På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Richard Hughes's celebrated short novel is a masterpiece of concentrated narrative. Its dreamlike action begins among the decayed plantation houses and overwhelming natural abundance of late nineteenth-century Jamaica, before moving out onto the high seas, as Hughes tells the story of a group of children thrown upon the mercy of a crew of down-at-the-heel pirates. A tale of seduction and betrayal, of accommodation and manipulation, of weird humor and unforeseen violence, this classic of twentieth-century literature is above all an extraordinary reckoning with the secret reasons and otherworldly realities of childhood.… (mere)
Jamaica, USA, ca 1850erne Foregår engang ikke så længe efter at slaverne er blevet givet fri i England, hvilket var 1837. Det bliver også nævnt eksplicit på side 180 at det er efter 1837. Jamaica bliver ramt af først et jordskælv og så en orkan. Orkanen vælter stort set alt. Familien Bas-Thornton, som er tilflyttere fra England beslutter at sende deres børn hjem. John, Emily, Edward, Rachel og Laura Bas-Thornton. De er vokset op med at kunne fange rotter, flagermus og fugle og usentimentalt tage livet af dem eller overgive dem til katten. Der er heller ikke gjort den store forskel på pigerne og drengene. Alle er kortklippede, så det er nemmere at kæmme tæger og utøj af håret. De overlades til Kaptajn Marpole på Clorinda. Sammen med dem er Margaret og Harry Fernandez og skipperens søn Henry. Margaret er 13 år og den ældste. Harry er hendes lillebror. Emily er 10 år, John ca 11. Laura er 3 år. Efter en måned kommer der en sørgelig besked fra Kaptajn Marpole til Frederic Thornton og hustru; skibet blev bordet af sørøvere og børnene er blevet bortført og dræbt. Det er dog ikke rigtigt. De gik nærmest frivilligt over til sørøverne og godt nok dør John af at falde 40 fod ned, men det er et rent uheld. Clorinda blev kapret fordi søfolkene var optaget af at drikke en abe, Jacko, fuld. Den døde af det og skibet blev erobret uden sværdslag, så det var ret kikset. Romanen er krydret med pudsige overvejelser over hvad de enkelte kan huske senere. Sørøvernes kaptajn hedder Jonsen og han konfiskerer alt hvad der er værd at hugge på Clorinda og lader resten tilbage, hvad Marpole nærmest er endnu mere sur over. Sørøverne går i land i Santa Lucia ved Canal de Guamiguannico på Cuba og forsøger at sælge byttet, men det går ikke fremragende godt. De sætter sejl igen og bruger uger på at opspore nye ofre. De opbringer et hollandsk skib ved hjælp af de charmende børn som villig lokkemad. Den hollandske kaptajn bliver bundet og anbragt i Jonsens kahyt sammen med Emily, der har et såret ben. Hun går i panik og stikker ham ihjel, men det er Margaret, der får skylden og bliver smidt over bord. Margaret bliver dog fisket op igen og efter nogle måneder til søs er piraterne så nervøse ved at have børnene om bord at de får dem sat over på en damper på vej mod England. De bilder damperens besætning ind at de har reddet børnene ved at tage dem om bord på Santa Lucia, men den forklaring holder ikke længe, da første børnene er ombord. En britisk kanonbåd bliver varskoet og samler piraterne op, så de kan komme for retten i London. Emily bliver ført som vidne og hendes opførsel i retten får alle sørøverne dømt til døden. Et par får straffen nedsat til deportation, men resten ender i galgen. Sørøveri er ikke nok til dødsstraf, men mordet på den hollandske kaptajn Vandervoort er. Hr. Thornton er usikker på om Emily egentlig kan være så naiv, at hun ikke ved hvad der er på spil. Morsom og anderledes sørøverroman. Børnene er lige så søde og uskyldige som i Fluernes Herre af William Golding. "Storm over Jamaica" kom først, så det er snarere Golding, der er inspireret. ( )
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
One of the fruits of Emancipation in the West Indian islands is the number of ruins, either attached to the houses that remain or within a stone's throw of them: ruined slaves' quarters, ruined sugar-grinding houses, ruined boiling houses; often ruined mansions that were too expensive to maintain.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
When Destiny knocks the first nail in the coffin of a tyrant, it is seldom long before she knocks the last.
It is the novelist who is concerned with facts, whose job it is to say what a particular man did do on a particular occasion: the lawyer does not, cannot be expected to go further than to show what the ordinary man would be most likely to do under presumed circumstances.
Of course it is not really so cut-and-dried as all this; but often the only way of attempting to express the truth is to build it up, like a card-house, of a pack of lies.
