Picture of author.

P. D. James (1920–2014)

Forfatter af Menneskebørn

165+ Værker 63,167 Medlemmer 1,564 Anmeldelser 224 Favorited
There is 1 open discussion about this author. See now.

Om forfatteren

P. D. James, pseudonym of Phyllis Dorothy James White, was born on August 3, 1920 in Oxford, England. During World War II, she served as a Red Cross nurse. She worked in administration for 19 years with the National Health Service. After the death of her husband in 1964, she took a Civil Service vis mere examination and became an administrator in the forensic science and criminal law divisions of the Department of Home Affairs. She spent 30 years in British Civil Service. She became Baroness James of Holland Park in 1991. Her first novel, Cover Her Face, was published in 1962. She wrote approximately 20 books during her lifetime including the Adam Dalgliesh Mystery series, the Cordelia Gray Mystery series, and Death Comes to Pemberley. She became a full-time writer in 1979. Three titles in the Adam Dalgliesh Mystery series received the Silver Dagger award--Shroud for a Nightingale, The Black Tower, and A Taste for Death. In 2000, she published her autobiography, Time to Be in Earnest. Her dystopian novel, The Children of Men, was adapted into a movie in 2006. She received the Diamond Dagger award for lifetime achievement. She died on November 27, 2014 at the age of 94. (Bowker Author Biography) P. D. James served in the forensic & criminal justice departments of Great Britain's Home Office until her retirement in 1979. She was made a Life Peer in 1991. Her detective novels include "Cover Her Face", "An Unsuitable Job for a Woman", "Death of an Expert Witness", "A Taste for Death", "Original Sin", & "A Certain Justice", many of which have been adapted for television. Her autobiography, "Time to be in Earnest", was published in 2000. (Publisher Provided) vis mindre
Image credit: Photo by Alixe Buckerfield de la Roche, courtesy of Faber Books


Værker af P. D. James

Menneskebørn (1992) 5,851 eksemplarer, 202 anmeldelser
Døden kommer til Pemberley : kriminalroman (2011) 5,032 eksemplarer, 323 anmeldelser
Fyret : kriminalroman (2005) 3,850 eksemplarer, 70 anmeldelser
Gejstlig død (2001) 3,719 eksemplarer, 54 anmeldelser
Mordsalen : kriminalroman (2003) 3,573 eksemplarer, 68 anmeldelser
Dæk ansigtet til (1962) 3,335 eksemplarer, 89 anmeldelser
En form for retfærdighed : roman (1997) 3,154 eksemplarer, 40 anmeldelser
List og længsler (1989) 3,140 eksemplarer, 44 anmeldelser
Indviet til mord (1986) 3,140 eksemplarer, 39 anmeldelser
Ar for livet (2008) 3,076 eksemplarer, 95 anmeldelser
Arvesynd (1994) 2,986 eksemplarer, 42 anmeldelser
Et job uegnet for kvinder (1972) 2,629 eksemplarer, 54 anmeldelser
Mord på laboratoriet (1977) 2,430 eksemplarer, 42 anmeldelser
Med kniven i hjertet (1963) 2,305 eksemplarer, 52 anmeldelser
The Black Tower (1975) 2,258 eksemplarer, 43 anmeldelser
Døde nattergale (1971) 2,206 eksemplarer, 44 anmeldelser
Unaturlige årsager (1967) — Forfatter — 2,142 eksemplarer, 40 anmeldelser
Min søsters vogter (1982) 2,118 eksemplarer, 33 anmeldelser
Fortidens skygge (1980) 1,888 eksemplarer, 38 anmeldelser
The Mistletoe Murder and Other Stories (2016) 762 eksemplarer, 42 anmeldelser
Om krimien (2009) 721 eksemplarer, 51 anmeldelser
Sleep No More: Six Murderous Tales (2017) 560 eksemplarer, 25 anmeldelser
Tiden er inde (1999) 506 eksemplarer, 9 anmeldelser
A Suitable Job for a Woman (1991) 50 eksemplarer, 1 anmeldelse
A Second Dalgliesh Trilogy (1993) 43 eksemplarer
The Victim [short story] (2019) 30 eksemplarer, 1 anmeldelse
The Part-Time Job (2020) 29 eksemplarer, 4 anmeldelser
The Girl Who Loved Graveyards (1996) 17 eksemplarer
Sightlines (2001) 16 eksemplarer, 1 anmeldelse
A Taste For Death (BBC Audio) (2008) 10 eksemplarer
América (2001) 9 eksemplarer
Das große Krimi- Lesebuch. (1992) 8 eksemplarer
Encounters with Lord Peter (1991) 7 eksemplarer
Great Aunt Allie's Flypapers (2006) 6 eksemplarer
Inspecteur Dalgliesh omnibus (1995) 5 eksemplarer
Mortaja para un ruisenor (1987) 2 eksemplarer, 1 anmeldelse
Murder 1986 2 eksemplarer
Země prázdných domů (1994) 2 eksemplarer
Murder in the Dark (1994) 2 eksemplarer
Ingen titel 2 eksemplarer
Omibus 2 eksemplarer
Moment of Power (1968) 2 eksemplarer
James P.D, l'intégrales tome 1 (2002) 2 eksemplarer
The Back Tower 1 eksemplar
O Gosto da morte 1 eksemplar
İnsanlığın Çocukları (2023) 1 eksemplar
Último Acto 1 eksemplar
Přicházím tě zabít (1998) 1 eksemplar
Intrigas e Desejos 1 eksemplar
Surilina ööbikule 1 eksemplar
Morte no Tribunal 1 eksemplar
A Sala do Crime 1 eksemplar
Az ember gyermeke 1 eksemplar
Um Gosto por Morte 1 eksemplar
Le plus noir des crimes (2020) 1 eksemplar
Sangue innocente; Rilegato (1981) 1 eksemplar
The Borges lectures (1999) 1 eksemplar
Demolition angel 1 eksemplar
Crooked Letter 1 eksemplar
Day Of The Dead 1 eksemplar
Poster P.D.James Dalgleish Ret (2006) 1 eksemplar
The locals 1 eksemplar
The private patien 1 eksemplar
Zeit der Ehrlichkeit (2001) 1 eksemplar
Vägivaldne surm : [romaan] (2005) 1 eksemplar
Vrouw op het spoor (1974) 1 eksemplar

