru Kahn. På gaden ser han skilte med "Juden Unerwünscht" og en mand råber Judensau! efter ham, da han forsøger at få information om fru Rosenheim. Han beder fru Kahn om hjælp og hun siger stille at de ikke vil have noget bøvl. De har brug for hans penge, for det går ikke godt for forretningen, men alligevel foreslår hun ham at det bedste for alle vil være at han bare tager hjem igen. Det er fredag den 31 januar.
Samme dag rejser en Davin Frankenfurter på 27 år hen for at slå nazi-lederen i Schweiz ihjel. Han skyder og dræber nazilederen Wilhelm Gustloff den 4 februar 1936 i Davos, Schweiz. Mr Emmanuel er samme dag ved at spørge politiet hvor fru Rosenheim er. De er høflige nok og sender sagen videre til Geheimi Staats Polizei. Og lover at sende besked, når der er nyt.
Jøderne er mildt sagt ikke begejstrede over at en jøde har skudt en nazileder i Schweiz. Som om vi ikke havde problemer nok selv!
En aften nogle dage senere kommer gestapo og tager mr Emmanuel med. I England har man været vænnet til punktlige postkort fra ham. Så efter en uge uden postkort bliver Rose Cooper urolig. Postkort til ham kommer tilbage med "Adressaten ubekendt", dvs pensionatet lader som om de aldrig har hørt om ham. Det britiske konsulat sender en ud for at forhøre sig og fru Kahn bryder grædende sammen og forklarer at Gestapo har taget ham. Efter nogle dage med mere og mere insisterende henvendelser uden held kan konsulatet læse i avisen at Isaac Emmanuel er blevet arresteret under mistanke for meddelagtighed i David Frankenfurters ugerning.
Mr. Emmanuel er ganske rigtigt i hænderne på Gestapo, men insisterer på at han er englænder og skal behandles korrekt, når Gestapo folkene behandler ham hårdhændet.
Han bliver kylet ind i en celle og får lidt tid til at tænke.
Han bliver taget ind til kortvarige forhør med et par dage imellem og er efterhånden godt sulten, tørstig og beskidt.
De spørger ind til hans brevveksling med Samuel Silver.
Som de påstår er kommunistleder. Og så begynder de at banke ham med blyrør. Når han besvimer, får han en gang koldt vand. Det fortsætter med pauser etn dag eller to og så et nyt forhør og flere bank. Men han holder tålmodigt ud og siger ingenting. Efter nogle uger går det op for Gestapo at de kan slå ham ihjel, men ikke få ham til at underskrive en falsk tilståelse. Heller ikke ved brug af en "forsvarsadvokat". De flytter ham til hospitalssektionen og får ham på fode igen. Og han bliver flyttet fra Schloss Kastanienburg til Moabit Fængslet. Moabit føles som et feriehotel ovenpå slotsopholdet. Og det går op for ham at han nu er en berømthed. Det er jo fint, men ugerne går og han bliver ikke løsladt.
Elsie Silver er under Wilhelm Brockenburgs vinger og mildt sagt chokeret da hun åbner avisen og ser David Frankenfurter og mr Emmanuel og Samuel Silver nævnt i samme afsnit. Brockenburg er ret ligeglad med at hun har været gift med Sir Robert Malswetting og at hun er jødisk og at en Oskar von Straupitz-Kalmin også har delt seng med hende. Han er højt oppe i nazi-regimet og kan selv bestemme om nogen er jøde eller ej. Elsie sætter stille tommelskruerne på Brockenburg for at få mr Emmanuel sat på fri fod. "I am not prepared to make a bargain for Mr. Emmanuel's head." Det lykkes for Brockenburg at få mr Emmanuel løsladt og sagen droppet. Vel ude af fængslet tager Emmanuel tilbage til frau Kahn og kommer i tanke om at han ikke kan tage hjem til England, før han ved noget om fru Rosenheim. Elsie ringer op og spørger hvorfor i alverden han stadig er i landet. Hun lytter til ham og indvilger i at forsøge at finde ud af hvad der er sket med Hertha Rosenheim. Hvis det lykkes, er det et hurtigt svar og vil blive sendt med den bil, der kommer for at tage ham til stationen.
Han får en seddel med "Weberstrasse 14, erster stock, Altona" og tager selvfølgelig derhen i stedet for at tage toget hjem til England. Her finder han fru Rosenheim, der nu hedder Frau Heinkes og er dødeligt skræmt af at han dukker op og kalder hende Rosenheim. Hun har troet at Bruno var død og bliver chokeret over at høre at han er i live. Hun er nu gift med Karl Heinkes og det er ham, der har bildt hende ind at Bruno var død af gigtfeber.
Han kommer hjem, mens mr Emmanuel er der og laver en scene, men mr Emmanuel er ikke længere nem at skræmme. Han har fået et døgn til at komme ud af landet og hvis det ikke sker på grund af Karl Heinkes, vil der sikkert ske noget uønsket for ham.
Han kommer tilbage til England ca et halvt år efter at han tog afsted og tager kontakt til Rosie Cooper.
Emmanuel bilder Bruno ind at hans mor er død og at han har set hendes grav i Altona. Og han har købt en kanin til Bruno og så er alt jo godt igen.

Bogen er ikke så hurtig til at komme i gang. De første fire kapitler går med at få mr Emmanuel ud af døren og på toget til kontinentet. David Frankenfurter er flettet elegant ind i historien. Han fik en fængselsdom i Schweiz og sad fængslet der hele krigen. Hans far havnede til gengæld i en koncentrationslejr og blev slået ihjel der. David døde i 1973 og fejres som helt i Israel. Hitler ventede med at lade det gå ud over jøderne til efter OL i 1936 i Berlin. Og udnyttede selvfølgelig drabet på bedste propagandavis.

Bogen er fra 1939 og med viden om hvad nazisterne havde lagt i ovnen til jøderne er den hårrejsende at læse.… (mere)