Dick Francis (1920–2010)

England, ca 1968, november
Journalisten James Tyrone skriver om sport i The Sunday Blaze. Hans svigermor ser ned på det og synes at han skulle skrive for The Sunday Times i stedet. The Sunday Blaze betaler bedre og The Sunday Times var ikke interesseret, så han er en anelse træt af hendes stikkerier. Hans kone Elizabeth er lammet af polio og afhængig af en Spiraphlex respirator og det er heller ikke billigt. Han har en redaktør Luke-John Morton og en kollega Derry Clarke. En fordrukket kollega Bert Checkov giver James et råd om ikke at sælge ud og ikke lade sig afpresse. Kort efter at de har taget afsked med Bert, falder han ud af et vindue på syvende sal og dør. Selvmord eller uheld? James får lov af sin redaktør til at skrive en artikel til et andet blad Tally (selvfølgelig mod at gemme evt sladderstof til The Sunday Blaze). Han besøger Harry og Sarah, der har vundet en hest, Egocentric, i et lotteri. De har Harry's søsters datter boende, Gail, og hun er både ung, smuk, mulat og interesseret i uforpligtende sex, så da Harry og Sarah tager afsted for at spille golf, overtager James og Gail skindet foran pejsen.
James fortsætter med at snuse rundt for at artiklen til Tally, men han kommer til at opspore hvorfor Checkov begik selvmord. Derry har lagt mærke til at Checkov oftere end andre journalister var begyndt at anbefale heste, som endte med ikke at stille til start. Et kig i arkiverne viser at Derry har ret og at det begyndte for halvandet år siden. Derry laver en liste over hestene og James kigger nærmere på hvorfor Charles Dembley først trak sin hest Brevity fra et løb og derefter solgte sine heste og trak sig helt ud af hestesport. Charles vil ikke tale om det, men James har allerede gættet at det er afpresning, så han gætter på at det er Charles teenagedatter Amanda på 15 år, der er blevet brugt som muligt mål. Charles tøver, men bekræfter så. En "pæn" mand med chauffør dukkede op og truede Dembley til at trække Brevity fra løbet. James fortsætter til major Colly Gibbons, der bekræfter at nogen ser ud til at have gang i en forretning med at få en del væddemål i gang på en hest og så få den trukket ud af løbet en dag eller to inden. Så ryger alle pengene i bookmakernes lommer.
???

???
Dick Francis bøger er pudsige, for hovedpersonen er også fortælleren, dvs vi ved allerede fra start at hovedpersonen overlever.… (mere)

Indeholder "Dick Francis: Pletskud", "Jeanne Williams: Emigranten", "Joe Simpson: På afgrundens rand", "Mary Stewart: Stormsvalen".

"Dick Francis: Pletskud" handler om John Kendell, der tager et job med at skrive en biografi for en travtræner Tremayne Vickers. Det er kun af nød at han tager jobbet, for det er dårligt betalt, men Tremayne tilbyder kost og logi i et par måneder og John bor i et iskoldt værelse ved en bekendts tante og vandrørene er netop frosset til, så det er gået fra koldt til ubeboeligt. Han bliver hentet ved bussen af en ung kvinde, Mackie Vickers. Der er i forvejen fire mennesker i jeepen, Bob Watson og hans kone Ingrid, Fiona og Harry Goodhaven. De er i dårligt humør, for de har brugt dagen i retten og Harry har vidnet og sagt at han ikke har set Lewis drikke for meget. Det kan åbenbart koste Nolan en tur i fængsel. Værre er det at vejret er skidt og at der pludselig står en hest på vejen. De ryger en tur i grøften og selv om ingen får noget værre end knubs, bliver de drivvåde, jeepen er totalskadet og der blæser en iskold vind. John har rejst en del for at kunne skrive sine seks bøger om overlevelsestricks, så hans to vadsække er vandtætte, sandtætte og insekttætte. Han leverer lidt tørt tøj til de andre. De går til nærmeste landsby, der kun er et halvanden kilometer væk. Fiona lukker dem ind i hendes og Harry's hus. De ringer efter Tremayne og hans søn Perkin, der hurtigt dukker op. Perkin er gift med Mackie og de bor ved Tremayne, ligesom Tremaynes yngre søn Garret på 15. Tremaynes kone er stukket af for længe siden. Han har også en datter, der er ældre end Perkin og hun bor uden for Paris og har tre børn. Tremayne forklarer hvad retssagen går ud på. En ung pige døde ved en fest, som Tramayne holdt og hvor der var ca hundrede. Fionas to fætre, Nolan og Lewis var der også. Nolan sværger på at det var et uheld. Lewis var også til stede, men siger at han var fuld og ikke kan huske noget. Pigen hed Olympia og blev kvalt, men var det med vilje? Olympias far har sagsøgt Nolan og denne bliver idømt seks måneders betinget fængsel for manddrab. Nolan og Lewis kører på hinanden, for Nolan vil gerne være succesrig jockey