Associated Works

Doctor Thorne (1858) — Introduktion, nogle udgaver2,111 eksemplarer, 64 anmeldelser
English Country House Murders (1989) — Bidragyder — 489 eksemplarer, 11 anmeldelser
The Victorian Chaise-Longue (1953) — Preface, nogle udgaver461 eksemplarer, 24 anmeldelser
The Beast Must Die (1938) — Introduktion, nogle udgaver449 eksemplarer, 19 anmeldelser
Children of Men [2006 film] (2006) — Original novel — 423 eksemplarer, 4 anmeldelser
The Oxford Book of English Detective Stories (1990) — Bidragyder — 401 eksemplarer, 5 anmeldelser
Great Detectives: A Century of the Best Mysteries from England and America (1984) — Bidragyder — 364 eksemplarer, 4 anmeldelser
800 Years of Women’s Letters (1992) — Forord — 215 eksemplarer, 1 anmeldelse
The Case of the Abominable Snowman (1941) — Introduktion, nogle udgaver209 eksemplarer, 4 anmeldelser
Mord på menuen : 12 historier om mad og mord fra verdenslitteraturen (1984) — Bidragyder — 198 eksemplarer, 2 anmeldelser
Masterpieces of Mystery and Suspense (1988) — Bidragyder — 194 eksemplarer, 2 anmeldelser
The Letters of Dorothy L. Sayers: 1899-1936: The Making of a Detective Novelist (1995) — Preface, nogle udgaver179 eksemplarer, 3 anmeldelser
The Penguin Book of Modern Fantasy by Women (1995) — Bidragyder — 166 eksemplarer, 3 anmeldelser
This Is My Best: Great Writers Share Their Favorite Work (2004) — Bidragyder — 163 eksemplarer, 3 anmeldelser
London After Midnight : A Tour of Its Criminal Haunts (1996) — Bidragyder — 138 eksemplarer
Dorothy L. Sayers: A Biography (1981) — Forord — 128 eksemplarer, 2 anmeldelser
The Folio Book of Christmas Crime Stories (2004) — Bidragyder — 118 eksemplarer, 1 anmeldelse
The Letters of Dorothy L. Sayers: 1937-1943, From Novelist to Playwright (1997) — Preface, nogle udgaver102 eksemplarer, 1 anmeldelse
A New Omnibus of Crime (2005) — Bidragyder — 97 eksemplarer, 2 anmeldelser
The Mammoth Book of Great Detective Stories (1985) — Bidragyder — 80 eksemplarer, 1 anmeldelse
A Classic English Crime: 13 Stories for the Christie Centenary (1990) — Bidragyder — 77 eksemplarer
A Classic Christmas Crime (1995) — Bidragyder — 77 eksemplarer, 2 anmeldelser
The Detection Collection (2005) — Bidragyder — 74 eksemplarer, 6 anmeldelser
Verdict of 13 (1978) — Bidragyder — 70 eksemplarer, 1 anmeldelse
Autumn: A Spiritual Biography of the Season (2004) — Bidragyder — 58 eksemplarer, 2 anmeldelser
Death Comes to Pemberley [2013 TV mini-series] (2013) — Original book — 57 eksemplarer, 1 anmeldelse
The Penguin Classic Crime Omnibus (1984) — Bidragyder — 54 eksemplarer
The Web She Weaves: An Anthology of Mystery and Suspense Stories by Women (1983) — Bidragyder — 52 eksemplarer, 2 anmeldelser
More Murder Most Cozy: More Mysteries in the Classic Tradition (1993) — Bidragyder — 42 eksemplarer
65 Great Murder Mysteries (1983) — Bidragyder — 40 eksemplarer
Great Tours and Detours: The Sophisticated Traveler Series (1985) — Bidragyder — 34 eksemplarer, 1 anmeldelse
The Vintage Book of Classic Crime (1993) — Bidragyder — 34 eksemplarer
Slightly Foxed 69: The Pram in the Hall (2010) — Bidragyder — 28 eksemplarer
Great Law and Order Stories (1990) — Bidragyder — 28 eksemplarer
Future Crimes (2021) — Bidragyder — 26 eksemplarer, 1 anmeldelse
Slightly Foxed 12: The Irresistible Heptaplasiesoptron (2006) — Bidragyder — 26 eksemplarer
Lapham's Quarterly - The Future: Volume IV, Number 4, Fall 2011 (2011) — Bidragyder — 24 eksemplarer
Crime Writers (1978) — Bidragyder — 21 eksemplarer
The Verdict of Us All (2006) — Bidragyder — 21 eksemplarer
The Letters of Dorothy L. Sayers: Volume Four: 1951-1957: In the Midst of Life (1998) — Preface, nogle udgaver20 eksemplarer
A Feast of Stories (1996) — Bidragyder — 15 eksemplarer, 1 anmeldelse
A Taste for Death [1988 TV mini series] (1988) — Writer — 14 eksemplarer
John Creasey's Crime Collection, 1985 (1985) — Bidragyder — 13 eksemplarer
The Man Who ... (1992) — Bidragyder — 13 eksemplarer, 1 anmeldelse
Damas del crimen (1998) — Bidragyder — 10 eksemplarer, 1 anmeldelse
Great Tales of Crime and Detection (1992) — Bidragyder — 9 eksemplarer
Writing Mystery and Crime Fiction (1985) — Bidragyder — 9 eksemplarer, 1 anmeldelse
The Body and the Arts (2009) — Bidragyder — 9 eksemplarer
Dangerous Ladies (1992) — Bidragyder — 8 eksemplarer
Devices and Desires [1991 TV mini series] (1991) — Writer — 7 eksemplarer, 1 anmeldelse
John Creasey's Crime Collection, 1981 (1981) — Bidragyder — 6 eksemplarer, 1 anmeldelse
Winter's Crimes 8 (1976) 6 eksemplarer
En Kriminelt god jul : femten svarte julefortellinger (2006) — Bidragyder — 6 eksemplarer
Original Sin [1997 TV mini series] (1997) — Screenwriter — 6 eksemplarer
Winter's Crimes 15 (1983) 5 eksemplarer
Innocent Blood | Beware Young Lovers | They Stay for Death (1980) — Bidragyder — 4 eksemplarer
London After Midnight: A Conducted Tour, Part 1 (1996) — Bidragyder — 4 eksemplarer
John Creasey's Crime Collection, 1982 (1982) — Bidragyder — 3 eksemplarer
Best Detective Stories 1980 (1980) — Bidragyder — 3 eksemplarer
Du sang sous le sapin (2001) 2 eksemplarer, 1 anmeldelse

