Antony Beevor

Indeholder "Kort og illustrationer", "Indledning", "1. Krigens udbrud", "2. 'Masseødelæggelsen af Polen'", "3. Fra spøgelseskrig til Blitzkrieg", "4. Dragen og Den Opgående Sol", "5. Norge og Danmark", "6. Stormløbet i vest", "7. Frankrigs fald", "8. Operation Seelöwe og Slaget om England", "9. Efterdønninger", "10. Hitlers krig på Balkan", "11. Afrika og Atlanten", "12. Barbarossa", "13. Rassenkrieg", "14. Den store alliance", "15. Slaget om oskva", "16. Pearl Harbor", "17. Kina og Filippinerne", "18. Krig rundt om i verden", "19. Wannsee og SS-arkipelaget", "20. Den japanske okkupation og Slaget om Midway", "21. Nederlag i ørkenen", "22. Fall Blau - et nyt Barbarossa", "23. Kampene i Stillehavet", "24. Stalingrad", "25. Alamain og Torch", "26. Det sydlige Rusland og Tunesien", "27. Casablanca, Kharkov og Tunis", "28. Europa bag pigtråd", "29. Slaget om Atlanterhavet og strategisk bombning", "30. Stillehavet, Kina og Burma", "31. Slaget om Kursk", "32. Fra Sicilien til Italien", "33. Ukraine og Teherankonferencen", "34. Shoah med gas", "35. Italien - det hårde underliv", "36. Den sovjetiske forårsoffensiv", "37. Stillehavet, Kina og Burma", "38. Håbefuldt forår", "39. Bagration og Normandiet", "40. Berlin, Warszawa og Paris", "41. Ichigooffensiven og Leyte", "42. Uindfriede håb", "43. Ardennerne og Athen", "44. Fra Wiala til Oder", "45. Filippinerne, Iwo-jima, Okinawa, Angreb på Tokyo", "46. Jalta, Dresdan, Königsberg", "47. Amerikanerne ved Elben", "48. Berlinoperationen", "49. De dødes byer", "50. Atombomberne og undertvingelsen af Japan", "Tak", "Noter", "Register".

Et samlet værk om anden verdenskrig. Forfatteren har tidligere skrevet hele bøger om dele af historien. Men at Nikita Khrusjtjov kaldte marskal Kliment Vorosjilov (Климент Ефремович Ворошилов) for den største sæk lort i hæren havde jeg ikke læst før. Japanerne mistede 61000 mand ved slaget ved Khalkhin Gol og det ændrede deres holdninger til om man skulle angribe Sovjetunionen. Lommeslagskibet Admiral Graf Spee, der bliver beskadiget ved Montevideo og bliver sænket af chefen Hans Langsdorff selv. Finsk vinterkrig og Белая смерть. Japansk militarisme og opdragelse til lydighed selv overfor absurde og grusomme ordrer. Maj 1940 kaos i engelsk og fransk forsvar mod Hitlers lynkrig. Frankrigs forsvar var ikke godt forberedt, så landet falder så hurtigt at Hitler dårlig tør tro på sit held. De britiske tropper må efterlade deres udstyr, lade sig evakuere fra Dunkerque og endda være glade til. De franske tropper og deres ledelse er ikke begejstrede. Fra 18 maj til 3 juni får man evakueret 338000 soldater, heraf 193000 britiske og resten franskmænd. Der er stadig britiske tropper på fransk jord, men det lakker mod enden. En flygtningestrøm på måske otte millioner gør ikke betingelserne nemmere for at føre krig mod tyskerne. Slaget om England er lige om hjørnet. Hitler er begejstret over den nemme sejr over Frankrig men det egentlige mål er England. Churchill vil kæmpe videre og giver ordre til at neutralisere den franske flåde. Luftwaffe har lidt store tab og har brug for tid til at genopbygge. Göring har dårlige efterretninger at basere sig på og tror at det er nemt at rende Royal Airforce over ende, men bliver klogere. Stalin havde håbet at Hitler ville blive bundet i en kamp med Frankrig, men i stedet har Wehrmacht overtaget masser af køretøjer og våben. Japan vinder frem og Italien forsøger sig med Grækenland og får bank. Tyskerne napper Kreta fordi englænderne og navnlig Freyberg dummer sig og lader en enkelt lufthavn blive erobret. Man tyskerne lider store tab. Roosevelt har indset truslen fra Hitler og starter med at bygge flyvemaskiner i stor stil. Og hans general George C: Marshall får ham også til at bygge hæren op tilsvarende. Rigtige divisioner og ikke halv størrelse som de italienske. Lend-Lease er hård kost for englænderne, men de har ikke rigtig noget valg, hvis de ikke vil gå rabundus. HMS Hood går tabt, men til gengæld får de sænket Bismarck.
Operation Barbarossa går igang, godt hjulpet af Stalins ignorering af advarsler om at tyskerne forbereder invasionen. Den første dag, 22 juni 1941 mister Luftwaffe 35 fly og Sovjetunionen ca 1800. Tyskerne stormer ind og NKVD likviderer fanger i fængslerne, så tyskerne ikke kan rekruttere dem. Men Sovjet er et stort land og vinteren bliver kold. Tyskerne har god gavn af alle de motorkøretøjer, de overtog intakte fra den franske hær, da den overgav sig. Russerne har T-34 kampvogne og tunge KV-kampvogne, som volder tyskerne kvaler, men tyskerne er generelt bedre trænet og udrustet. Stalin har givet Nikita Khrusjtjov ordre til at evakuere maskiner fra ukrainske fabrikker og værksteder og de bliver flyttet med tog til den anden side af Uralbjergene. Russerne overgiver sig ikke som de franske soldater gjorde, så tyskerne begynder at tabe pusten. Hitler sætter fremrykningen i midten af fronten på pause og tyskerne får i stedet omringet over 700.000 soldater i Kiejev Kesselschlacht, dvs Kiev Kedelen. Tyskerne når frem til Leningrad og belejrer den. Planen er at lukke den inde og lade befolkningen dø af sult og sygdomme, for så siden at rive den ned og overdrage området til Finland. Stalin på sin side sender Zjukov, der giver ordre om at familier til soldater, der overgiver sig, vil blive skudt. Stalins søn, løjtnant Jakov Dsjugasjvili, er blevet fanget, men han får de tyske vagter til at skyde sig. Russerne har ikke spredt lagrene af fødevarer i byen, så tyskerne bomber dem og ødelægger et halvt års forsyninger til Leningrads befolkning. Men russerne gør hårdnakket modstand og slutningen af september 1941 er fronten blevet til en skyttegravskrig.