som Lewis og denne vil gerne have Nolans talent for at tjene penge. Tremaynes sekretær Dee-Dee, fortæller John at Olympia ikke var nogen bly jomfru, men var meget udfordrende klædt på til festen. I avisudklip finder John en nyere sag, hvor en 17-årig staldpige Angela Brickell er forsvundet. På samme tid som hun forsvandt gav nogen en af Tremaynes heste chokolade og det kostede ham en bøde for doping. John kommer stille og roligt ind på familien. Han møder også Harrys tante, der hedder Erica Goodhaven. Hun er en ulv i fåreskind, for hun er succesforfatter under navnet Erica Upton. Hun skærer John i strimler, men er sådan set fremkommelig nok, når man lærer hende at kende. Mackie opdager til hendes og Perkins glæde, at hun er gravid. Og en skytte opdager Angelas skeletterede lig på godset Quillersedge. Skelettet ligger i en skov, ca 15 kilometer væk. Nolan er grov i munden og det er Tremaynes jockey Sam Yaeger også, men Sam er faktisk morsom. Dee-Dee kan fortælle at de begge er fremragende jockeyer og også er rivaler, når det gælder hunkønsvæsener. Faktisk forsvandt Sam og Olivia til festen for en stund og det udløste det raseri hos Nolan, som fik ham til at kvæle hende. Sam og Nolan er behagelige og dygtige, når man bare møder dem hver for sig. Tremayne puster sikkert til ilden, for jalousien gør dem begge til bedre jockeyer. Johns biografiskriblerier skrider planmæssigt frem. Tremaynes far, Loxley, var skør på en god måde, så Tremayne har oplevet meget som ungt menneske. John opdager også at Nolan Everard og Magdalene Mackenzie (dvs Mackie) har været forlovet engang. Ude i skoven kigger kriminalkommissær Doone på sin nyeste sag. Han har selv døtre og er ikke begejstret. Offeret ser ud til at være blevet kvalt og tøjet lå ved siden af, så det er klart en mordsag. Han og kriminalbetjent Rich dukker op ved Tremayne. De har fundet et billede i ligets pung, hvor hesten Chickweed og Harry Goodhaven ses på. Angela passede Chickweed, så det er der jo ikke noget suspekt ved. Men solbriller og en guldpen, som man kan se på billedet, er fundet ved liget, så Harry er lidt beklemt ved situationen. Doone lufter muligheden for uagtsomt manddrab, men Harry bider ikke på. Ingrid betror John at hun fandt en pakning fra en graviditetstest, da hun ryddede op i Angelas ting. Nogen aftaler et møde med Harry ude ved Sams bådehus, men han tager John med. Det var en god ide, for det er en fælde og Harry falder gennem gulvet og er ved at drukne. John har holdt sig lidt på afstand og kan redde ham, men nogen kommer imens og fjerner både Johns overtøj og Harrys bil. Doone er ikke begejstret. Han sætter tekniske undersøgelser i gang, men har ikke umiddeltbart nogen bestemt mistænkt. Senere på ugen er alle samlet til en æresfest for Tremayne. Sam og Nolan kommer op at slås. John lægger sig i mellem og Nolan bliver meget sur og truer med at slå ham ihjel. Tremayne puster yderligere til ilden ved at få John til at begynde at ride igen og søge om en amatørjockey-licens til ham, så han kan ride nogle af de heste, som Nolan ellers ville have fået. John nyder at ride og tænker imens over hvorfor brædderne fra bådhytten ikke flød på vandet. Når han ikke lige skriver på biografien, tager han Garter og dennes kammerat Coconut med ud på overlevelsesture i begynderklassen. Garret glemmer sit kamera i skoven, men John lover at hente det næste dags eftermiddag. Imidlertid skyder nogen ham, da han rækker ud efter kameraet. Men det er med bue og pil, så da han kommer til sig selv og tør flytte sig, kan han se at han har en pil gennem sig. En lys slank pind sidder i jorden et stykke fra ham. Det var en pil, der gik forbi. Han har en tredje pil siddende i ryggen, men den kan trækkes ud uden risiko, så det gør han. Men pilen, der sidder i ham, er ikke rar. Det tager ham lang, lang tid at gå gennem skoven tilbage til mod bilen. Han tænker at han måske en dag vil skrive om det og så vil han kalde bogen "Pletskud". Han bliver fundet af Garret og de andre, fordi Garret insisterer på at lede efter ham. Det er Perkin, der har dræbt Angela og nu også har skudt John og håbet på at han var død. Han indser at spillet er tabt, så han arrangerer en "ulykke" med en skarp kniv i sit træværksted og forbløder. Tremayne er ikke dum, så han kan godt regne sammenhængen ud, men John spiller dum og hævder at han blev skudt af en dreng, der legede Robin Hood. John kan leve videre i boblen ved Tremayne nogle måneder endnu, men har stadig planer om at blive "rigtig" forfatter. Angelas død forbliver uopklaret. Og John forbliver stum som en østers om Perkin.