Satte nøgleord på

19. århundrede (217) 20. århundrede (299) Adam Dalgliesh (2,030) antologi (386) British mystery (525) britisk (1,244) britisk litteratur (263) detective fiction (362) detektiv (1,060) dystopi (328) ebog (323) ejer (274) engelsk (423) engelsk litteratur (263) England (1,306) faglitteratur (248) hardback (214) Kindle (309) krimi (1,191) kriminalitet (2,356) litteratur (399) lydbog (211) læst (803) mord (562) murder mystery (218) mysterier (329) mysterium (9,492) noveller (578) P.D. James (434) paperback (240) police procedural (441) roman (975) science fiction (689) serie (551) Skal læses (1,968) skønlitteratur (7,265) spænding (226) Storbritannien (227) thriller (372) ulæst (366)

Almen Viden



Folio Archives 365: Cover Her Face by P.D.James 2008 i Folio Society Devotees (april 2)


England, ca 1975
En ung kvinde findes stranguleret. Kriminalkommissær Adam Dalgliesh bliver sat på sagen.


Bogen er opdelt i fem afsnit.
bnielsen | 41 andre anmeldelser | Apr 13, 2021 |
England, 1984
Indeholder "Kapitel 1. Dømt til at leve", "Kapitel 2. En præsts død", "Kapitel 3. En fremmed i natten", "Kapitel 4. Rædslens kyst", "Kapitel 5. Brændende had", "Kapitel 6. Et blodløst mord", "Kapitel 7. Tåge over forbjerget", "Kapitel 8. Det sorte tårn".

