Cormac McCarthy (1) (1933–2023)
Forfatter af Vejen : roman
For andre forfattere med navnet Cormac McCarthy, se skeln forfatterne siden.
Serier
Værker af Cormac McCarthy
Short Fiction 4 eksemplarer
Whales and Men 4 eksemplarer
Cormac McCarthy 3 Books Collection Set (The Road, Blood Meridian & No Country for Old Men) (2020) 3 eksemplarer
The Kekulé Problem 3 eksemplarer
The Crossing {video} 1 eksemplar
The Sewanee review 1 eksemplar
The Dark Waters {story} 1 eksemplar
Associated Works
The Graphic Canon, Vol. 3: From Heart of Darkness to Hemingway to Infinite Jest (2013) — Bidragyder — 147 eksemplarer
TriQuarterly 48: Western Stories — Bidragyder — 2 eksemplarer
Nautilus, Issue 047: Consciousness — Bidragyder — 1 eksemplar
Satte nøgleord på
Almen Viden
- Juridisk navn
- McCarthy, Charles Joseph, Jr.
- Fødselsdato
- 1933-07-20
- Dødsdag
- 2023-06-13
- Køn
- male
- Nationalitet
- USA
- Fødested
- Providence, Rhode Island, USA
- Dødssted
- Santa Fe, New Mexico, USA
- Bopæl
- Providence, Rhode Island, USA
Knoxville, Tennessee, USA
Chicago, Illinois, USA
Sevier County, Tennessee, USA
Ibiza, Spain
Rockford, Tennessee, USA (vis alle 10)
Louisville, Tennessee, USA
El Paso, Texas, USA
New Orleans, Louisiana, USA
Santa Fe, New Mexico, USA - Uddannelse
- St. Mary's Parochial School
Knoxville Catholic High School, Knoxville, Tennessee, USA
University of Tennessee - Erhverv
- novelist
playwright
screenwriter - Relationer
- McCarthy, Cullen (son)
McCarthy, John (son) - Organisationer
- United States Air Force
Santa Fe Institute - Priser og hædersbevisninger
- Ingram-Merrill awards (1959, 1960)
Traveling Fellowship from the American Academy of Arts and Letters (1965)
William Faulkner Foundation Award for notable first novel for The Orchard Keeper (1966)
Guggenheim Fellowship for creative writing (1969)
MacArthur Fellowship (1981)
National Book Award for Fiction for All the Pretty Horses (1992) (vis alle 18)
National Book Critics Circle Award for All the Pretty Horses (1992)
Robert Penn Warren Award for Fiction (1993)
International Dublin Literary Award longlist for The Crossing (1996)
International Dublin Literary Award longlist for Cities of the Plain (2000)
James Tait Black Memorial Prize for Fiction and Believer Book Award for The Road (2006)
Pulitzer Prize for Fiction for The Road (2007)
International Dublin Literary Award shortlist for No Country for Old Men (2008)
Maltese Falcon Award, Japan, for No Country for Old Men (2008)
Premio Ignotus for The Road (2008)
International Dublin Literary Award longlist for The Road (2008)
PEN/Saul Bellow Award for Achievement in American Fiction (2009)
Best of the James Tait Black, shortlist, The Road (2012) - Agent
- Amanda Urban (International Creative Management)
- Kort biografi
- Cormac McCarthy (born Charles McCarthy, Jr.; July 20, 1933) is an American novelist, playwright, short-story writer, and screenwriter. He has written three short-stories, two plays, two screenplays, and ten novels, spanning the Southern Gothic, Western, and post-apocalyptic genres. He is well known for his graphic depictions of violence and his unique writing style, recognizable by its lack of punctuation and attribution. He is widely regarded as one of the greatest contemporary writers.