The morning advanced. The heated air grew quite easily hotter, as if from some reserve of enormous blaze on which it could draw at will. Bullocks only shifted their stinging feet when they could bear the soil no longer: even the insects were too languorous to pipe, the basking lizards hid themselves and panted. It was so still you could have heard the least buzz a mile off. Not a naked fish would willingly move his tail. The ponies advanced because they must. The children ceased even to muse.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
In another room, Emily with the other new girls was making friends with the older pupils. Looking at that gentle, happy throng of clean innocent faces and soft graceful limbs, listening to the ceaseless, artless babble of chatter rising, perhaps God could have picked out from among them which was Emily; but I am sure that I could not.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Originally published in the US as The Innocent Voyage
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Originalsprog
Canonical DDC/MDS
Canonical LCC
▾Referencer
Henvisninger til dette værk andre steder.
Wikipedia på engelsk
Ingen
▾Bogbeskrivelser
Richard Hughes's celebrated short novel is a masterpiece of concentrated narrative. Its dreamlike action begins among the decayed plantation houses and overwhelming natural abundance of late nineteenth-century Jamaica, before moving out onto the high seas, as Hughes tells the story of a group of children thrown upon the mercy of a crew of down-at-the-heel pirates. A tale of seduction and betrayal, of accommodation and manipulation, of weird humor and unforeseen violence, this classic of twentieth-century literature is above all an extraordinary reckoning with the secret reasons and otherworldly realities of childhood.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
Ingen biblioteksbeskrivelser fundet.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Google Books — Indlæser...
(3.86)
7
Foregår engang ikke så længe efter at slaverne er blevet givet fri i England, hvilket var 1837.
Det bliver også nævnt eksplicit på side 180 at det er efter 1837.
Jamaica bliver ramt af først et jordskælv og så en orkan. Orkanen vælter stort set alt.
Familien Bas-Thornton, som er tilflyttere fra England beslutter at sende deres børn hjem. John, Emily, Edward, Rachel og Laura Bas-Thornton. De er vokset op med at kunne fange rotter, flagermus og fugle og usentimentalt tage livet af dem eller overgive dem til katten. Der er heller ikke gjort den store forskel på pigerne og drengene. Alle er kortklippede, så det er nemmere at kæmme tæger og utøj af håret.
De overlades til Kaptajn Marpole på Clorinda. Sammen med dem er Margaret og Harry Fernandez og skipperens søn Henry. Margaret er 13 år og den ældste. Harry er hendes lillebror. Emily er 10 år, John ca 11. Laura er 3 år.
Efter en måned kommer der en sørgelig besked fra Kaptajn Marpole til Frederic Thornton og hustru; skibet blev bordet af sørøvere og børnene er blevet bortført og dræbt.
Det er dog ikke rigtigt. De gik nærmest frivilligt over til sørøverne og godt nok dør John af at falde 40 fod ned, men det er et rent uheld.
Clorinda blev kapret fordi søfolkene var optaget af at drikke en abe, Jacko, fuld. Den døde af det og skibet blev erobret uden sværdslag, så det var ret kikset.
Romanen er krydret med pudsige overvejelser over hvad de enkelte kan huske senere.
Sørøvernes kaptajn hedder Jonsen og han konfiskerer alt hvad der er værd at hugge på Clorinda og lader resten tilbage, hvad Marpole nærmest er endnu mere sur over. Sørøverne går i land i Santa Lucia ved Canal de Guamiguannico på Cuba og forsøger at sælge byttet, men det går ikke fremragende godt.
De sætter sejl igen og bruger uger på at opspore nye ofre. De opbringer et hollandsk skib ved hjælp af de charmende børn som villig lokkemad. Den hollandske kaptajn bliver bundet og anbragt i Jonsens kahyt sammen med Emily, der har et såret ben. Hun går i panik og stikker ham ihjel, men det er Margaret, der får skylden og bliver smidt over bord.
Margaret bliver dog fisket op igen og efter nogle måneder til søs er piraterne så nervøse ved at have børnene om bord at de får dem sat over på en damper på vej mod England. De bilder damperens besætning ind at de har reddet børnene ved at tage dem om bord på Santa Lucia, men den forklaring holder ikke længe, da første børnene er ombord.
En britisk kanonbåd bliver varskoet og samler piraterne op, så de kan komme for retten i London.
Emily bliver ført som vidne og hendes opførsel i retten får alle sørøverne dømt til døden. Et par får straffen nedsat til deportation, men resten ender i galgen.
Sørøveri er ikke nok til dødsstraf, men mordet på den hollandske kaptajn Vandervoort er. Hr. Thornton er usikker på om Emily egentlig kan være så naiv, at hun ikke ved hvad der er på spil.
Morsom og anderledes sørøverroman. Børnene er lige så søde og uskyldige som i Fluernes Herre af William Golding. "Storm over Jamaica" kom først, så det er snarere Golding, der er inspireret. (