Kriminalinspektør Adam Dalgliesh har været hundesyg af en atypisk mononukleose. Hans læge fejltolkede det som leukæmi, så Dalgliesh havde egentlig accepteret en dødsdom, men den blev så annuleret igen, hvilket han modstræbende har godtaget. Hans kone er død og hans egen sygdom får ham til at overveje helt at skippe karrieren og gå på pension. Han har dog 2 ugers rekonvalescens at gøre med og det passer med at besøge en gammel præst, som har skrevet et brev til ham for et stykke tid siden. Da han kommer frem, er præsten dog både død og begravet. Michael Francis Baddeley (29 oktober 1906 - 21 september 1984). Præsten boede i et hus, der er ejet af Wilfred Anstey, der også ejer de andre huse tæt på. For otte år siden blev Wilfred ramt af dissemineret sclerose, men en pilgrimstur til Lourdes helbredte ham og han lovede Gud at ofre Toynton Grange og alle sine penge på at tjene handicappede. Så nu er Toynton Grange lavet om til et bosted for handicappede og syge. Wilfred lader til at have det fint med det for patienterne er taknemmelige og kvinderne forguder ham. Fader Baddeley har efterladt sine penge til driften af Toynton Grange, ialt ca 19000 pund. Og sine bøger til Dalgliesh og et chatol til Grace Wilson. Pengene falder på et tørt sted, for der er underskud ved at drive Toynton Grange, hvor der for tiden er patienterne, Grace Willison, Georgie Allan, Jennie Pegrams, Ursula Hollis og Henry Carwardine. Indtil for nylig var der også Victor Holroyd, men han begik selvmord ved at køre ud over en skrænt i sin kørestol. Maggie Hewson er gift med lægen Eric Hewson, der er ansat til at tage sig af de syge. Han går dog til en lav hyre, for han har været frakendt sin autorisation. Så er der en forstanderinde Dorothy Moxon, en sygeplejerske Helen Rainer og en mandlig sygeplejer Dennis Lerner, foruden en altmuligmand Albert Philby og Wilfreds søster Millicent Hammitt. Og en Julius Court, der tager sig lidt af regnskaber, genkender Adam Dalgliesh fra avisreportager og fortæller de andre det og siger at de skal passe på hvad de siger. Julius har købt et af husene af Anstey, men har ellers ikke noget med Toynton Grange at gøre.
Den sidste, der vil indrømme at have set Baddeley er miss Willison, som var hos ham til skrifte. Dalgliesh synes at kunne forstå at der nok ville komme en bagefter hende og som var indkaldt af Baddeley til skrifte. Dalgliesh beder hende tænke over hvem der ellers gik til skrifte ved ham. Men han har også en grim fornemmelse af at det kan have konsekvenser for hende. Hun sidder i kørestol og har en stærk højrehånd, så Dalgliesh leger et øjeblik med tanken om at Baddeley allerede var død, da hun trillede ud til Wilfred, der kørte hende tilbage.
Henry Carwardine havde for et års tid siden knyttet venskab til en ung mand, Peter Bonnington, der var ramt af polio som lille og havde et godt hoved, men en dårlig skolegang. Henry fik de andre patienter med på at undervise Peter med tanke for at han kunne få en rigtig uddannelse senere. Henry og Peter blev mere end venner, men det blev spoleret da Peters mor fik ham flyttet til et andet hjem. Her fik han lungebetændelse og døde. Meget belejligt for Dolores Bonnington, der var enke og måske tænkte at en invalid dreng var en klods om benet i forhold til at finde næste ægtemand. Henry tænker at Wilfred kunne have en finger med i spillet. Henry og Victor snakker sammen og Victor fortæller at han har fået noget at vide om Wilfred, men at det skal gemmes til en speciel anledning. Men nu har Victor begået selvmord eller i alt fald er han død.
Henry var understatssekretær og på vej til måske at blive minister, da han blev ramt af sklerose. Han har sans for mange ting og har en god smag i kunst og vin. Han og Julius Court fortæller Dalgliesh en masse om hvordan tingene egentlig kører på Toynton Grange. Philby er tidligere straffet, Eric har en hang til småpiger. Dorothy var oversygeplejerske og kom til at slå til en gammel utålelig patient, så hun faldt. Der værste var at det gav anledning til en undersøgelse, som kostede to af plejerne jobbet. Og Dorothy blev også sat fri og havde ondt ved at finde nyt arbejde. Maggie har lidt svært ved at være ædru og sådan er der noget med de fleste.