McCarthy was born in Providence, Rhode Island, although he was raised primarily in Tennessee. In 1951, he enrolled in the University of Tennessee, but dropped out to join the Air Force. His debut novel, The Orchard Keeper, was published in 1965. Awarded literary grants, McCarthy was able to travel to southern Europe, where he wrote his second novel, Outer Dark (1968). Suttree (1979), like his other early novels, received generally positive reviews, but was not a commercial success. A MacArthur genius grant enabled him to travel to the American Southwest, where he researched and wrote his fifth novel, Blood Meridian (1985). Although it garnered lukewarm critical and commercial reception, it is now regarded as his magnum opus, with some even labeling it the Great American Novel.
McCarthy first experienced widespread success with All the Pretty Horses (1992), for which he received both the National Book Award and National Book Critics Circle Award. It was followed by The Crossing (1994) and Cities of the Plain (1998), completing "The Border Trilogy." His 2005 novel No Country for Old Men received mixed reviews. His 2006 novel The Road won the 2007 Pulitzer Prize and the James Tait Black Memorial Prize for Fiction. Many of McCarthy's works have been adapted into film. No Country for Old Men was adapted into a 2007 film, winning four Academy Awards, including Best Picture. All the Pretty Horses, The Road, and Child of God have also been adapted into films, while Outer Dark was turned into a 15-minute short.
McCarthy currently works with the Santa Fe Institute (SFI), a multidisciplinary research center. At the SFI, he published the essay "The Kekulé Problem" (2017), which explores the human subconscious and the origin of language.
Medlemmer
Discussions
Cormac McCarthy i Library of America Subscribers (august 2023)
Cormac McCarthy Is Dead i Folio Society Devotees (juni 2023)
Cormac McCarthy Dies i Book talk (juni 2023)
Let's Discuss The Road by Cormac McCarthy i What Are You Reading Now? (marts 2019)
January 2014: Cormac McCarthy i Monthly Author Reads (august 2018)
Cormac McCarthy- American Author Challenge i 75 Books Challenge for 2014 (april 2014)
GROUP READ: Suttree by Cormac McCarthy i The 12 in 12 Category Challenge (september 2012)
Anmeldelser
USA, Wisconsin, Black River Falls, den psykiatriske institution og hospice "Stella Maris", 1972
Mærkelig bog. Det er en slags dialog mellem en psykiater dr Cohen og Alicia (som er Bobby's søster, som nævnt i "Passageren"). Bogen hænger på den måde sammen med "Passageren". Hvert af de syv kapitler er en terapi-session. Alicia er i 1972 20 år gammel og professionel matematiker. Hun har opgivet matematik (topologi og topos-teori) fordi hun er blevet distraheret (af topologi og topos-teori). Hun har arbejdet sammen med Grothendieck (som er 44 på dette tidspunkt) på et institut oprettet til ham og en Dieudonne af en russer Motchane. (Hun nævner også Bourbaki, Riemann, Euklid, Hilbert, Poincaré, Dedekind, Cantor). Hun lader sig indskrive på den åbne afdeling og har taget en pose pengesedler med. Over 40000 dollars. Hun har sammen med sin bror arvet en hoben penge i form af kontanter og guldmønter, men uden at have de store behov. Hun har købt en Amati-violin for 230.000 dollars og er god til at spille violin, men ikke koncertviolinist. Hun er taget ind på Stella Maris for at slippe for at skulle tage stilling til om man skal slukke for respiratoren, der holder hendes bror Bob i live efter en ulykke i Italien. Hendes far arbejdede på Manhattanprojektet som fysiker. Hun er født den 25 december 1951. Hendes mor arbejdede ved en calutron for Manhattanprojektet, dvs berigning af Uran vha acceleratorer. Lawrence opfandt cyklotronen og kom af og til forbi og skruede op for strømmen til calutronerne og gik igen. Fem minutter efter stod det hele i flammer. Flere terapi-sessioner. Hun fortæller om planer for at drukne sig i Lake Tahoe, men den er for dyb og for kold. Og om at være forelsket i Bobby. På en meget legemlig og fysisk måde, men Bobby ville ikke vide af det, så det blev aldrig til noget. Den sidste session ender med at Alicia beder dr Cohen om at holde hende i hånden "fordi det er det folk gør, når de venter på at noget slutter".