Tyskernes invasion er præget af dyb foragt for russiske og ukrainske liv. Krigsfanger bliver sultet eller marcheret ihjel. Hunger-Plan går ud på at lade 30 millioner dø af sult. Alene i 1941 døde over to millioner sovjetiske fanger af sult, kulde eller sygdomme. Russerne organiserer partisangrupper og tyskerne svarer igen med voldsomme gengældelsesaktioner, hvilket øger modstandsviljen. Tyskerne går også i gang med udryddelsen af jøder, både ved skydning og ved gasning. Shoah med kugler og Shoah med gas. Churchill og Roosevelt mødes 6 august 1941 og amerikanerne leverer konvojeskorte vest for Island, bombefly til Storbritannien og massiv hjælp til Sovjetunionen. Begge frygter at Sovjetunionen bryder sammen og bliver erobret af tyskerne, men der er stor modstand i USA overfor at erklære Tyskland krig. En lov om indførelse af værnepligt går igennem Repræsentanternes Hus med kun en enkelt stemmes flertal. I slutningen af september 1941 holder de vestlige allierede og Stalin en konference. Tyskerne er mindre end hundrede kilometer væk og første fase af Operation Taifun mod Moskva er indledt dagen før.

???… (mere)

Tyskland og Sovjetunionen, 1941-1943
Indeholder "List of Illustrations", "List of Maps", "Preface", "Part One: 'The World will hold its breath!'", " 1. The Double-Edged Sword of Barbarossa", " 2. 'Nothing is Impossible for the German Soldier!'", " 3. 'Smash in the Door and Whole Rotten Structure Will Come Crashing Down!'", " 4. Hitler's Hubris: The Delayed Battle for Moscow", "Part Two: Barbarossa Relaunched", " 5. General Paulus's First Battle", " 6. 'How Much Land Does a Man Need?'", " 7. 'Not One Step Backwards'", " 8. 'The Volga is Reached!'", "Part Three: 'The Fateful City'", " 9. 'Time is Blood': The September Battles", " 10. Rattenkrieg", " 11. Traitors and Allies", " 12. Fortresses of Rubble and Iron", " 13. Paulus's Final Assault", " 14. 'All For the Front!'", "Part Four: Zhukov's Trap", " 15. Operation Uranus", " 16. Hitler's Obsession", " 17. 'The Fortress Without a Roof'", " 18. 'Der Manstein Kommt!'", " 19. Christmas in the German Way", "Part Five: The Subjugation of The Sixth Army", " 20. The Air-Bridge", " 21. 'Surrender Out of the Question'", " 22. 'A German Field Marschal Does Not Commit Suicide with a Pair of Nail Scissors!'", " 23. 'Stop Dancing! Stalingrad Has Fallen'", " 24. The City of the Dead", " 25. The Sword of Stalingrad", "Appendix A: German and Soviet Orders of Battle, 19 November 1942", "Appendix B: The Statistical Debate: Sixth Army Strength in the Kessel", "References", "Source Notes", "Select Bibliography", "Index".

Hitler har bestemt sig for at overfalde Sovjetunionen og har lullet Stalin ind i en tro på at det ikke vil ske. Operation Barbarossa er et uprovokeret angreb på Sovjetunionen uden krigserklæring og bare motiveret med en stak løgne, som Ribbentrop overbringer, men ikke bifalder. Den 21 juni 1941 går det løs. Hitler har givet ordrer der i praksis betyder massemord på civilbefolkningen, fx ved at eksportere alt korn fra Ukraine, så der ikke er noget tilbage at leve af. Hæren har en del officerer, der synes det er en dårlig ide at invadere Rusland, men folk har svoret troskab til Hitler, så når han siger det, kan det jo ikke være forkert. Propagandaen fortæller alle de store løgne om at det er en selvforsvarskrig, fordi Rusland truer Tyskland. Yeah right. Det er jo samme sang som Putin her i 2022 fortalte russerne om at de skulle afnazificere Ukraine.
I begyndelsen af Operation Barbarossa tromler tyskerne hen over uforberedte og dårligt ledede russiske tropper. Men Rusland er stort og folk, der forsvarer deres egen jord mod en skånselsløs invasion er meget velmotiverede. Nogle af de områder, som tyskerne havde tænkt let skulle kunne indtages, tager meget længere tid. Imens reorganiserer Stalin og Lillefar er ikke bare vred og skuffet. Han er rasende. Hitler går efter paradesejre for at kunne prale med at have indtaget Kiev. Imens fordufter chancerne for en sejr og erobring af Moskva. Og General Vinter står klar til at banke løs på tyskere i sommeruniformer. Hitler har strakt sine styrker noget tyndt, for det er jo dejligt at erobre store landområder på et kort. I praksis kæmper små lommer af russiske soldater videre selv om de er omringet og det binder tropper, som der er hårdt brug for andre steder. Hitlers tropper er tæt på at omringe Moskva, men det kikser og så er det tyskernes tur til at blive omgået af fjendtlige styrker. Efterår med søle og ufremkommelige veje sætter ind og kort efter en kold, kold vinter. Tyskernes tanks fryser til is. Imens henter Stalin vintertrænede soldater til og tyskerne bliver udsat for angreb af kosakregimenter, skiskytter og sågar hunde med antitankminer på ryggen. De sidste er blevet trænet til at finde deres mad under store køretøjer og nu er så blevet sluppet løs med en mine på ryggen. Tyskerne vænner sig hurtigt til at skyde alle hunde, de ser.
Nu er det så Stalins tur til at fantasere om at det må være supernemt at bekæmpe tyskerne, men han undervurdere deres evne til at improvisere og bide sig fast.
Udenfor slagmarken angriber japanerne USA og Hitler skynder sig også at erklære krig mod amerikanerne. Herefter er det kun et spørgsmål om tid og millioner af døde, før Hitler skyder sig selv i førerbunkeren.