Henry har også fået et af de anonyme breve. Det var skrevet på den gamle Remington maskine på kontoret og på deres brevpapir. Dalgliesh tænker at de breve ikke kan være grunden til at Baddeley skrev til ham. Han fortæller Wilfred at han kun har tænkt sig at blive hængende indtil han har sorteret og pakket de bøger, han arvede, og Wilfred ser ud at være glad for udsigten til at slippe af med ham. Senere går Dalgliesh ud til Det sorte Tårn, hvor han møder Dennis Lerner og Julius Court, der klatrer op ad den klippevæg, hvor Holroyd styrtede ned. De fortæller at de også har klatret med Wilfred, men han holdt op, da nogen havde pillet ved hans klatreudstyr. De fortæller også at han ikke er i familie med "oldefaderen" Wilfred Mancroft Anstey, der byggede tårnet og selv døde i det i 1887. Wilfred er nemlig adoptivbarn. Det sorte Tårn er beklædt med Kimmeridge-skifer, der er en olieholdig skifersten. Dennis havde kørt Holroyd ud til klippen og var dybt chokeret, da Holroyd kørte ud over kanten. Julius svømmede rundt tæt på og fik bjerget liget. Og senere også kørestolen, selv om de to sidestykker med bremserne ikke blev fundet.
Dalgliesh tænker, men siger ikke noget. Senere går han en tur ned på den lokale politistation og spiser frokost med politiassistent Varney og kriminalassistent Daniel. De kan fx fortælle at Holroyd havde været i London til undersøgelse og også været omkring sin bror, der arbejder i et advokatfirma, der har Anstey-familien som gamle kunder. Noget ved turen ophidsede Holroyd voldsomt. Dalgliesh går en tur hen til advokat Bob Loder, som havde lavet testamente for både Wilfred og Baddeley. Loder kommer til at røbe at Wilfred nok godt vidste at Baddeley havde skrevet testamente til hans fordel og Loder kommer også til at fortale sig og røbe at han godt ved hvem Dalgliesh er.
Tilbage på Toynton Grange opdager Julius Court at der kommer røg ud fra Det sorte Tårn. Han gætter på at Anstey er fanget inde i tårnet og får Dalgliesh med på at køre derud i en rasende fart. De kommer i tide til at slukke branden og redde en røgforgiftet Anstey ned fra en af de øverste etager. Anstey mener selv han måske har antændt den ved at banke sin pibe ud et dumt sted, men Court og Dalgliesh bemærker at Anstey har set nogen i en munkekutte bevæge sig væk fra tårnet, da ilden startede. Der hænger munkekutter rundt omkring til fri afbenyttelse og nøglen til tårnet var også tilgængelig for hvemsomhelst. Anstey mener at hvis det var tænkt som et attentat, så har han en ide om hvem der står bag og kan tage sine forholdsregler. Han overvejer også at overdrage Toynton Grange til Ridgewell Fonden. Court beder Anstey om at holde sig i live de næste tre uger, så det faktisk vil ske. Dalgliesh kommer tilbage til huset og tager så afsted til tårnet igen. Hans plan er at finde munkekutten og det lykkes, men det er selvfølgelig ikke et spor, der kan bruges til meget andet end at bekræfte Ansteys historie. Han finder også noget, han tolker som at det i alt fald ikke var Anstey selv, der satte ild på. Og en æske tændstikker fra "Den gamle Tudor Lade". Da han spørger Hewsons og Court til det, fortæller Maggie at hun har spist der for nylig sammen med Bob.
Næste dag sent på natten i værelset ved siden af Grace Willisons græder Ursula Hollis efter at have fået et hjerteløst brev fra sin mand, Steven. Hun kæmper sig ud af sengen for at begå selvmord, men bliver forskrækket over at se en kutteklædt skikkelse gå forbi. Hun kæmper sig tilbage i værelset og tænker på at tage en dosis piller for at alarmere omgivelserne uden faktisk at begå selvmord. Men så dukker Helen Rainer op, klædt i en kutte og de to bliver lige forskrækkede over at se den anden. Og samtidig bliver Grace dræbt uden en lyd i sit værelse.
Imens har Helen fået Ursula tilbage i seng og også givet hende en strategi. Hun må være med til at forhindre at Anstey giver stedet videre til Ridgewell Fonden. Hvis Toynton Grange bliver lukket, vil Ursula komme tilbage til London og så kan hun komme i kontakt med Steven igen.
Næste morgen bliver det opdaget at Grace er død i nattens løb. Eric Hewson undrer sig over hvad hun er død af, for hendes sklerose var ikke så fremskreden endnu. Julius Court mener at myndighederne bør kigge på det, men både Dot Moxon og Anstey overfalder ham verbalt. Dot får svar på påtale og Julius lægger ikke fingrene imellem. Hun lægger an til at slå ham, men han holder hendes arm og advarer hende om at han ikke er en svagelig patient.
Anstey træder i karakter og får Eric til at ringe til ligsynsmanden og sige at han ikke kan skrive en dødsattest. Med Graces død er de nede på fire patienter og det er for lidt at holde stedet kørende for, så han indkalder til familierådsmøde senere på dagen. Og før det vil han tale med Julius og Dalgliesh. Julius siger at han bare har købt et hus der og ikke har noget at sige om Toynton Grange. Hvis Anstey sælger til Ridgewell Fonden, vil Julius sikkert også sælge sit hus.