"Jeanne Williams: Emigranten" handler om ???
"Joe Simpson: På afgrundens rand" handler om ???
"Mary Stewart: Stormsvalen" handler om ???

Fire helt uafhængige romaner. Pletskud er tidligere udkommet på Forum som "Skud i blinde". En ung mand kommer tilfældigt ind i en kreds af mennesker lidt udenfor hans normale miljø og gør tilfældigt en af dem en tjeneste, så han får mere at vide end normalt. Det er et pudsigt tidsbillede, hvor folk ikke har mobiltelefoner eller andet, der efterlader digitale spor. Politiet skænker heller ikke DNA-spor en tanke og folk går rundt med fremkaldte billeder i deres tegnebøger.… (mere)

England, ca 1965
Sid Halley på 31 år er tidligere steeplechase-jockey og vant til skrammer og knoglebrud, men nu har en sølle indbrudstyv Thomas Andrews skudt ham i maven. Et uheld på ridebanen har kostet Sid en ødelagt hånd og sluttet karrieren som jockey. Han er blevet ansat ved et undersøgelsesbureau, men er ret ligeglad både med jobbet og sig selv. Han er blevet separeret fra sin kone Jenny for tre år siden, men de skammer sig lidt og er ikke blevet skilt. Hans svigerfar pensioneret kontreadmiral Charles Roland på 66 år startede med at afsky ham, men affandt sig så med ham og de seneste år er de kommet ret tæt på at være venner, selv om forholdet mellem Sid og Jenny er gået i vasken. I bureauet er Sid makker med Chico Barnes, der kan judo, karate og en masse beskidte tricks. Og er en fin fyr. Charles inviterer Sid til at komme på rekonvalescensophold på Aynsford. Med den skjulte bagtanke at rode Sid ind i en eller anden undersøgelse. Charles holder kortene tæt til kroppen og det gennemskuer Sid hurtigt og driller ham med det uden at få mere at vide. De har det fint sammen. Charles har lånt en kostbar mineralsamling og bruger et par dage på at blive habil amatørmineralsamler. Dækhistorien er at han har arvet samlingen, så derfor behøver han ikke vide alt om den. Han har sendt sin datter Jenny ned at besøge søsteren Jill i Athen, hvor Jills mand Tony arbejder i udenrigstjenesten.
I weekenden har Charles inviteret en mr og mrs Rex van Dysart, en mr og mrs Howard Kraye og sin kusine Viola, der vil optræde som værtinde.