???

Antony Beevor skildrer på disse få sider hele operationen som ender med en katastrofe for Adolf Hitler og hele Tyskland. Hitlers tænder ligger fortsat i KGB's arkiver i Moskva. Resten af liget blev ifølge de sovjetiske oplysninger brændt i 1970 i den tyske by Magdeburg og skyllet ud i kloaken.… (mere)

Indeholder "Illustrationer og kort", "Militære grader", "1. Sejrsfeber", "2. Antwerpen og den tyske grænse", "3. Slaget om Aachen", "4. Ind i krigens vinter", "5. Hürtgenwald", "6. Tyskerne forbereder sig", "7. En efterretningsfiasko", "8. Lørdag den 16 december", "9. Søndag den 17 december", "10. Mandag den 18 december", "11. Skorzeny og Heydte", "12. Tirsdag den 19 december", "13. Onsdag den 20 december", "14. Torsdag den 21 december", "15. Fredag den 22 december", "16. Lørdag den 23 december", "17. Søndag den 24 december", "18. Første juledag", "19. Tirsdag den 26 december", "20. Forberedelse af den allierede modoffensiv", "21. Den dobbelte overraskelse", "22. Modangreb", "23. Bulen bliver flad", "24. Afslutning", "Troppeinddeling i Ardenneroffensiven", "Noter", "Udvalgt bibliografi", "Tak", "Register".

"Illustrationer og kort" handler om de forskellige kort og fotos spredt rundt i bogen.
"Militære grader" handler om en kort oversigt over militære betegnelser på tværs.
"1. Sejrsfeber" handler om at de allierede efter at være brugt igennem i Normandiet har god fart på, men forsyningslinierne er blevet lange og Montgomery har andre kartofler at hyppe end amerikanerne. Måske også end englænderne.
"2. Antwerpen og den tyske grænse" handler om at Antwerpen bliver erobret vældigt hurtigt, men er nyttesløs som havn før baglandet bliver renset for tyskere og Montgomery giver det meget lav prioritet.
"3. Slaget om Aachen" handler om belejring og erobring af Aachen, som den første større tyske by. Den tyske hær kæmper fra hus til hus, mens Luftwaffe og SS tropper skynder sig væk. Byen ender som en ruinhob og de tyske civile er ilde stedt til vinteren. De allierede har fundet en effektiv taktik til at rydde bygninger med tyskere i, men husene er ikke rigtigt beboelige bagefter. Tungt artilleri på tæt afstand som 155-mm selvkørende "Long-Toms" på ned til 150 meters afstand. Den 21 oktober 1944 overgiver oberst Wilcks sig med sine sidste styrker og Aachen er på de allieredes hænder. I Østpreussen er Den røde Hær rykket ind på tysk territorium for første gang.
"4. Ind i krigens vinter" handler om tysk tilbagegang, plyndringer af egne civile, henrettelser af desertører.
"5. Hürtgenwald" handler om generalløjtnant Courtney H. Hodges, der forårsager utrolige tabstal på begge sider ved at tvinge sine mænd til at rykke frem gennem en fyrreskov. Hemingway kalder det Passchendaele med træeksplosioner. Amerikanerne har 33000 faldne ud af de indsatte 120000 mand. Efter "sejren" bliver 4. infanteridivision sendt til et roligere område. Der så få dage senere ligger lige i frontlinien for tyskernes modoffensiv i Ardennerne.
"6. Tyskerne forbereder sig" handler om Hitlers plan. Den er omgærdet af dyb hemmeligholdelse, så diverse forberedelser er ikke de bedste og træning i terrænet er ikke eksisterende. Endnu værre er dog mangel på kvalificeret mandskab, luftstøtte og navnlig brændstof. Chefen for den forreste panserstyrke Jochen Peiper har kørt en enkelt tur for at gætte på brændstofforbruget, men selv hans kvalificerede gæt er kun det halve af det faktiske forbrug, når vejenes tilstand og de uundgåelige trafikpropper tælles med. Hans kort viser heller ikke alle de allieredes brændstofdepoter og desuden lykkes disse med at flytte lagrene i stort omfang.
"7. En efterretningsfiasko" handler om at der var mange indikationer af at et tysk modangreb var under opsejling, men de blev ignoreret.
"8. Lørdag den 16 december" handler om angrebet, der starter med artilleribombardement. De sigter efter huse, for det er kendt at amerikanerne er mageligt anlagt. Hitler har bestemt at infanteriet skal gå forrest for at spare på de kostbare panserstyrker, men det bliver meget dyrt i tab og forsinker fremrykningen. En enkelt amerikansk løjtnant og hans folk holder et helt regiment stangen med over 400 dræbte og sårede til følge. I starten tror generaløjtnant Courtney H. Hodges at det bare er en afledningsmanøvre for det er svært at se nogle mål i Ardennerne, der skulle give mening. Tyskerne kaster også faldskærmssoldater ned, men piloterne er uerfarne og soldaterne lander langt fra deres mål og kan ikke gøre andet end at søge skjul.
"9. Søndag den 17 december" handler om at 106. division får klø. Tyskerne er meget lidt begejstrede for den langsomme fremdrift. Tilsvarende er amerikanerne fortvivlede over flygtende soldater, som savnes hårdt ved fronten. Ved Baugnez foranstalter tyskerne en massakre (kendt som Malmédy-massakren) på tilfangetagne amerikanske soldater og det får til gengæld amerikanerne til at blive hævngerrige og det er heller ikke alle tyske fanger, der når opsamlingslejrene. Især ikke SS. Så langt tilbage som Paris breder ængstelsen sig.