Jeg kan godt lide at Alicia gamer stanford-binet IQ-testen for at se om hun kan score præcis 100 på den. Jeg kan ikke lide fornemmelsen af at Alicia og Cohen er to sokkedyr, hvis dialog bruges til at udstille at forfatteren har læst Arthur Schopenhauer, Immanuel Kant, Ludwig Wittgenstein, Willard Van Orman Quine, John Horton Conway, Kurt Gödel, David Hilbert, John von Neumann, Gottlob Frege og så videre og så videre.… (mere)
Mærkelig bog. Det er en slags dialog mellem en psykiater dr Cohen og Alicia (som er Bobby's søster, som nævnt i "Passageren"). Bogen hænger på den måde sammen med "Passageren". Hvert af de syv kapitler er en terapi-session. Alicia er i 1972 20 år gammel og professionel matematiker. Hun har opgivet matematik (topologi og topos-teori) fordi hun er blevet distraheret (af topologi og topos-teori). Hun har arbejdet sammen med Grothendieck (som er 44 på dette tidspunkt) på et institut oprettet til ham og en Dieudonne af en russer Motchane. (Hun nævner også Bourbaki, Riemann, Euklid, Hilbert, Poincaré, Dedekind, Cantor). Hun lader sig indskrive på den åbne afdeling og har taget en pose pengesedler med. Over 40000 dollars. Hun har sammen med sin bror arvet en hoben penge i form af kontanter og guldmønter, men uden at have de store behov. Hun har købt en Amati-violin for 230.000 dollars og er god til at spille violin, men ikke koncertviolinist. Hun er taget ind på Stella Maris for at slippe for at skulle tage stilling til om man skal slukke for respiratoren, der holder hendes bror Bob i live efter en ulykke i Italien. Hendes far arbejdede på Manhattanprojektet som fysiker. Hun er født den 25 december 1951. Hendes mor arbejdede ved en calutron for Manhattanprojektet, dvs berigning af Uran vha acceleratorer. Lawrence opfandt cyklotronen og kom af og til forbi og skruede op for strømmen til calutronerne og gik igen. Fem minutter efter stod det hele i flammer. Flere terapi-sessioner. Hun fortæller om planer for at drukne sig i Lake Tahoe, men den er for dyb og for kold. Og om at være forelsket i Bobby. På en meget legemlig og fysisk måde, men Bobby ville ikke vide af det, så det blev aldrig til noget. Den sidste session ender med at Alicia beder dr Cohen om at holde hende i hånden "fordi det er det folk gør, når de venter på at noget slutter".
Jeg kan godt lide at Alicia gamer stanford-binet IQ-testen for at se om hun kan score præcis 100 på den. Jeg kan ikke lide fornemmelsen af at Alicia og Cohen er to sokkedyr, hvis dialog bruges til at udstille at forfatteren har læst Arthur Schopenhauer, Immanuel Kant, Ludwig Wittgenstein, Willard Van Orman Quine, John Horton Conway, Kurt Gödel, David Hilbert, John von Neumann, Gottlob Frege og så videre og så videre.… (mere)
USA, Texas, 1990
Llewellyn Moss er lidt over 40 og gift med Carla Jean Moss på 19. Han var pletskytte i Vietnam og en morgen er han taget ud i Lozier Canyon for at skyde en antilope med sin riffel med kikkertsigte. Som sidegevinst finder han et sted i ørkenen, hvor en narkohandel er gået helt galt. Tre gennemhullede biler, masser af lig, en pickup-truck med morfinbase for mange millioner og en enkelt overlevende mexicaner, der er skudt i maven og beder om vand. I stedet for at tilkalde politiet, går han videre i terrænet og finder en død gangster mere. Han har taget en attachetaske fyldt med penge med sig og den tager Llewellyn med sig. Han tager den med hjem og skjuler den og senere på aftenen eller natten snarere er han dum nok til at tage tilbage med vand til mexicaneren. Da er denne blevet fundet af nogle andre, der heller ikke er politi. De har skudt mexicaneren og de opdager Llewellyn og han undslipper kun lige akkurat. Desværre for ham har han måttet efterlade sin bil og han kan sagtens regne ud at gangsterne vil have hans navn ca fem minutter efter at motorkontoret åbner næste formiddag. Han tager afsked med sit hidtidige liv og flygter efter at have sat konen på bussen hjem til hendes bedstemor og fortalt hende at hun ikke skal regne med at se noget som helst igen, som hun ikke tager med derfra.