Seabury væddeløbsbane er ramt af ulykker på det seneste. Nedbrændte stalde, en tankvogn der kører galt og ødelægger grønsværen, en skjult gammel dæmningsgrøft der forårsager et grimt styrt der koster tre heste livet, osv. Samme dag, som gæsterne skal komme, ringer politiet og beder Sid om at identificere et lig. Det er Thomas Andrews, der er fundet som tæt på skelet for han har ligget et sted i Epping-skoven formentlig siden han skød Sid. Det ligner drab mere end selvmord. Tilbage hos Charles når Sid lige at hvile sig inden gæsterne kommer. Helt uden at have forberedt Sid, fornærmer Charles ham under middagen og nedgør også hans forældre. Sid spiller efter gehør og lader som ingenting. Gæsterne rakker i samme stil ned på underklassen og dermed Sid. Ikke så flatterende. Senere da gæsterne er gået i seng, kommer Charles op til Sid og forklarer hvad det gik ud på. Howard Krayes er nu overbevist om at Sid er et skvat, som man ikke skal tage alvorligt. Charles er ret sikker på at Krayes er ude på at købe Seabury for en slik og udstykke den. Lige som nogen gjorde med Dunstable, hvor en generalforsamling viste at et stemmeflertal var blevet opkøbt via stråmænd. Næste dag er lørdag og gæsterne og Charles tager afsted og snylteren Sid forvandler sig til den resourcestærke detektiv og ransager på professionel vis gæsternes værelser og bagage. Ægteparret Kraye ser ud til gå op i sadomasochisme og foruden en solid læderrem gemmer hendes smykkeskrin på en revolver. Howard har en ucharmerende vane med at dynge sit sprog til med masser af peregrine ekspressioner og er helt ligeglad med om publikum forstår det, bare de er imponerede. Doria van Dysart har en voldsomt giftig tunge. Howard Kraye har en del papirer med i en attachetaske. Sid åbner den og affotograferer alle papirer. Og næste gang Doria hudfletter ham og de to er alene, får hun svar på tiltale, hvad hun ikke kan lide. Da Howard komme til og Charles ikke er hjemme, ydmyger de Sid og får hans lemlæstede hånd op af lommen, så de kan se den. Om aftenen rejser Howard og Doria tilbage. Næste dag pakker Charles og Sid samlingen ned igen, men den kostbareste sten mangler. En lille uanseelig sten, men faktisk en meget sjælden meteor. Heldigvis fik Sid ham til at forsikre den lånte samling, men det er lidt bittert at opdage at Howard har taget den og ikke kunne gøre noget.
Næste dag møder Sid ind på Radnors kontor, hvor kollegaerne fra Chico til kontordrengen Jones-boy er glade for at se ham, men mellemlederen Dolly vil stadig ikke give ham en rigtig opgave. Faktisk skylder Sid Jones-boy ret meget, for det var ham, der mødte tidligt ind på kontoret og fandt den hårdt sårede Sid i tide til at lægerne på hospitalet kunne lappe ham sammen. Sid snakker med Hunt Radnor, der er glad for at se ham tændt igen. Hvis Sid kan finde en klient (fx National Hunt komiteen), så må han gerne arbejde på at knække Howard Kraye. Det lykkes og Sid sætter "Bona Fides" afdelingen til at kigge på Howard Kraye og hans vekselerer Ellis Bolt. Men han advarer dem om at Kraye er en ueksploderet bombe. Selv tager han ud på Seabury og ser på skaderne efter en væltet kemikalietankbil. Den kom fra Intersouth Chemicals og har væltet svovlsyre ud over banen. Han melder sig også som ny kunde ved Bolts firma, Charing, Street og King under navnet John Halley. Sid presser Lord Hagbourne til at presse Seaburys direktør, kaptajn Oxon, til at modtage hjælp, så banen kan blive klar til næste løb. Hele administrationen af Seabury er træg og uduelig og bygninger er ret forfaldne. Kan Seabury overhovedet reddes? Sid foreslår Lord Hagbourne en meget radikal plan. Lord Hagbourne bliver tavs og skifter emne på samtalen.
Tilbage på kontoret har Chico samlet løse tråde op. Drabsforsøget på Sid var udløst af en sag med en mr Brinton. Og administratoren på Dunstable hed William Brinton, men begik selvmord for to år siden? Sid opsøger mr Mervy Brinton og denne bryder grædende sammen og fortæller at han havde prøvet at presse 5000 pund ud af Howard Kraye. I stedet kom en gorilla og ville have brevet. Brinton henvendte sig til Hunt Radnor og fik beskyttelse et stykke tid selvfølgelig uden at fortælle om afpresningsforsøget, der var grund til truslerne fra gorillaen. Radnor satte en fælde og Thomas Andrews gik i den, men skød også Sid i maven. Marvy har efterfølgende givet brevet til gorillaen og truslerne er ophørt. Sid har gjort bekendtskab med Ellis Bolts sekretær, Zanna Martin. Hun har grimme ar i det halve af ansigtet efter en fyrværkeriulykke med en raket. Sid har en ubrugelig og grim venstre hånd, men han kan skjule den i lommen. Zanna er ikke så heldig. Men de laver en handel om ikke at skjule arrene mere og ikke krybe sammen i et hjørne. Hun ser hans billede i en avis og bliver overbevist om at han har holdt hende for nar. Øv.