"10. Mandag den 18 december" handler om kampe om Rocherath-Krinkelt. Amerikanernes 57-mm panserværnskanoner er ikke til megen nytte udover besvær. De stopper 12. SS-Panzer Divisions gennembrud. Bazookaer er meget bedre. Byen brænder. "But I've a rendezvous with death at midnight in some flaming town." -- Alan Seeger. Tyskerne bryder igennem til sidst, men meget senere end de havde planlagt. Elsenbornhøjderne er velbefæstede og volder stort besvær for tyskerne. Vejene er små, så en enkelt ødelagt tank blokerer vejen for de næste. Amerikanerne har tunge firlingemaskingeværer til luftforsvar, men de kan også bruges mod infanteri, så kælenavnet "Kødhakkere" er ikke ufortjent. Peipers styrke er ved at blive omringet, men det ved han ikke. I stedet angriber de Trois-Ponts. Hodges har forladt sit hovedkvarter i Spa. Nogle amerikanske officerer samler efterladte situationskort op og tager med til brigadegeneral Bruce Clarke. (Kortene afspejler at 1. armés hovedkvarter ikke har styr på noget. Clarke er ikke i humør til at skabe flere problemer, så han ødelægger kortene med det samme.) Vejkrydsene på de smalle veje, dvs byer som Heinerscheid, Marnach og Hosingen bliver forsvaret godt, så tyskerne er allerede halvanden dag bagud. General der Panzertruppen von Manteuffel er rasende over at det gik så langsomt med at erobre St. Vith. Oberst Otto Remer og hans Führer Begleit Brigade bliver indsat, men spreder bare kaos fordi han ikke retter sig efter ordre. Han er Førerens favorit og benytter det til at opføre sig på en måde, der ville have fået alle andre for en krigsret.
"11. Skorzeny og Heydte" handler om tyskernes forsøg på at sprede forvirring og skræk i de amerikanske rækker. De lykkes ikke med ret meget, men rygterne spredes og forårsager en vis paranoia helt op i stabshovedkvartererne.
"12. Tirsdag den 19 december" handler om at Peiper angriber Stoumont og erobrer den. Men Peipers fremrykning går i stå her. Han hører også at Stavelot i hans bagland er tilbageerobret af amerikanerne. Længere mod syd kæmper andre tyske styrker og tager mange fanger, men de kommer ikke ret meget længere. Patton mødes med Eisenhower og lover at levere styrker til et modangreb. Briterne gør også klar. Brigadegeneral Roscoe Harvej, chef for 29. panserbrigade får besked på at tage de gamle Sherman tanks han lige havde indleveret og så ellers drage mod Dinant for at forsvare en overgang over Meuse. Eisenhower indvilger i at give Montgomery kommandoen over 9. og 1. arme.
"13. Onsdag den 20 december" handler om at Montgomery tager over og er dybt bekymret for Hodges. Kampene omkring St. Vith når et klimaks, da Model og Manteufel i desperation indleder et totalangreb. Det lykkes ikke. Englænderne aflytter højtstående krigsfanger og hører dem diskutere offensiven og Generalleutnant Otto Elfeldt siger "Hvis de kun er rykket 40 kilometer frem på fem dage, kan jeg kun sige, at det ikke er en offensiv. En langsom offensiv nytter ikke noget, for den gør fjenden i stand til at hente reserver frem alt for hurtigt."
"14. Torsdag den 21 december" handler om at Peipers kampgruppe nu er lukket inde i en lomme uden tilstrækkelige forsyninger. Deres vilkårlige henrettelser af krigsfanger og civile får modstanderne til at nære et intenst had til dem. St. Vith bliver løbet over ende. Hvorefter amerikansk artilleri begynder at beskyde byen. Patton sætter i gang for at nå frem til Bastogne, der er under kraftigt pres.
"15. Fredag den 22 december" handler om at tyskerne igen forsøger at erobre Elsenbornhøjdedraget. De foreslår også Brigadegeneral McAuliffe at overgive Bastogne og får det korte svar "Nuts!". Eisenhower anbefaler en forfremmelse af Bradley til general. Det er åbenbart godt at være gode venner med Eisenhower, når man har dummet sig.
"16. Lørdag den 23 december" handler om godt flyvevejr for en gangs skyld. Baraque de Fraiture er et lille vejkryds, der ligger et vigtigt sted. Major Arthur C. Parker III indser dette og forsvarer det med stor snilde men et større angreb om aftenen løber dem over ende. Imens er Peipers gruppe tæt på sidste chance for at trække sig ud. De mangler brændstof og ammunition. Kokotts folk er også ved at opgive at erobre Bastogne. En bølge af C-47 transportfly når ind over Bastoge og kan kaste forsyninger ned. Jagerflyene sættes ind mod tyske pansertropper for at forhindre dem i at nå frem til flode Meuse. Der er en del "friendly fire" episoder. Briterne har nogle Firefly udgaver af shermantanks og en af dem stopper en major von Böhm i dennes fremrykning. Hitler jubler over fremrykningen samtidigt med at Lüttwitz anbefaler Manteuffel at begynde tilbagetrækning af hele divisionen.
"17. Søndag den 24 december" handler om at Bastogne holder stand. Det er stadigt godt flyvevejr og soldaterne i Bastogne nyder synet af en himmel fyldt med allierede fly. Det fjendtlige artilleri holder inde når der er fly i nærheden og det er en anden god ting. Montgomery styrer stadig hvilket Bradley og Ridgway er rasende over. Men Montgomery gør en masse fornuftigt. Tæt ved Marche, Hotton og Verdenne er der heftige kampe, men tyskerne vinder ikke terræn. I den tyske overkommando advarer Guderian for døve øren om russernes kommende offensiv på østfronten. Himmler, Keitel, Jodl og Hitler mener at den påståede russiske styrkeopbygning er et stort blufnummer. De vil snart blive klogere.
"18. Første juledag" handler om at Luftwaffe for en gangs skyld bomber Bastogne og blandt andet rammer McAuliffes hovedkvarter. Der er ikke noget luftforsvar for firlingegeværerne er i brug som forsvarsvåben. Kokott har planlagt angreb på Bastogne, men 15. Panzergrenadier-Division er langt fra så stærk som han havde håbet. Den er næsten kun Kampfgruppe størrelse. Landsbyen Champs bliver erobret, tabt og generobret. Med store tab. Shermaner, Hellcat-kampvognsdestroyere og bazookaer påfører tyskerne flere store tab. Tyskerne må stoppe angrebet mindre end en kilometer fra udkanten af Bastogne, da de har opbrugt næsten hele deres styrke. Andre steder begynder modangreb fra amerikanerne at tynde ud i tyskerne. Celles bliver generobret. Formationer af 76 B-25 bombere begynder at "lægge byen på gaden" i St. Vith. Dvs omdanne byen til en bunke murbrokker som fjenden ikke kunne køre igennem.