Bortset fra det fortæller han hende ikke så meget.
På vej ind over familien Moss og deres skæbne er en meget ildevarslende person ved navn Anton Chigurh. Han har utallige drab på samvittigheden og dræber både en vicesherif Haskins og en tilfældig bilist på vej ned for at kigge på massakren i ørkenen og finde de forsvundne penge. Da han kommer frem til scenen, mødes han med tre mænd, der også har med jagten på pengene at gøre. Efter at have fået lidt oplysninger fra dem, skyder han dem. Og tager en kasse med et pejleapparat i for mappen med penge har en lille sender.
Sherif Ed Tom Bell er gift med Loretta og tæt på pensionsalderen og hans trætte øjne har set meget lort. Og nu også denne flerlags mordscene i ørkenen fordi drab på hans vicesherif og en tilfældig bilist. Han synes at verden går ad helvede til med raske skridt. Ude i ørkenen er både penge og narko væk. Llewellyn er taget til et motel i Del Rio og Chigurh er allerede i hælene på ham. Llewellyn har skjult mappen i ventilationsskakten mellem to værelser. Han lejer værelset overfor og trækker mappen næsten derover. Næste dag dukker Chigurh op og massakrerer de mexicanere, der har taget værelset.
Imens har Bell kigget på rapporterne og gættet at Chigurh bruger en slagtepistol. Hans betjent Torbert ønsker at han ikke havde fået den oplysning.
Chigurh følger senderen til det næste hotel. Men Llewellyn overrasker ham og flygter. Chigurh er en god skytte, så Llewellyn bliver ramt af pistolskud på lidt lang afstand. Han får sig transporteret hen over grænsen til Mexico efter at have skjult mappen som nu heller ikke længere har en sender. Chigurh er også blevet såret og nogle flere blander sig i skyderiet, men Chigurh ender med at slå dem alle ihjel. Med de 10 fra ørkenen, nærmer dødstallet sig hastigt de 20. Sherif Bell kører en tur til Odessa og snakker med Carla Jean og forklarer hende at meget, meget skræmmende banditter er i hælene på hendes mand. Hun stoler dog på at Llewellyn kan passe på sig selv.
Bagmændene, der har mistet både penge og varer, er ikke begejstrede for Chigurh's nedskydning af deres mænd og hyrer en anden lejemorder, Carson Wells, til at stoppe Chigurh. Han er ret smart og finder hurtigt Llewellyn på et hospital i Mexico. Han kan fortælle Llewellyn at han var usandsynligt heldig at Acosta's folk blandede sig i skyderiet (og døde fra en side af). Til gengæld kan Llewellyn fortælle at han ramte Chigurh med en ladning dyrehagl. Wells efterlader sit visitkort ved Llewellyn efter at have fortalt ham at det her ikke ender godt medmindre Llewellyn afleverer pengene. Det med dyrehaglene er helt rigtigt og Chigurh bruger nogle dage på først at pille dem ud af sit ben og så komme sig oven på det. Da han er klar igen, sætter han sig til at vente i hotellets vestibule og da Carson kommer forbi, bliver han hentet ind til en kammeratlig samtale i Chigurhs værelse, hvilket ender med at Chigurh skyder Carson. Chigurh gider ikke engang høre hvor mappen er for han regner med at den vil blive bragt til ham. Carsons telefon ringer og Chigurh tager den. Det er Llewellyn, der er blevet skræmt nok til at ringe til Carson. Det hjælper ikke på skrækken at det er Chigurh, der tager telefonen. Chigurh fatter ret hurtigt, så han fortæller Llewellyn at den bedste handel, han kan få, er at aflevere pengene og selv dø. Så vil Chigurh lade Carla Jean være i fred. Hvis Llewellyn afslår den handel, så er Carla Jean også med i pakken. Llewellyn afslår og truer Chigurh med at komme efter ham. Samtalen slutter.