Dalgliesh går op og lokker ud af Jennie Pegram at det er hende, der har skrevet de anonyme breve. Så går han og Julius sammen ned til Julius' hus og opdager at der har været indbrud. Der er ikke stjålet noget, men en lille smuk marmorbuste af en smilende dreng er blevet smadret. Julius vil ikke anmelde det og han vil heller ikke sige noget om det til de andre. Ud over at sige at han har taget den med til London, hvis nogen spørger.
Obduktionen af Grace viser at hun havde en ret udviklet svulst i mavesækken, så obducenten mener at det enten er den eller hendes sklerose eller hendes svage hjerte, der slog hende ihjel. I alt fald kan han ikke finde noget mistænkeligt. Dalgliesh tænker at der nu er Baddeley, Holroyd og Grace på listen over folk, der er døde indenfor kort tid. Efter Grace er det Maggie Hewsons tur. Dalgliesh har været ude og gå en lang tur for at klare tankerne, men er ved at gå farligt vild i tågen. Han finder tilbage til Det sorte Tårn og bliver skræmt af noget, han opdager bare er en gren, der gnider mod noget træværk, men lyder som om nogen er fanget inde i tårnet. På vej tilbage opdager han at lyset ved Hewsons blinker tre gange som om nogen er i nød. Da han kigger indenfor opdager han at Maggie hænger fra et reb indenfor. Det lykkes ikke at få liv i hende, selv om han får hende lempet ned. Julius Court kommer til, men er for chokeret til at være den store hjælp, men får dog ringet efter både Eric og politiet. Eric er jo læge, men kan ikke redde sin kone, selv om de bliver ved med at prøve genoplivning i mange minutter. Politiet kommer til og undersøger sagen, men Helen Reiner så Maggie selv hente rebet og der er også et brev, som kan tolkes som et selvmordsbrev. Så ligsynskendelsen lyder på selvmord.
Kort efter tager de fleste af beboerne afsted til Lourdes. Dennis er også med, selv om han har et kraftigt migræneanfald. Dalgliesh er tilbage og er tæt på at tage afsted, da han får et brev til Baddeley leveret med stor forsinkelse. Der står ikke så meget i det, men han kommer også til at se i avisen at Anstey efterlyser folk fra adresselisten over modtagere af nyhedsbrevet, for listen er blevet væk. Det sætter gang i tankevirksomheden. Måske blev Grace slået ihjel, fordi hun kunne listen udenad? Hmm, og den kunne være farlig, hvis nogle af modtagerne af nyhedsbreve og sæbe og badepudder måske fik noget ekstra med. Måske heroin? Måske smuglet ind skjult i de handicappedes kørestole? Hvis den teori er rigtig, så peger pilen på Julius Court og Dennis Lerner. Dalgliesh går tilbage og kigger på sæber og badepudder og slukker for gassen uden et blus, som nogen har glemt, da bussen kørte til Lourdes. Han forsøger at ringe til politiet for at lufte sin teori, for den kan jo testes ved at give selskabet et meget grundigt check, når de er på vej hjem. Desværre er telefonen afbrudt og Julius Court kommer og gætter rigtigt på at Dalgliesh har gættet rigtigt. Julius har en Luger og er åbenbart både psykopat og ret hurtig til at tage beslutninger. Philby dukker op for at slukke for blusset, men i stedet bliver han skudt af Julius. Denne er en glimrende skytte, så et enkelt skud i panden er nok. Og Julius tænker også at det var Philby, der ødelagde busten, så nu er de kvit. Det hjælper også lidt på Dalgliesh' chancer for at overleve, for det er praktisk for Julius at have hjælp til at få fragtet Philbys lig væk. De ender ude ved Det sorte Tårn, for det er nu praktisk at vippe lig i vandet derfra. På turen får de to udvekslet notater om hvordan mordene er foregået og Baddeley og Grace er blevet kvalt med et stykke plastik over næse og mund. Holroyd er på Dennis' regning, for det var et impulsmord, fordi Holroyd provokerede ham voldsomt. Og Maggie blev lokket til selv at arrangere en forsvinding, men blev så drukket fuld og hængt i stedet.
Det ender med at Julius bliver distraheret af kradselyden ude ved tårnet, så Dalgliesh når at sætte sig til modværge. Dalgliesh bliver skudt i højre skulder, men hjælpen kommer frem i samme øjeblik og Julius vælger at hoppe ud over kanten og slår sig ihjel.
Dalgliesh er blevet reddet ved at han har smidt sin tegnebog et sted, hvor Julius' rengøringskone finder den og fordi hun er enke efter en politimand, lugter hun lunten og ringer til politiet med det samme. Adam Dalgliesh bestemmer sig for at blive ved i politiet, fordi han godt kan lide at blive slået næsten ihjel og vågne på hospitalet. Eller noget. Og Astley havde ikke sklerose, så hans mirakuløse helbredelse skyldtes at han slet ikke fejlede det, han troede. Så både Astley og Dalgliesh var fejldiagnosticerede og Grace havde en kræfttumor uden at nogen vidste det før obduktionen. Det er ikke lægerne, der er helte i den her historie.