"19. Tirsdag den 26 december" handler om at tyskerne er stoppet. Patton bader i offentlighedens begejstring og man rydder op i de indesluttede tyske lommer. De tyske generaler får fortalt Hitler at han kan glemme Antwerpen. Til gengæld mener Hitler at de skal erobre Bastogne.
"20. Forberedelse af den allierede modoffensiv" handler om at amerikanerne generobrer Villeroux og Sibret, hvilket er en kedelig overraskelse for Manteuffel. Den 29 december bomber Luftwaffe igen Bastogne, men slaget er tabt for dem.
"21. Den dobbelte overraskelse" handler om Unternehme Nordwind, som er tyskernes nytårsoverraskelse til de allierede og Unternehme Bodenplatte, som er Görings ide om at indsætte en hel masse fly på een gang. Han har ikke givet landstyrkerne besked om det, så tyskerne skyder selv en del af flyene ned. Der går mange fly og mange piloter til, blandt andet fordi piloterne bliver hængende så længe at jagere fra baglandsbaserne når frem og piller dem ned. 143 døde eller forsvundne piloter, 70 taget til fange og 21 sårede. Tyskernes angreb ind i Alsace er irriterende, men heller ikke mere end det. Russernes vinteroffensiv går i gang.
"22. Modangreb" handler om modoffensiven, der starter 3 januar 1945. Det går langsomt for der er mange nye folk og det er koldt, så kampvognene står dårligt fast på vejene. De tyske generaler i fangenskab håner amerikanerne for at vinde i kraft af deres materielle overvægt og har helt glemt at de selv vandt sejre i starten på materiel overvægt, men nu er det pludselig usportsligt. Guderian går det som Kassandra. Spådommene er sande, men de bliver ikke hørt. Russerne angriber med stor overvægt og 6,7 millioner mand. Hitler sender Dietrichs 6. Panzer-Armee til Ungarn for at redde oliefelterne der og ikke til østfronten.
"23. Bulen bliver flad" handler om at Hitler sætter de sidste reserver ind (besat af Frederik den Stores maksime: at den, der indsætter sine sidste bataljoner, vinder krigen). 7. januar 1945 angriber 25. Panzer-Grenadier og 21. Panzer-Division, men de bliver standset af 14. panserdivision. 16 januar 1945 angriber 7. Fallschirmjäger-Division og 10. SS-Panzer-Division Frundsberg langs Rhinen. De tvinger amerikanerne til at trække sig lidt tilbage, men den nye linie holder og 25. januar 1945 klinger den tyske offensiv ud og begynder at trække sig tilbage, men stadigt med kampevnen i behold. Colmarlommen bliver først endeligt knust den 9. februar 1945.
"24. Afslutning" handler om at 43 fra angrebsgruppe Peiper blev dødsdømt i Dachau efter krigen. Dommene blev alle mildnet og i 1950'erne var alle løsladt med Peiper som den sidste. Han blev i 1976 dræbt i sit hjem af ukendte gerningsmænd. Kampene fra 16 december 1944 til 29 januar 1945 kostede stort set lige mange tab på begge sider. Ca 80000 døde og sårede på hver side. Nogle af de tilfangetagne amerikanske soldater sat i tyske krigsfangelejre længe. De kom direkte fra High School og blev taget til fange ret hurtigt og mange overlevede ikke.
"Troppeinddeling i Ardenneroffensiven" handler om hvilke tropper under hvis ledelse, der var i spil. Fx 2. panserdivision "Hell on Wheels" under generalmajor Ernest N. Harmon.
"Noter" handler om hvor de forskellige citater og oplysninger i bogen stammer fra.
"Udvalgt bibliografi" handler om ekstra læsning.
"Tak" handler om alle dem, der har hjulpet med bogen, direkte og indirekte.
"Register" er et almindeligt opslagsregister.

Der er ikke så mange fjer tilbage på Monty-fuglen, aka Feltmarskal Sir Bernard Law Montgomery, når man har læst denne bog. Opblæst, uden empati og grænseløst irriterende uden formildende omstændigheder. Oveni er de engelske soldaters udrustning og generelle tilstand en god afspejling af økonomien derhjemme. Amerikanernes udstyr, forplejning og cigaretter er bare bedre.
"Battle of the Bulge" var Hitlers sidste forsøg på at drive invasionen tilbage. For lidt og for sent. De allieredes luftherredømme gjorde det til et mareridt at få forsyninger frem til de tyske enheder og den amerikanske transportdivision fik med stor dygtighed evakueret lagrene inden tyskerne kunne få gavn af dem.
Joachim Peiper overlevede krigen og blev først taget til fange 22 maj 1945 og først identificeret 21 august 1945. Han blev dømt til døden ved hængning, men dødsdommen blev ændret til fængsel på livstid og senere til tidsbestemt straf. Han blev løsladt fra fængslet i 1956 efter 11 1/2 års fængsel. Han fik job ved Porsche, men amerikanerne nægtede ham visa og Porsche solgte færre biler i USA pgra det, så han blev fyret igen i 1960. Natten til den 14 juli 1976 blev han brændt inde i sit hus i Frankrig. Gerningsmændene er aldrig fundet.… (mere)

Indeholder "Forord", "1. Nytår i Berlin", "2. "Korthuset" ved Weichsel", "3. Ild, Sværd og "Ædelt Raseri"", "4. Den store vinteroffensiv", "5. Angrebet mod Oder", "6. Øst og Vest", "7. Udrensning bag fronten", "8. Pommern og brohovederne ved Oder", "9. Angrebsmål Berlin", "10. Kamarillaen og generalstaben", "11. Forberedelser til nådestødet", "12. Ventetid", "13. Amerikanerne ved Elben", "14. Aften før slaget", "15. Zhukov på Reitwein Spur", "16. Seelow og Spree", "17. Førerens sidste fødselsdag", "18. De gyldne fasaners flugt", "19. Den bombarderede by", "20. Falske forhåbninger", "21. Kampene i byen", "22. Kampene i skoven", "23. Viljens forræderi", "24. Führerdämmerung", "25. Rigskancelliet og Rigsdagen", "26. Slagets afslutning", "27. Vae Victis!", "28. Manden på den hvide hest", "Kort", "Ordliste", "Noter", "Referencer", "Illustrationer", "Bibliografi", "Stikord".