Llewellyn flygter i hospitalstøj fra det mexicanske hospital i Piedras Negras, kommer over grænsen, får købt tøj og hentet mappen.
Sherif Bell er kommet frem til hotellet, hvor Chigurh har dræbt adskillige i flere omgange. Heriblandt to receptionister, så stillingen er indtil videre ubesat og hotellet er de facto lukket. Politiet har identificeret Carson Wells, der var oberstløjtnant i marinekorpset med 24 års tjeneste bag sig, før han blev freelance. Bell synes at landet er gået i hundene.
Chigurh har gættet hvem der havde pudset Carson på ham, så det regnskab gør han også lige op. Elevatoren er sikret med koder, men trappen virker stadig selv om Chigurh må halte op. Han bruger boltpistolen til at komme ind med og skyder manden med en fuglepatron for ikke at knuse ruderne bagved. De er på 17. etage, så det er jo meget hensynsfuldt. Det kan manden tænke over mens han forbløder på gulvet. Chigurh fjerner patronhylster og rydder lidt op inden han går igen.
Llewellyn har ringet til Carla Jean og hendes bedstemor og fortalt at de skal flygte. Bedstemoderen har altid brokket over Llewellyn, så det gør hun nu i en lind strøm. De tager til El Paso. Kort efter dukker Chigurh op i bedstemoderens hus, så det var på høje tid. Desværre kan han nu rode i alle deres papirer og fx kigge deres telefonregning igennem og se opkald til El Paso. Carla Jean er også skræmt og ringer til sherif Bell. Hun fortæller hvor Llewellyn er henne. Imens har Llewellyn køber en bil og kører mod El Paso. Han samler en 15-årig ung pige op på vejen og de snakker sammen en del uden at sige navne og den slags. Det ender skidt. Både hun og Llewellyn bliver skudt af en lejemorder.
Sherif Bell er også kørt mod El Paso og kommer forbi motellet, hvor de to er blevet skudt. Imens har Chigurh været forbi og hentet mappen med pengene. Bell gætter næsten rigtigt på hvad der er sket, men får stadig ikke fat i Chigurh. Han får dog overbragt Carla Jean budskabet inden hun kan læse det i aviserne. Carla Jeans bedstemor dør af kræft og efter begravelsen går hun hjem med en følelse af at nogen iagttager hende. Indenfor venter Chigurh på hende. Han forklarer at Llewellyn kunne have reddet hende, men valgte ikke at gøre det. Hun får dog lov at vælge mellem plat og krone, men hun valgte forkert, så dødstallet stiger med en. På vej væk bliver Chigurh helt tilfældigt påkørt af tre unge knægte i en bil. De to af drengene dør og Chigurh får et par ribbensbrud og en brækket arm, men slipper alligevel væk.
To drenge på cykel hjælper ham, får en stor seddel som tak og den ene stikker efterfølgende hans pistol til sig, da den jo bare ligger og flyder i bilvraget.
Chigurh afleverer mappen med penge til rette ejermand. Det bliver påskønnet og Chigurh bliver sikkert fremover et tandhjul i den organisation.
