Marjane Satrapi

Samlet anmeldelse af Persepolis 1 og 2:
Af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst Marjannes Satrapis selvbiografi om sin barndom og ungdom i de to bind af den grafiske roman Persepolis med under titlerne Min iranske barndom og Teheran tur-retur. Og det endda selv om de har stået på vores bogreol i flere år. Men nu er det gjort, og det var en .....
I første bind fortæller Satrapi om årene 1979 til 1984, hvor hun var 9 til 14 år. Om den islamiske revolution og hvilke konsekvenser den havde for det daglige liv med den stigende frygt for det nye præstestyres tiltag og for krigen mod Saddam Husseins Irak. Del 1 ender med, at den 14 årige Satrapi sendes på en fransk kostskole i Wien pga. forældrenes frygt for, hvad hendes rapkæftethed kan føre til af problemer for hende i Iran.
Tilværelsen i Wien som fremmed, er ikke problemfri - samtidig med at det er de 'allerværste' ungdomsår, som wieneropholdet finder sted. Og det ender da også med en slags flugt hjem til Teheran. Her møder hun Reza, kommer på studiet for grafisk design på universitetet, og lever sit liv under det nu etablerede præstestyre, der har både absurdhumoristiske og tragiske følger for hverdagslivet i landet.
Satrapis Persepolis-bøger var nok nogle af de første grafiske romaner, som slog igennem og blevet taget alvorligt som egentlig litteratur. Der er sket meget på det felt på de snart ti år, siden de udkom på fransk. Det gør nok, at de ikke står så stærkt i dag som dengang. Ikke desto mindre er det et stort og flot kunstværk, som har nogle af de bedste elementer, som grafiske romaner kan opbyde. Den meget personlige stil, hvor tekst og billeder spiller sammen om at udtrykke både virkelighed og fantasi på hver deres måde - og at mediet er som skabt til at fange børns og unges oplevelser. Begge disse ting gør Persepolisbøger til fulde - med en bittersød humor og en kærlighed til sine personer. At det så endda er en virkelighed i et samfund, som vi sjældent hører sådanne personlige insiderfortællinger fra giver yderligere en stor dimension. Flot og klassisk værk, som klart er et must-read!
http://bogbrokken.blogspot.com/2010/09/marjane-satrapi-persepolis-1-min.html… (mere)

Samlet anmeldelse af Persepolis 1 og 2:
Af en eller anden grund har jeg aldrig fået læst Marjannes Satrapis selvbiografi om sin barndom og ungdom i de to bind af den grafiske roman Persepolis med under titlerne Min iranske barndom og Teheran tur-retur. Og det endda selv om de har stået på vores bogreol i flere år. Men nu er det gjort, og det var en .....
I første bind fortæller Satrapi om årene 1979 til 1984, hvor hun var 9 til 14 år. Om den islamiske revolution og hvilke konsekvenser den havde for det daglige liv med den stigende frygt for det nye præstestyres tiltag og for krigen mod Saddam Husseins Irak. Del 1 ender med, at den 14 årige Satrapi sendes på en fransk kostskole i Wien pga. forældrenes frygt for, hvad hendes rapkæftethed kan føre til af problemer for hende i Iran.
Tilværelsen i Wien som fremmed, er ikke problemfri - samtidig med at det er de 'allerværste' ungdomsår, som wieneropholdet finder sted. Og det ender da også med en slags flugt hjem til Teheran. Her møder hun Reza, kommer på studiet for grafisk design på universitetet, og lever sit liv under det nu etablerede præstestyre, der har både absurdhumoristiske og tragiske følger for hverdagslivet i landet.
Satrapis Persepolis-bøger var nok nogle af de første grafiske romaner, som slog igennem og blevet taget alvorligt som egentlig litteratur. Der er sket meget på det felt på de snart ti år, siden de udkom på fransk. Det gør nok, at de ikke står så stærkt i dag som dengang. Ikke desto mindre er det et stort og flot kunstværk, som har nogle af de bedste elementer, som grafiske romaner kan opbyde. Den meget personlige stil, hvor tekst og billeder spiller sammen om at udtrykke både virkelighed og fantasi på hver deres måde - og at mediet er som skabt til at fange børns og unges oplevelser. Begge disse ting gør Persepolisbøger til fulde - med en bittersød humor og en kærlighed til sine personer. At det så endda er en virkelighed i et samfund, som vi sjældent hører sådanne personlige insiderfortællinger fra giver yderligere en stor dimension. Flot og klassisk værk, som klart er et must-read!
http://bogbrokken.blogspot.com/2010/09/marjane-satrapi-persepolis-1-min.html… (mere)

Formen er velkendt: En gruppe mennesker - her kvinder i Iran efter den islamiske revolution - samles for at udveksle erfaringer og historier, og den bruges tit, fordi den virker. Kvinderne beretter om deres og andres forhold til mænd og ægteskab, og for den vestlige læser er det et interessant indblik i en ellers lukket verden. Et centralt spørgsmål er jomfruskabet - som nu kan genskabes med et "broderi", heraf bogens titel - men det er ikke så overraskende som man kunne tro. Tværtimod er historierne fyldt med sex uden for ægteskab, skilsmisser og elskere, så det bliver klart, at det islamiske styre nok har styr på befolkningen på overfladen, men at livet fortsætter i al sin brogede mangfoldighed bag privatlivets døre.… (mere)

Satrapi fik en stor stjerne hos mig, efter jeg læste hendes fantastiske barndomserindringer ’Persepolis’ om opvæksten i Iran under den islamiske revolution. I denne bog griber hun igen tilbage til familiehistorien, men fokus er denne gang på 1950’erne, hvor hendes onkel døde efter ganske få dages depressiv afsondrethed. Det politiske er stadig til stede, men det betyder mindre.

Nasser Ali Khan var et følsomt menneske. Han spillede musik og med kone og fire børn burde lykken være gjort. Det er den bare ikke, for han elsker ikke sin kone så meget, som hun elsker ham, og da hun en dag knækker hans instrument – en tar – under et skænderi, tvinges han på en frugtesløs jagt efter en erstatning.

En fjerdedel inde i bogen beslutter han sig for at dø, og historien er derefter delt ind i kapitler for hver af de otte dage, der går, inden beslutningen bliver til virkelighed. Gennem en række tilbageblik beskrives Nassers opvækst og liv, og det bliver tydeligt, at han føler sig fremmed, selv i sin familie. Sønnen forstår han ikke, og han er plaget af, at han i sin fortid har mistet den store kærlighed, han næsten havde i hænderne. Måske burde han lære at nøjes med det gode liv, han faktisk fik, men det kan han ikke.

Selvom historien bygger på ”virkelige hændelser” så forholder den sig kunstnerisk frit til sit forlæg. Satrapis karakteristiske sort/hvide tegninger fungerer som sædvanligt godt, men jeg synes stadig, at de gjorde sig bedst i fortællingerne om hendes barndom. Kylling med blommer er en glimrende graphic novel, men den når ikke helt de samme højder som Persepolis.… (mere)