"Forord" handler om de mange, der har hjulpet med bogen og med research.
"1. Nytår i Berlin" handler om galgenhumør og trange tider. Året før, julen 1943, var heller ikke god, for da klappede fælden i Stalingrad.
"2. "Korthuset" ved Weichsel" handler om at general Heinz Guderian i slutningen af 1944 ser store russiske koncentrationer på østfronten, fjendens overlegenhed vurderes til 11 til 1 på infanteri, 7 til 1 i tanks og 20 til 1 i artilleri og luftstyrker. Hitler tror ikke på det og Göring siger at det bare er attrapfly. Imens raser Ardenneoffensiven og Göring iværksætter en storstilet støtteoperation, Nordvind, der bliver en katastrofe for Luftwaffe og forærer de allierede den totale overlegenhed i luftrummet. Guderian siger åbent at stillingen ved Weichelfloden er som et korthus. På russisk side er general Konev en af Stalins yndlingsgeneraler efter at have knust Korsun-kedlen mindre end et år tidligere. Wislaoffensiven starter den 12. januar 1945 kl 5.00 Moskva-tid. Russerne stormer frem og bryder igennem flere steder og ser ud til at kappes om hvor hurtigt det kan gå. T34 tanks triller hen over flygtende kolonner af tyske soldater, stabsbiler og civile flygtninge. Jagerbombere støtter fremrykningen. Tyskerne må hurtigt trække sig fra Warszawa, hvilket udløser Hitlers raseri. Der er kun 162000 tilbage af byens 1310000 indbyggere. Synet af ødelæggelserne gør ikke russerne mildere stemt, da turen går videre til Østpreussen og Das Reich.
"3. Ild, Sværd og "Ædelt Raseri"" handler om angrebet mod Østpreussen. En fanatiker, gauleiter Erich Koch, har nægtet at evakuere civile og istedet tvunget dem ind i Volkssturm-militsen og fået dem til at grave fæstningsanlæg. Russerne rykker lynhurtigt frem, Allenstein bliver indtaget den 22 januar. Talrige kvinder bliver udsat for gruppevoldtægt og der er ikke de store tegn på at hærledelsen har noget imod det. Plyndringer og ødelæggelser er dagens orden.
"4. Den store vinteroffensiv" handler om russernes store gennembrud på Østfronten. De avancerer nogle dage 60 eller 70 kilometer og isolerer tyske styrker i store lommer / kedler og sender store mængder af civile flygtninge mod vest. Toge fyldt med flygtninge strømmer ind i Berlin, hvor nazisterne slet ikke har forberedt noget og nærmest finder flygtningene pinlige. Eva Brauns søster fra Breslau forsøger at forklare situationen for hende, men Eva synes at det er uretfærdige beskyldninger mod Den Store Fører og at søsteren burde stilles op ad en mur og skydes. Hitler og de ledende nazister lever i en fantasiverden, mens hæren og landet bliver smadret for øjnene af dem uden at de ser det.
"5. Angrebet mod Oder" handler om slutningen af januar 1945. Man må ikke forlade Berlin uden særlig tilladelse og SS henretter folk, der var fængslet med forbindelse til juliattentatet, grev Helmuth James von Moltke, Eugen Bolz og Erwin Planck, der var søn af Max Planck. Marshal Konevs hær vælter ind i Schlesien efter at have taget Krakow og Radom. Sammen med Rybalkos 3. Gardetankarme snører den sammen om den tyske Syttende Arme og sender den på flugt, så minerne og virksomhederne i Øvre-Schlesien kan erobres intakte. Det er Stalins direkte ordre at de erobres uskadt og det er en enorm katastrofe for tyskerne. Det er indlysende for Guderian og Speer at tyskerne nu selv i bedste fald kun kan holde i få uger. Russerne rykker frem og får et par brohoveder etableret ved Oder og kan nu skyde til måls efter tyske dampere, der sejler ned ad floden fra Breslau. Mændene i Breslau bliver organiseret i Volksturm og kvinderne sendt væk, hvilket i stor stil betød kuldedøden kort efter. Zhukovs styrker rykker frem med 70 til 100 km om dagen og Stalin vil egentlig have ham til at stoppe op, men Zhukov frygter at tyskerne når at bemande Meseritz-linjen, hvis han skal vente på Rokossovskij. Zhokov får grønt lys og rykker frem gennem Wartheland, hvor gauleiteren Arthur Greiser har været særdeles brutal og fordrevet over 700000 polakker. 160000 jøder er døde på den ene eller den anden måde. Polakkerne er som direkte følge heraf ikke søde og rare ved tyskerne og tilfangetagne officerer og soldater kommer ofte slet ikke frem til opsamlingsområderne. Zhukov fortsætter forbi tyskernes ikke-eksisterende forsvarslinie og rykker med sine to tankarmeer udenom Poznan. Den bliver overladt til 8. Gardearmé, ledet af Tjuikov, der ikke er begejstret over opgaven. Længere fremme erobrer russerne byen Kienitz - kun 65 kilometer fra Rigskancelliet i Berlin - den 31. januar ved at tage tyskerne totalt på sengen. Togene til Berlin gik stadig til tiden og telefonlinjerne virkede.
"6. Øst og Vest" handler om Malta-topmødet i februar 1945. NKVD har mikrofoner overalt. Eisenhower har tillid til Stalin. Churchill har ikke. Stalin har klare planer om at få tyskerne til at betale for deres overfald på Sovjetunionen. En kommission af regnskabsfolk rykker frem tæt efter hæren og tømmer pengeskabe og konfiskerer produktionsudstyr. Polen skal være russisk domineret og agere stødpude til næste gang tyskerne har samlet sig en hær. Tyskerne har behandlet russiske krigsfanger dårligt og det kommer dem til skade, nu hvor det går den anden vej. Den tyske krigsledelse og topnazisterne er i stigende grad helt uenige om hvordan krigen går og hvordan den skal udkæmpes. Schneidemühl falder den 14 februar 1945, Poznan den 23 februar men Breslau forsvares i meget lang tid, selv om det er håbløst.