Han bliver dog taget til nåde og får et praj om at Ellis Bolt er ved at sende breve ud til aktionærer i Seabury. Sid får Lord Hagbourne til at financiere beskyttelse af Seabury op til næste løb. Sid og Chico prøver at lokke modstanderne frem i lyset og det lykkes faktisk. En gorilla og en medhjælper sætter et spejl op i en have tæt ved væddeløbsbanen for at blænde hestene ved en af forhindringerne og fremkalde et massestyrt. Gorillaen viser sig at hedde Fred og når at slå både Sid og Chico eftertrykkeligt inden der kommer flere folk på og han må tage flugten. Sid får taget billeder af både Fred og den bil han kørte i. Fred skød en enkelt gang mod Chico og kuglen sad fast i rammen på spejlet.
Chico og Sid går tilbage til banen og holder vagt til deres egne folk kommer og overtager bevogtningen. Imens undrer Chico sig over den helt manglende kontrol af hvem der kommer og går på banen. Sid fortæller til gengæld hvordan Fred med sikkerhed må være den, der sendte Thomas Andrews afsted i sin tid for han vidste præcis hvem Sid var og at det var en god ide at slå ham i maven.
Nu går handlingen alvorligt i gang. Det bliver udløst af at Radnor lader Lord Hagbourne låne aftryk af de dokumenter, Sid fotograferede på Aynsford. Aftrykkene forsvinder fra lokalet, hvor Lord Hagbourne forsøger at overbevise bestyrelsen for Seabury om at sætte alle sejl til. Kort efter bryder nogen ind, gennemroder og bomber både Sid's lejlighed og Radnor's kontorbygning. Heldigvis bliver ingen såret, men alt er splittet i stumper og stykker. Sid hører om det, da han ringer tilbage. Han ringer omgående til Charles Roland og får ham til at flygte fra huset sammen med husholdersken. Nu! Og uden spørgsmål. Og få politiet til at troppe talstærkt op, for Sids mistanke er at Fred vil dukke op og give Aynsford samme behandling. Sid gætter helt rigtigt og Fred bliver taget til fange af fire betjente og Charles. Han forsøger at true med en revolver, men det er dumt, for det var også den, Thomas Andrews blev skudt med.
Sid tænker også at han vil checke om Seabury nu er i gode hænder, men finder de fire vagter i dyb søvn. Kaptajn Oxon har hældt sovepiller i kaffen og lokker også Sid i en fælde, som han næsten går i. Men Sid slipper væk og leger skjul med Oxon (L.E.O. = Leo), Kraye, Doria og Ellis Bolt, indtil Doria kommer på tværs og truer overbevisende med en pistol. Sid bliver taget til fange og torteret af Kraye, mens Bolt er klarttænkende hele vejen igennem og først godtager Sids forklaring om hvor negativerne er, da de har smadret den handikappede venstre hånd med en ildrager og Sid tigger om morfin. Ellis Bolt bliver sendt hen for at hente negativerne ved Sids veninde, men adressen er nu på Chico Barnes og han lugter lunten og piner sandheden ud af Bolt. Så ringer Chico til Lord Hagbourne, der får en større politistyrke til at liste sig ind på Seabury og tage banditterne på fersk gerning.
Bona Fides afdelingen har også fundet ud af at Kraye faktisk hedder Wilbur Potter og har afsonet en længere dom for vold fra USA.
Det store mysterie er dog hvorfor negativerne er så farlige at Fred er sluppet løs med bomber. Almindelig sabotage som fx at blokere vandtilførslen til Seaburys kedelanlæg for at få det til at eksplodere er en ting, men bomber og grov mishandling af Sid er jo i en anden straframme, så hvorfor? Chaufføren fra tankbilen bliver fundet og erkender at have taget penge for at vippe svovlsyren ud.
Sid får en ny myoelektrisk venstre hånd og tilbudt stillingen som administrator for Seabury. I stedet køber han sig sikkert ind i Radnors bureau som kompagnon. Radnor er 71 år og vil sikkert ikke blive ved til evig tid.
Sids revisor Noel Wayne på næsten tres, kigger lidt på aftrykkene og gætter på Kraye ikke er glad for at hans banker står listet der. Hvis nu han ikke har fortalt skattevæsenet om dem alle? Det kan måske være meget dyrt? Sid griber ideen og tænker at han vil foreslå Kraye at denne skænker sin aktiepost på 23% til Seabury Væddeløbsbane og så får negativer og aftryk til gengæld?

Telefoner er af den primitive slags, hvor en virksomhed har en ansat til at passe omstillingsbordet. Der findes telefonbokse osv.
