USA, Pennsylvania, Beech Creek, 1950-2010
Indeholder "1. Gamle fader, gamle mester", "2. Den lykkelige død", "3. Gammel katastrofe", "4. I skyggen af unge piger i blomst", "5. Dødens kanariegule kærre", "6. Den ideelle ægtemand", "7. Antiheltens rejse.".

Alison Bechdel har tegnet og skrevet om opvæksten med en far, der fylder rigtigt meget, men behandler møblerne som børn og børnene som møbler. De har ikke supermange penge, men bor i et stort neogotisk hus fra 1867, som han restaurerer på manisk vis. Både faderen Bruce Allan Bechdel og moderen Helen Augusta Fontana er gymnasielærere i engelsk. De bor i en lille by i Pennsylvania, hvor hans familie kommer fra og hvor hans far og farfar har haft bedemandsforretning i mange, mange år. Den engelske titel er Fun House, hvilket selvfølgeligt er et ordspil på Funeral House og desuden en trist kommentar til at ægteskabet mellem Bruce og Helen er gået koldt. Da Alison er flyttet hjemmefra og læser på universitetet, springer Bruce ud som homoseksuel og moderen vil skilles, men kort efter dør han ved at en lastbil kører ham over. Alison beskriver det som selvmord. Det sker meget kort tid efter at Alison selv har meldt ud at hun er lesbisk og kommer sammen med Joan fra universitetet.
Der er masser af referencer til James Joyce og Marcel Proust, fordi hele familien går op i litteratur. Egentlig mødtes forældrene på universitetet og havde større fremtidsplaner, men Bruce' far fik et hjerteanfald og Bruce tog hjem for at passe familiens begravelsesforretning. For at spæde op på indtægterne tog både Bruce og Helen job som gymnasielærere.
Faderen dør som 44-årig og efterfølgende får Alison mere og mere at vide om hans dobbeltliv som homoseksuel med affærer med Roy - deres babysitter - og masser af andre unge fyre. Moderen er katolik og også meget afvisende overfor Alisons meddelelse om at hun er lesbisk. Alisons opvækst er underlig, fordi forholdet mellem faderen og moderen er så underligt og alle i huset har deres egne interesser, som de går op i uden at involvere de andre synderligt.
Moderen spiller amatørteater på højt plan og spiller fx Tante Augusta i Bunbury til ug med kryds og slange. Samtidig kan Alison fx ikke huske hvornår hun sidst har fået et godnatkys men hun kan nemt huske de to gange, hun overhovedet har set faderen og moderen have fysisk kontakt. Spooky!
Alison har to brødre, Bruce Christian Bechdel og John Bechdel, men de spiller stort set ingen rolle i denne bog. Alisons kontakt til faderen er ikke ret stor mens hun er lille, men efterhånden som hun vokser op og får litterære interesser, opdager han at hun er interessant at snakke med. Dog får de aldrig nogen god kontakt, endsige snak om at være homoseksuel.

Bogen er meget litterært fortalt. De syv kapitler overlapper handlingsmæssigt, så man får mere og mere at vide om den historie, man efterhånden synes at man kender godt.

Klart at anbefale. ( )

Alison Bechdels selvbiografiske graphic novel ’Bedemandens datter’, der blev udgivet på Carlsen sidste år, fortjener en stor læserskare. I en fortællekreds afdækkes forfatterens opvækst i en familie, som udadtil var akademisk og kunstnerisk, men som i virkeligheden bare var et dække over et dysfunktionelt ægteskab pga. faderens homoseksualitet. I takt med at Alison opdager, at hun selv er lesbisk, går sandheden om faderen endelig op for hende. Hans selvmord kort efter giver bogen sin tragiske dimension – og forhindrer en afklaring mellem dem.

Teksten er spækket med litterære referencer til Camus’ eksistentialisme, Oscar Wildes teaterstykker, Prousts ’På sporet af den tabte tid’ og ikke mindst James Joyces Ulysses. Bogen kan sagtens læses uden kendskab til disse værker. Det er ikke namedropping. Det var både et vigtigt indhold i den intellektuelle families liv og naturligvis spækket med referencer til den forbudte seksualitet - og så siger det alt om bogens litterære ambitioner.

Kunne den så ikke bare være fortalt som en ”almindelig” erindringsbog? Det kunne den sikkert godt, men rent bortset fra at Bechdel altid har udtrykt sig gennem tegninger, så har tegneserien nogle andre muligheder end den rene tekst. Det er ganske enkelt lettere at vise faderens besættelse af restaureringen af et 1800-talshus gennem tegninger end gennem beskrivelser. Der kan fortælles i flere lag, hvor teksten er den voksnes refleksion, mens billederne gengiver fortiden.

Billeder eller ej – Bechdels erindringer har været en af mine største læseoplevelser i år og kan varmt anbefales til nye og gamle tegneseriefans. ( )

En af de bedste selvbiografier - og tegneserier, jeg nogensinde har læst! Med liv og nerve og tragedie og erindringer, der virker ægte i sjælden grad.
Kåret som årets bog 2006 af Time Magazine. Det forstår jeg godt! ( )