Samlet anmeldelse af Persepolis 1 og 2:
Af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst Marjannes Satrapis selvbiografi om sin barndom og ungdom i de to bind af den grafiske roman Persepolis med under titlerne Min iranske barndom og Teheran tur-retur. Og det endda selv om de har stået på vores bogreol i flere år. Men nu er det gjort, og det var en .....
I første bind fortæller Satrapi om årene 1979 til 1984, hvor hun var 9 til 14 år. Om den islamiske revolution og hvilke konsekvenser den havde for det daglige liv med den stigende frygt for det nye præstestyres tiltag og for krigen mod Saddam Husseins Irak. Del 1 ender med, at den 14 årige Satrapi sendes på en fransk kostskole i Wien pga. forældrenes frygt for, hvad hendes rapkæftethed kan føre til af problemer for hende i Iran.
Tilværelsen i Wien som fremmed, er ikke problemfri - samtidig med at det er de 'allerværste' ungdomsår, som wieneropholdet finder sted. Og det ender da også med en slags flugt hjem til Teheran. Her møder hun Reza, kommer på studiet for grafisk design på universitetet, og lever sit liv under det nu etablerede præstestyre, der har både absurdhumoristiske og tragiske følger for hverdagslivet i landet.
Satrapis Persepolis-bøger var nok nogle af de første grafiske romaner, som slog igennem og blevet taget alvorligt som egentlig litteratur. Der er sket meget på det felt på de snart ti år, siden de udkom på fransk. Det gør nok, at de ikke står så stærkt i dag som dengang. Ikke desto mindre er det et stort og flot kunstværk, som har nogle af de bedste elementer, som grafiske romaner kan opbyde. Den meget personlige stil, hvor tekst og billeder spiller sammen om at udtrykke både virkelighed og fantasi på hver deres måde - og at mediet er som skabt til at fange børns og unges oplevelser. Begge disse ting gør Persepolisbøger til fulde - med en bittersød humor og en kærlighed til sine personer. At det så endda er en virkelighed i et samfund, som vi sjældent hører sådanne personlige insiderfortællinger fra giver yderligere en stor dimension. Flot og klassisk værk, som klart er et must-read!
http://bogbrokken.blogspot.com/2010/09/marjane-satrapi-persepolis-1-min.html ( )

Første bind af Majane Satrapis illustrerede erindringer er fremragende. Vi oplever den iranske revolution gennem den lille piges øjne, men da hendes familie samtidigt er dybt involveret i den verdslige del af oprøret mod shahen, er der samtidigt et klart blik for de politiske forviklinger.

Romanen efterlader både indtrykket af et andet Iran og giver en tæt skildring af, hvordan fundamentalisterne langsomt strammer grebet om samfundet, mens krigen med Irak fylder aviser og gadenavne med martyrer og alle med reel frygt for tab og ødelæggelse.

I andet bind er Marjane sendt til Wien for at gå i fransk gymnasium og for at komme væk fra præstestyret. Ikke overraskende er det svært at passe ind i den vestlige verden uden forældrene til at støtte sig. Hun finder en identitet blandt andre marginaliserede unge, men driver alligevel mod hjemløshed og undergang inden hun i slutningen af 1980'erne igen vender tilbage til Iran. Her følger vi påny regimets undertrykkelse og befolkningens stille protest, for den egentlige politiske modstand er for længst udryddet.

Det europæiske intermezzo er bestemt ikke er dårligt, men denne del står alligevel lidt svagere end skildringen af Iran. De sort/hvide tegninger er enkle og udtryksfulde. Det giver fuldstændig mening i barndomskapitlerne, men de fungerer også fint i resten. ( )