"7. Udrensning bag fronten" handler om NKVD og SMERSH. Tyskernes Wolfsschanze lå nær Rastenburg og Angeburg og blev erobret i starten af februar 1945. Herfra havde Hitler styret invasionen af Sovjetunionen. NKVD rydder op i de erobrede afdelinger og likviderer tyskere og befriede russiske krigsfanger i stort tal, foruden dem, der bliver sendt i lejre eller sat til at arbejde for russerne. Der er kun ganske få rapporter om sager mod soldater, der har begået plyndring, voldtægt og tilfældige mord på civile. Mange af Hilfsfreiwillige på tysk side var reelt tvunget til tjenesten, men NKDV skelnede med vilje ikke.
"8. Pommern og brohovederne ved Oder" handler om fortsat pres mod tyskerne. Pommern bliver delt i to og tyskernes Anden Arme er alvorligt i klemme. Oberst Morgunov sender flasker med saltvand til Zhukov. Hele den tyske Anden Armé og dele af Tredje Panserarmé bliver afskåret fra das Reich. Og dagen før erklærede Finland krig mod Tyskland. Hitler er ikke inde i en god stime. Tyske flygtninge fra Pommern får ikke nogen god skæbne. Antallet af ekstraordinære begivenheder stige og det samme er tilfældet med umoralske fænomener og militære forbrydelser. Oder-fronten er tyndt besat. Den 13 marts 1945 besøger Hitler fronten eller rettere en kulisse for et besøg. General Busse forklarer situationen og på vej hjem til Berlin siger Hitler ikke et ord. Han forlader ikke siden Rigskancelliet i live.
"9. Angrebsmål Berlin" handler om marts 1945. Zhukov bliver kaldt til Stalin for at få de sidste instrukser og for at forklare hvad man ved om Stalins søn Jakov Djugashvili, der er taget til fange. Og bliver afskrevet som død. Den 7 marts 1945 har amerikanerne taget en bro over Rhinen ved Remagen og Stalin ved nu at de allierede vil presse på for at nå Berlin hurtigt. Siden maj 1942 (eller november 1941 faktisk, men dengang troede han ikke på det) har Stalin kendt til planerne for atombomben og han vil for enhver pris nå til Berlin og få fat på uran og tyske fysikere. Ved hovedkonference 1. april forsikrer Stalin englænderne og amerikanerne om at Berlin har "mistet sin tidligere strategiske betydning" og at Stavka kun vil sende sekundære styrker mod den. Det er den største aprilsnar i moderne historie, for russerne har mere materiel og soldater på vej mod Berlin end Hitler oprindeligt sendte mod hele Sovjetunionen.
"10. Kamarillaen og generalstaben" handler om Hitler og de andre topnazister og deres afkobling fra virkeligheden. De opererer med hærstyrker, der kun findes på papiret og træffer ingen forberedelser til evakuering af civile, forsyning med fødevarer eller organisering af forsvaret.
"11. Forberedelser til nådestødet" handler om marskal Zhukov, der forbereder slaget om Berlin. Der skal føres enorme mængder af forsyninger og mandskab frem. Gulag lejrene leverer kanonføde. Propaganda erstatter træning. Erobrede pansernæver fra tyskerne er dårlige mod panser, men fine til hus-til-hus kampe, for de kan sprænge store huller i murværk.
"12. Ventetid" handler om Varulvegrupper. I alt væsentligt en fantasi. Generalløjtnant Reymann bliver udnævnt til øverstbefalende for Storberlins Forsvarsdistrikt, men i praksis er forsvaret stort set uforberedt og baseret på improvisation. Hitler har ikke længere kontakt med realiteternes verden. Evakuering af civilbefolkningen på lidt over 3 millioner bliver ikke sat i værk eller bare forberedt før det er længe for sent. De militære chefer overvejer at trække sig helt fra Berlin for at undgå ødelæggende kampe inde i byen. Hitlerjugend helt ned til fjorten år bliver præpareret til at blive kanonføde. Königsberg bliver beskudt af tungt russisk artilleri og den 10 april overgiver garnisionen sig og 30000 mand bliver taget til fange. De sejrende russiske soldater hærger byen. Den 16 april bliver hospitalsskibet Goya sænket af en sovjetisk ubåd og næsten 000 drukner. Kun 165 bliver reddet.
"13. Amerikanerne ved Elben" handler om den hurtige fremrykning. Models Hærgruppe B med over 300000 mand er den 2. april 1945 blevet omringet i Ruhr. Patton, Isaac White, Alexander Bolling og andre skubber på for at trævle tyskernes hær op. De amerikanske soldater plyndrer løs også inden de er nået til den tyske grænse, men til gengæld har de cigaretter og tyggegummi med. Den 11. april når de til Magdeburg. Den 12. april dør Roosevelt, men det annonceres først næste dag.
"14. Aften før slaget" handler om at russerne sætter angrebet ind den 16. april. Seelow-højene snyder dem, for set fra luften ser det ud til at være nemt at erobre dem.
"15. Zhukov på Reitwein Spur" handler om et forfærdeligt bombardement som indledning til angrebet. Zhukov skulle have bombet anden række i stedet for første, for tanks og selvkørende kanoner har det ikke nemt i æltet, som artilleriilden efterlader. General Heinrici har trukket hovedparten af Niende Armés tropper tilbage til anden skyttegravslinje, fordi en tilfangetagen russisk soldat har fortalt om planerne. Zhukov har også fundet på at bruge lyskastere, men de er nok mere til fordel for forsvarerne end for angriberne. Konev har også problemer, for hans tanks møder Tigertanks fra SS Tunge Panserbataljor 502 sydøst for Seelow. Zhukov har ikke delt nok signalraketter ud, så sovjetiske fly bomber af og til deres egne styrker. Både på tysk og russisk side er der en del forvirring.
"16. Seelow og Spree" handler om at Stalin bevidst spiller Zhukov og Konev ud mod hinanden. Begge møder hård modstand fra tyske pansertropper og desperate angreb med pansernæver. Tyskerne bruger selvmordspiloter mod de sovjetiske broer over Oder, men med ringe held. Zhukov presser sine tropper frem uden hensyn til tab. Seelow-højderne koster Zhukov 30000 mand mens de tyske tab er på 12000 mand. Tyskerne begynder at henrette fanger i Plötzensee-fængslet. 30 politiske fanger bliver halshugget. Desertører bliver også henrettet i stort tal. Beevor mener at tallet ligger et stykke over 10000 i 1945.