Det er bog med mange dybder, narko som fandens værk, men det er jo endnu værre at folk faktisk tager narko. Livsanskuelser med penge som det vigtigste, eller er det at opføre sig ordentligt, eller at leve med at livet er tilfældigt, eller måske endnu værre: forudbestemt.
Bogen er lavet til en fremragende film instrueret af Coen-brødrene (Joel og Ethan Coen) med Tommy Lee Jones som træt sherif, Javier Bardem som stjernepsykopat og Josh Brolin som chanceløs vietnamveteran. Handlingen i filmen er en lille smule anderledes, men kun lidt.
Jeg kan godt lide at Carson Wells bemærker at der mangler en etage i bygningen, hvor han bliver hyret. Senere kommer Chigurh på besøg og han tager trappen op i stedet for at tage den supersikrede elevator. Sikkerhedsspørgsmål er interessante, men som Chigurh siger: hvis dine regler har bragt dig i denne situation, hvad siger det så om dine regler?… (mere)
Llewellyn Moss er lidt over 40 og gift med Carla Jean Moss på 19. Han var pletskytte i Vietnam og en morgen er han taget ud i Lozier Canyon for at skyde en antilope med sin riffel med kikkertsigte. Som sidegevinst finder han et sted i ørkenen, hvor en narkohandel er gået helt galt. Tre gennemhullede biler, masser af lig, en pickup-truck med morfinbase for mange millioner og en enkelt overlevende mexicaner, der er skudt i maven og beder om vand. I stedet for at tilkalde politiet, går han videre i terrænet og finder en død gangster mere. Han har taget en attachetaske fyldt med penge med sig og den tager Llewellyn med sig. Han tager den med hjem og skjuler den og senere på aftenen eller natten snarere er han dum nok til at tage tilbage med vand til mexicaneren. Da er denne blevet fundet af nogle andre, der heller ikke er politi. De har skudt mexicaneren og de opdager Llewellyn og han undslipper kun lige akkurat. Desværre for ham har han måttet efterlade sin bil og han kan sagtens regne ud at gangsterne vil have hans navn ca fem minutter efter at motorkontoret åbner næste formiddag. Han tager afsked med sit hidtidige liv og flygter efter at have sat konen på bussen hjem til hendes bedstemor og fortalt hende at hun ikke skal regne med at se noget som helst igen, som hun ikke tager med derfra.
Bortset fra det fortæller han hende ikke så meget.
På vej ind over familien Moss og deres skæbne er en meget ildevarslende person ved navn Anton Chigurh. Han har utallige drab på samvittigheden og dræber både en vicesherif Haskins og en tilfældig bilist på vej ned for at kigge på massakren i ørkenen og finde de forsvundne penge. Da han kommer frem til scenen, mødes han med tre mænd, der også har med jagten på pengene at gøre. Efter at have fået lidt oplysninger fra dem, skyder han dem. Og tager en kasse med et pejleapparat i for mappen med penge har en lille sender.
Sherif Ed Tom Bell er gift med Loretta og tæt på pensionsalderen og hans trætte øjne har set meget lort. Og nu også denne flerlags mordscene i ørkenen fordi drab på hans vicesherif og en tilfældig bilist. Han synes at verden går ad helvede til med raske skridt. Ude i ørkenen er både penge og narko væk. Llewellyn er taget til et motel i Del Rio og Chigurh er allerede i hælene på ham. Llewellyn har skjult mappen i ventilationsskakten mellem to værelser. Han lejer værelset overfor og trækker mappen næsten derover. Næste dag dukker Chigurh op og massakrerer de mexicanere, der har taget værelset.
Imens har Bell kigget på rapporterne og gættet at Chigurh bruger en slagtepistol. Hans betjent Torbert ønsker at han ikke havde fået den oplysning.
