Jeg var bekymret allerede inden jeg gik i gang med bogen: På forsiden sammenlignes den med Da Vinci Mysteriet, som jeg i modsætning til de fleste andre ikke kunne fordrage. Bekymringen viste sig velbegrundet: Det er ikke nogen god bog.

Kate Stanley er Shakespeare-akademikeren fra Harvard, der er blevet instruktør på The Globe i London, da hun kontaktes af hendes gamle vejleder Roz. Hun har fundet ”noget”, men hun bliver naturligvis myrdet, inden hun kan fortælle hvad, og så må Kate følge hendes og fortidens sirligt udlagte spor til en århundredegammel, velbevaret hemmelighed. Undervejs støder hun ind i berømte britiske skuespillere, en ”sikkerhedsekspert”, Shakespeare-forskere og en rig forretningskvinde med afvigende ideer om Shakespeare.

Lyder det bekendt? Det er det også.

Jeg blev hurtigt træt af alvidende mordere, usandsynlige plottwist og personer uden dybde, men som sagt er bogen nok også skrevet til et andet publikum. Den har dog også mangler på genrens egne præmisser. Den er f.eks. slet ikke bygget så stramt og effektivt op som Da Vinci Mysteriet. ( )

En "lærd" krimi, som skulle være lidt a la Da Vinci Mysteriet. Men halvvejs henne i bogen opgav jeg at læse den færdig. Meget af handlingen foregår på biblioteker (jeg er selv bibliotekar), men bogen fangede mig ikke- ( )