2001, Barrow, Alaska, en lille by, hvor solen ikke står mellem den 6. december og den 5. januar.
En velorganiseret flok vampyrer overfalder byen og dræber og udsuger og æder løs i befolkningen. De kan kun dræbes af andre vampyrer eller ved at man hugger hovedet af dem. Faktisk dukker en højerestående vampyr op og fortæller organisatoren af dette her overfald, hvor sindsygt dumt det var, for det vil vække frygten for vampyrer til live igen ovenpå århundreder, hvor de har levet skjult og godt. Overvampyren slår organisatoren ihjel og iscenesætter en oprydning, der er mindst lige så livsfarlig for de restende få indbyggere i byen som overfaldet var.
En sherif Eben Olemaun opdager at en vampyr kan slå andre vampyrer ihjel og tager derfor selv springet. Han slår de andre ihjel eller på flugt og sætter sig så ned og venter på sollyset som dræber ham, så han ikke er til fare for almindelige mennesker, som fx hans egen kone.
På et lidt mere abstrakt plan kan man se det som en hyldest til folk i uniform, som lader sig forvandle til noget umenneskeligt for at beskytte deres kære eller som en hyldest til selvmordsmissioner. Men det er nok bare en splattertegneserie koblet op på den amerikanske begejstring for voldelig selvtægt.
Det kan være at filmen er bedre, for den har jeg ikke set. ( )