Både Julius og Henry er skildret, så det fremgår at de er homoseksuelle, men ikke på nogen provokerende måde. Julius har sit hus ved Toynton Grange og tager til London engang imellem. Julius kommer med "Skurkens lange monolog" og begår selvmord, så man slipper for en retssag. Men så heldig er Dennis Lerner nok ikke.
… (mere)
bnielsen | 42 andre anmeldelser | Sep 7, 2020 |
Indeholder "Forord af forfatteren", "Første del. En baronets død", "Anden del. Nærmeste pårørende", "Tredie del. ... bistå politiet", "Fjerde del. Steder og mennesker", "Femte del. Rhesus positiv", "Sjette del. Dødelige konsekvenser", "Syvende del. Efterspil".

bnielsen | 38 andre anmeldelser | Sep 7, 2020 |
England, Dorset, Coursey Castle, 1981
Indeholder delene "1. Udkald til en ikke så øde ø", "2. Generalprøve", "3. .. må blod flyve til vejrs ..", "4. De professionelle", "5. Rædsel i månelys", "6. En afsluttet sag".

Cordelia Gray er en ung kvinde, der har sit eget detektivbureau. Egentlig var hun ansat, men ejeren Bernie Pryde fik kræft og begik selvmord og efterlod de fattige stumper af bureauet til hende. Hun har et par løstansatte ikke ret kompetente men loyale medarbejdere, en ung mand Bevis og en miss Maudsley på 62..
Alle folk regnede med at hun bare ville lukke og slukke for Prydes Detektivbureau, men det har hun nu ikke tænkt sig, selv om kunderne ikke ligefrem står i kø. Pryde var tidligere kriminalbetjent og havde Adam Dalgliesh som chef. En uventet arv fra hendes far har gjort det muligt for hende at holde liv i bureauet og at købe en lille lejlighed.
Hun bliver opsøgt af en sir George Ralston, Baronet, D. S. A., M. C. Han er gift med en ældre skuespillerinde, Clarissa Lisle, og er hendes tredje mand. De blev gift i juni 1978. Clarissa er begyndt at få anonyme trusselsbreve, maskinskrevne, men på forskellige maskiner og alle med en nydelig tegning af en kiste på. Truslerne er bare shakespearecitater om død, men i længden er det jo ikke rart. I den kommende weekend skal hun spille hovedrollen i The Duchess of Malfi på en privat ø, nogle få kilometer udenfor kysten ved Dorset. Øen ejes af en Ambrose Gorringe, der har skrevet en bestseller "Obduktion" under pseudonymet A. K. Ambrose og tjent en formue på den, men han arvede øen efter sin onkel i 1977.
Nogle af gæsterne er indbudt til at overnatte. En teaterkritiker Ivo Whittingham. der stille er ved at dø af leukæmi. Clarissa Lisle og hendes påklæderske miss Tolgarth, kaldet Tolly. Clarissas stedsøn, Simon Lessing på 17. Hendes kusine Roma Lisly og hendes kompagnon og kæreste. Ambrose selv, en butler Munter og dennes kone, samt en altmuligmand Oldfield, der også sejler båden frem og tilbage. Romas kæreste kommer dog ikke med til øen.
Gæsterne kommer og skuespiltruppen og tilskuerne. Simon Lessing tager en lang svømmetur og Tolly prøver at overtale ham til at skippe Clarissa som velgører ved at spørge til hvordan det nu var at hans far døde. Det giver Simon noget at tænke over. Cordelia snakker med Whittingham, der fortæller at Tolly i 1976 fik et barn, en lille pige, udenfor ægteskab. Pige døde som fireårig ved at blive kørt over af en bakkende bil og Clarissa var ikke nogen god arbejdsgiver i den situation. Cordelia fortæller Whittingham at hendes far var Redvers Gray, en revolutionær, der ikke formåede at tage sig af sit eget barn. Cordelias mor døde, da hun blev født. Da Cordelia var 11 fik hun friplads på en klosterskole.
På premieredagen er Clarissa ikke rar at være sammen med. Hun fornærmer og afviser alt og alle og trækker sig tilbage til sit værelse for at hvile sig inden hun skal på scenen. Da Cordelia som aftalt skal vække hende kvart i tre, opdager hun at Clarissa ligger død i sengen med knust ansigt. Politiet bliver tilkaldt og et hold teknikere og chefen Grogan og hans velbegavede næstkommanderende kriminalassistent Robert Buckley kommer til. Alle fortier etellerandet, fx at der er en skakt, hvor nogle tyske fanger under krigen slap afsted med at tage livet af en af deres medfanger, en Carl Blythe. Roma fortier at hun bad Clarissa om penge. Der går et par dage med afhøringer og nogle af de mistænkte bliver lidt utålmodige. Om aftenen laver tjeneren Carl Munter en scene. Han har drukket sig fra sans og samling og kalder sir George Ralston for morder.
Om natten vågner Cordelia og kan ikke falde i søvn igen. Hun går ned i haven og finder Munters paryk flydende på overfladen af havedammen. Hun får vækket de andre og Simon dykker ned og finder liget af Munter samt en spilledåse på bunden. Ralston ser Munter uden paryk for første gang og gætter på at han er søn af Carl Blythe. Tolly og mrs Munter tager bort fra øen. Mrs Munter var faktisk ikke gift med mr Munter, men hun ved hvor han puttede sine penge og der er nok til at hun ikke behøver almisser fra andre. Roma får et brev fra kæresten, hvor han gør det forbi. Cordelia iagttager og tænker. Hun tager ind til fastlandet og kigger i avisarkivet. Der mangler en side, men hun den finder hun et andet sted. Clarissa gemte på en teateranmeldelse af en ret ubetydelig opsætning engang for flere år siden. Der var et billede med og der kan man se Ambrose Gorringe i byen i 1977, hvilket er træls for ham, for skattemæssigt betyder det at han skulle have haft betalt skat af sin arv. Skattefriheden var nemlig betinget af at han holdt sig væk fra England hele det år. Clarissa var helt klar over det og pressede ham til at sætte teaterstykket op foruden andre små måder at få udbytte af sin viden. Det var således Ambrose, der gjorde gengæld med anonyme breve efter at Tolly var stoppet med den spøg. Cordelia tager tilbage til øen og snakker med Ambrose, der giver hende ret i motivet. Han fortæller også at han knuste Clarissas ansigt, men at hun allerede var død på det tidspunkt. Faktisk var det stedsønnen Simon, der dræbte hende og Ambrose improviserede lynhurtigt for at beholde sin ø og måske for at hjælpe Simon. Men nu holder han Cordelia hen med snak, mens Simon går ned i skakten for at begå selvmord. Cordelia lugter lunten og får reddet Simon, men Ambrose kommer til og lukker dem inde i skakten i håb om at de vil drukne. De slipper ud, men Simon drukner kort efter. Det er måske til det bedste, for han var også skyldig i Munters død ved ikke at hjælpe ham. Cordelia når ind til fastlandet og politiet bliver tilkaldt. Ambrose er dog ikke dum, så der er forsvindende få beviser mod ham og det er et godt spørgsmål om han kan blive dømt og om man kan finde en udgave af avisfotoet igen og måske genere ham med den gamle skatteunddragelse.