Forfatteren er god til at beskrive de onde, onde, lede skurke grundigt, så man ikke får ondt af dem, når retfærdigheden rammer.… (mere)

England, Caribien, ca 1999
En tv-meteorolog, Perry Stuart og hans ven Kris Ironside, begge i starten af 30'erne tager en tur gennem en orkan, Odin, med et tomotorers fly, de har fået stillet til rådighed af Robin Darcy. Undervejs skal de bare lige lande på øen Trox og gøre Robin en tjeneste. De får lige flyet op igen, inden stormen er over dem. De når ind til orkanens øje, men på vej ud igen, går det galt. Flyet nødlander på havett og Kris blæser væk i gummibåden, mens Perry er svineheldig og skyller i land på Trox efter mange timer i havet.
Perry får tiden på øen til at gå med at kigge nærmere på resterne af de bygninger, som Odin har ødelagt og han finder et pengeskab, hvor han kan gætte koden og kigge på indholdet. Det er nogle papirer og en geigertæller. Han fotograferer nogle af dem og skjuler sit kamera. Et par dage senere bliver han undsat på en underlig måde, for et fly lander og den bevæbnede besætning er iført strålebeskyttelsesdragter. Uden at give sig til kende binder de ham og giver ham bind for øjnene og sætter ham i land på en af Cayman øerne i nærheden. Han lader som om han ikke har genkendt redningsfolkene, men faktisk er han sikker på at det er hans værtsfolk Michael Ford og Robin og Evelyn Darcy. Han er sikker på at de har noget meget fordækt for, men samtidig er han også taknemmelig for at de ikke bare slog ham ihjel, da de fandt ham.
Vel hjemme i England hos sin måske synske mormor og hendes sygeplejerske, fortæller han sin historie til mormoren og de bliver enige om at han skal opsøge myndighederne. Det gør han og de er ret interesseret i hans historie og hans gæt på at papirerne var en slags indkøbsseddel til dele til atomvåben. Han sætter dog ikke navn på Michael, Robin og Evelyn.
I starten af romanen er der et selskab ved en hesteejer, der lige skal vise sin hest frem, men til sin rædsel opdager at den er blevet forgiftet og er lige ved at dø. Sammenhængen med resten af historien kommer først senere, da det viser sig at det er strålesyge, den har været ramt af.
Stuart snævrer ind til at det er et firma, Unified Trading Company, der står bag. Det ejes af Michael og Amy Ford, Robin Darcy, Caspar Harvey, George Loricroft og Oliver Quigley. Det er ikke en bestemt af dem, der leder firmaet, så af og til går noget i fisk, fordi de ikke aftaler alting på forhånd. Kris og Stuart bliver igen forsøgt dræbt, denne gang ved sabotage af Kris' fly, så Stuart deler alle sine mistanker med myndighederne (dvs en John Rupert).
Stuart finder ud af at han har fået mykobakterie paratuberkulose ved at drikke mælk fra noget kvæg på Trox. Georges kone, Glenda, finder ud af at han har løjet for hende om forretningsrejser og at han har solgt atommateriale. Hun havde fundet noget gråt pulver i et af hans gemmer og var uforvarende kommet til at tabe noget af det i hestens foder, så den var blevet syg. Det kan hun ikke leve med, så hun slår ham ihjel og hopper selv ud foran et tog.
Caspars datter Belladonna aner ikke noget om faderens bijob som landsforræder, så hende kan Stuart godt få oplysninger ud af.
Efter lidt flere forviklinger finder Stuart ud af at Robin spiller et farligt dobbeltspil, dvs han er faktisk god nok, således som Stuarts intuition hele tiden har sagt ham. De onde bliver straffet eller brugt til gode formål. Michael bliver lidt for kæphøj og kommer til at skyde en indbrudstyv med en revolver, der tidligere er begået drab med, så hans tid på fri fod er pludselig brugt op.
Der er et helt mærkeligt subplot med Amy og de køer, der går på øen Trox og noget med pasteurisering, men det giver overhovedet ikke mening, så det bør man vist bare glemme. Stuart og sygeplejersken Jett van Els bliver gift, mens Robin og Evelyn bliver skilt.

Plottet giver ikke ret megen mening og jeg er træt af Dick Francis vane med at sætte hovedpersonerne i telepatisk forbindelse med omverdenen, typisk nære slægtninge. Til gengæld er det sjovt at læse noget om meteorologi fra tiden inden computermodellerne definitivt slog gætværk og mavefornemmelser af banen.

Ikke helt så tosset som Christies konspirationsteorier, men samme banehalvdel.… (mere)