"17. Førerens sidste fødselsdag" handler om fredag den 20. april. Hitler fylder 56 år og ser mindst 20 år ældre ud. Han mener at russerne vil lide nederlag ved Berlin og har helt tabt følingen med den virkelige verden. De nordøstlige forstæder af Berlin er nu under artilleribeskydning fra russerne og tyskerne har trukket sig fra Seelow-højderne.
"18. De gyldne fasaners flugt" handler om topnazisterne, der ser hvad vej det går og flygter ud af Berlin. Hæren kæmper videre selv om officererne godt ved at det ingen mening giver. Niende Armé er stærkt reduceret. General Krebs i OKH indser at deres hovedkvarter ligger i russernes angrebslinie. Sent om eftermiddagen den 21 april trænger russerne ind i hovedkvarteret og kan besvare telefonopringninger med "Ivan er her". Søndag den 22 april er russerne nået til forstæderne. Joseph og Magda Goebbels flygter ikke, men får deres seks børn Helga, Hilde, Helmut, Holde, Hedda og Heide med ned i førerbunkeren, så de kan slå dem ihjel før de selv begår selvmord.
"19. Den bombarderede by" handler om Berlin under luftbombardement og nu også artilleriild.
"20. Falske forhåbninger" handler om at Goebbels har lovet at Wencks armé er på vej og vil redde byen. Det er selvfølgelig løgn. Brigadeführer Krukenberg er den eneste officer, der kæmper sig ind i Berlin i stedet for at flygte eller evt bare blive og holde stand.
"21. Kampene i byen" handler om kampe og konsekvenserne for de civile i byen.
"22. Kampene i skoven" handler om at der nu kun er en dagsmarch mellem vest- og østfronten for tyskerne. General Heinrici giver fornuftige tilladelser til tilbagetrækning og undlader bevidst at orientere feltmarskal Keitel og general Jodl om det. De kalder ham tilbage til OKW, men hans egne officerer fraråder det, hvilket viser sig at være klogt.
"23. Viljens forræderi" handler om SS-tropper, der henretter folk, der vil overgive sig. Goebbels er skrækslagen over sammenbruddets fremdrift. Den 28 april bliver Hitler orienteret om at Himmler har været i kontakt med de allierede. Fegelein bliver forhørt og henrettet. Samme aften gifter Hitler sig med Fegeleins svigerinde, Eva Braun. Imens rykker russiske tropper frem og de lærer snart at bruge 152 mm og 203 mm haubitzere mod bygningerne inden de går ind.
"24. Führerdämmerung" handler om at angrebet på Rigsdagen er planlagt til daggry den 30. april. Der er kun 400 meter, men de tager lang tid. Rigsdagen er solidt bygget og det er Görings luftministerium i Wilhelmsstrasse også. Adolf Hitler og Eva Braun begår selvmord. General Krebs kører ud til frontlinien og mødes med Tjuikov og fortæller at Hitler har begået selvmord. Tjuikov sender besked til Zhukov, der ringer til Stalin og fortæller det videre. Krebs prøver at forhandle en våbenhvile på plads og siger at han ikke har mandat til overgivelse. Zhukov giver frist til 1. maj kl 10.15 og da der ikke kommer nogen besked, lader de en "ildstorm" regne ned over resterne af bymidten.
"25. Rigskancelliet og Rigsdagen" handler om at Goebbels næger overgivelse og Krukenberg sprænger U-Bahn tunnelen under Landwehr-kanalen. Dette oversvømmer ca 25 kilometer S-bane. Familien Goebbels indser at enden nu er meget nær og begår selvmord. Bormann og Mohnke forsøger at flygte.
"26. Slagets afslutning" handler om 2. maj 1945. Weidling overgiver sig med sin stab klokken seks om morgenen. General Krebs og general Burgdorf skyder sig i førerbunkeren. I de tidlige timer den 7. maj underskriver general Jodl på vegne af Dönitz og OKW kapitulationsdokumentet i Eisenhowers hovedkvarter i Rheims. Kampene fortsætter i Kurland og Tjekkoslovakiet, men ebber ud til sidst.
"27. Vae Victis!" handler om at Stalin er skuffet over udbyttet. Meget af nazi-guldet er flyttet vestpå. Produktionsanlæg og forskningsfaciliteter bliver flyttet østpå, men ikke på en måde, så det virker ret godt bagefter.
"28. Manden på den hvide hest" handler om Zhukov, der er meget populær og det kan Stalin ikke lide. I 1965 opdager Leonid Brezhnev også at Zhukov stadig er meget populær. Så Zhukov bliver sendt tilbage til sin datja, der stadig er aflyttet efter alle kunstens regler af NKVD. Forhørene af de tyske hærofficerer efter krigen viste forbløffende fordrejelser af almindelig logik. Nazipropagandaen er gået rent ind. Succes er ret og hvad der ikke lykkes, er forkert.
"Kort" handler om nydelige kort både i stor målestok og helt ned på gadeniveau i Berlin.
"Ordliste" handler om ord som Stavka og Fritz og Ivan. Desuden militære enheder fra bataljon til hærgruppe.
"Noter" handler om hvor de forskellige citater og oplysninger kommer fra.
"Referencer" handler om de forskellige kilder og hvordan de er forkortet, fx La-B = Landesarchiv-Berlin.
"Illustrationer" handler om billedkilderne.
"Bibliografi" handler om supplerende læsning.
"Stikord" er et glimrende register.

Meget detaljeret beskrivelse af Berlins fald i maj 1945. Topnazisterne lever i et fantasirige, hvor brændstofmangel og ammunitioinsmangel er midlertidig, flygtningeproblemet er midlertidigt og hvor Tyskland måske nok vil tabe krigen, men nazisterne vil blive ved magten. Mens russerne rykker ind i Tyskland, spekulerer de over hvorfor tyskerne, som ikke var tankeløse mennesker, har sat denne rige og komfortable tilværelse på spil ved at invadere Sovjetunionen.… (mere)