Sir dit og dat, Lady dit og dat, nyrige med egne øer og gammelrige med herresteder og slotte. Typisk engelsk krimi. Glimrende karaktertegning og beskrivelse af omgivelserne. Og herligt mudret slutning. Morderen begår selvmord eller dør i alt fald, men måske er Ambrose farligere end Simon var?
… (mere)
bnielsen | 32 andre anmeldelser | Nov 20, 2018 |


1990s (1)


Måske også interessante?

Associated Authors

Herbert Wise Director
Alex Williamson Cover designer
Ulla Danielsson Translator
Odile Demange Translator
Denise Meunier Translator
Daniel Weyman Narrator
Ettore Capriolo Translator
Gregory Manchess Cover artist
Jordi Mustieles Translator
Anna Solinas Translator
Irene von Treskow Cover artist
Philip Sayer Photographer
John Jude Palencar Cover artist
Valentina Guani Translator
Ragnhild Eikli Translator
Juanjo Estrella Translator
Maija Kauhanen Translator
Éric Diacon Translator
Annamaria Raffo Translator
Wim Holleman Translator
Pirjo Latvala Translator
Simon Prebble Narrator
Carol Devine Carson Jacket Illustration and Design
Torben Sekov Narrator
J.J. de Wit Translator
Gunilla Lundborg Translator
Jette Røssell Translator
Kirsti Kattelus Translator
William Cone Illustrator
Cesar Aira Translator
Roberta Rambelli Translator
Link Elke Translator
Walter Ahlers Translator
Ole Steen Hansen Translator
Luciana Crepax Translator
Aulis Rantanen Translator
Mari Lisa Translator
Jordi Mustieles Translator
Lidia Lax Translator
Roser Berdagué Translator
Thomas Schlück Translator
Doris Kornau Translator
Leena Tamminen Translator
Greta Scacchi Narrator
Bruno Oddera Translator
Jenny Agutter Narrator
Val McDermid Foreword
Angela Harding Cover artist
Bascove Cover artist
Michael Picon Cover designer


Also by
½ 3.6

Diagrammer og grafer