Chigurh følger senderen til det næste hotel. Men Llewellyn overrasker ham og flygter. Chigurh er en god skytte, så Llewellyn bliver ramt af pistolskud på lidt lang afstand. Han får sig transporteret hen over grænsen til Mexico efter at have skjult mappen som nu heller ikke længere har en sender. Chigurh er også blevet såret og nogle flere blander sig i skyderiet, men Chigurh ender med at slå dem alle ihjel. Med de 10 fra ørkenen, nærmer dødstallet sig hastigt de 20. Sherif Bell kører en tur til Odessa og snakker med Carla Jean og forklarer hende at meget, meget skræmmende banditter er i hælene på hendes mand. Hun stoler dog på at Llewellyn kan passe på sig selv.
Bagmændene, der har mistet både penge og varer, er ikke begejstrede for Chigurh's nedskydning af deres mænd og hyrer en anden lejemorder, Carson Wells, til at stoppe Chigurh. Han er ret smart og finder hurtigt Llewellyn på et hospital i Mexico. Han kan fortælle Llewellyn at han var usandsynligt heldig at Acosta's folk blandede sig i skyderiet (og døde fra en side af). Til gengæld kan Llewellyn fortælle at han ramte Chigurh med en ladning dyrehagl. Wells efterlader sit visitkort ved Llewellyn efter at have fortalt ham at det her ikke ender godt medmindre Llewellyn afleverer pengene. Det med dyrehaglene er helt rigtigt og Chigurh bruger nogle dage på først at pille dem ud af sit ben og så komme sig oven på det. Da han er klar igen, sætter han sig til at vente i hotellets vestibule og da Carson kommer forbi, bliver han hentet ind til en kammeratlig samtale i Chigurhs værelse, hvilket ender med at Chigurh skyder Carson. Chigurh gider ikke engang høre hvor mappen er for han regner med at den vil blive bragt til ham. Carsons telefon ringer og Chigurh tager den. Det er Llewellyn, der er blevet skræmt nok til at ringe til Carson. Det hjælper ikke på skrækken at det er Chigurh, der tager telefonen. Chigurh fatter ret hurtigt, så han fortæller Llewellyn at den bedste handel, han kan få, er at aflevere pengene og selv dø. Så vil Chigurh lade Carla Jean være i fred. Hvis Llewellyn afslår den handel, så er Carla Jean også med i pakken. Llewellyn afslår og truer Chigurh med at komme efter ham. Samtalen slutter.
Llewellyn flygter i hospitalstøj fra det mexicanske hospital i Piedras Negras, kommer over grænsen, får købt tøj og hentet mappen.
Sherif Bell er kommet frem til hotellet, hvor Chigurh har dræbt adskillige i flere omgange. Heriblandt to receptionister, så stillingen er indtil videre ubesat og hotellet er de facto lukket. Politiet har identificeret Carson Wells, der var oberstløjtnant i marinekorpset med 24 års tjeneste bag sig, før han blev freelance. Bell synes at landet er gået i hundene.
Chigurh har gættet hvem der havde pudset Carson på ham, så det regnskab gør han også lige op. Elevatoren er sikret med koder, men trappen virker stadig selv om Chigurh må halte op. Han bruger boltpistolen til at komme ind med og skyder manden med en fuglepatron for ikke at knuse ruderne bagved. De er på 17. etage, så det er jo meget hensynsfuldt. Det kan manden tænke over mens han forbløder på gulvet. Chigurh fjerner patronhylster og rydder lidt op inden han går igen.
Llewellyn har ringet til Carla Jean og hendes bedstemor og fortalt at de skal flygte. Bedstemoderen har altid brokket over Llewellyn, så det gør hun nu i en lind strøm. De tager til El Paso. Kort efter dukker Chigurh op i bedstemoderens hus, så det var på høje tid. Desværre kan han nu rode i alle deres papirer og fx kigge deres telefonregning igennem og se opkald til El Paso. Carla Jean er også skræmt og ringer til sherif Bell. Hun fortæller hvor Llewellyn er henne. Imens har Llewellyn køber en bil og kører mod El Paso. Han samler en 15-årig ung pige op på vejen og de snakker sammen en del uden at sige navne og den slags. Det ender skidt. Både hun og Llewellyn bliver skudt af en lejemorder.
Sherif Bell er også kørt mod El Paso og kommer forbi motellet, hvor de to er blevet skudt. Imens har Chigurh været forbi og hentet mappen med pengene. Bell gætter næsten rigtigt på hvad der er sket, men får stadig ikke fat i Chigurh. Han får dog overbragt Carla Jean budskabet inden hun kan læse det i aviserne. Carla Jeans bedstemor dør af kræft og efter begravelsen går hun hjem med en følelse af at nogen iagttager hende. Indenfor venter Chigurh på hende. Han forklarer at Llewellyn kunne have reddet hende, men valgte ikke at gøre det. Hun får dog lov at vælge mellem plat og krone, men hun valgte forkert, så dødstallet stiger med en. På vej væk bliver Chigurh helt tilfældigt påkørt af tre unge knægte i en bil. De to af drengene dør og Chigurh får et par ribbensbrud og en brækket arm, men slipper alligevel væk.
To drenge på cykel hjælper ham, får en stor seddel som tak og den ene stikker efterfølgende hans pistol til sig, da den jo bare ligger og flyder i bilvraget.
Chigurh afleverer mappen med penge til rette ejermand. Det bliver påskønnet og Chigurh bliver sikkert fremover et tandhjul i den organisation.
Det er bog med mange dybder, narko som fandens værk, men det er jo endnu værre at folk faktisk tager narko. Livsanskuelser med penge som det vigtigste, eller er det at opføre sig ordentligt, eller at leve med at livet er tilfældigt, eller måske endnu værre: forudbestemt.
Bogen er lavet til en fremragende film instrueret af Coen-brødrene (Joel og Ethan Coen) med Tommy Lee Jones som træt sherif, Javier Bardem som stjernepsykopat og Josh Brolin som chanceløs vietnamveteran. Handlingen i filmen er en lille smule anderledes, men kun lidt.
Jeg kan godt lide at Carson Wells bemærker at der mangler en etage i bygningen, hvor han bliver hyret. Senere kommer Chigurh på besøg og han tager trappen op i stedet for at tage den supersikrede elevator. Sikkerhedsspørgsmål er interessante, men som Chigurh siger: hvis dine regler har bragt dig i denne situation, hvad siger det så om dine regler?… (mere)
Lister
Overdue Podcast (2)
Five star books (5)
Greatest Books (1)
98 (1)
Read These Too (1)
1980s (1)
High Priority (1)
Latin America (1)
Ranking (1)
Favorite Books (1)
Thrillers (1)
Best Westerns (2)
Southern Fiction (2)
2000s decade (2)
Favourite Books (5)
AP Lit (4)
Unread books (4)
A Novel Cure (3)
Fiction For Men (3)
Best Dystopias (3)
Nineties (1)
Sense of place (1)
Must read (1)
Elegant Prose (1)
Uni (1)
100 New Classics (1)
2017 Goal (1)
To Read (1)
Hæderspriser
Måske også interessante?
Associated Authors
Statistikker
- Værker
- 33
- Also by
- 7
- Medlemmer
- 90,712
- Popularitet
- #106
- Vurdering
- 4.0
- Anmeldelser
- 2,671
- ISBN
- 882
- Sprog
- 31
- Udvalgt
- 10
Bogen starter med at en jæger finder Alicia, der har begået selvmord ved at hænge sig ude i skoven. Så følger vi Alicia før selvmordet, hvor hun snakker med en af "panerne", som er indbildte skikkelser, som kun hun kan se og høre. Her er det Drengen, som er en forkortelse for Thalidomid-drengen, for han har kun en slags luffer i stedet for hænder. Han driller Alicia med at Bobby er i koma og aldrig vil vågne mentis intacta.
Så hopper handlingen til to mænd, Bobby 'Squire' Western og Oiler, der er ved at bjærge et par lig fra en nedstyrtet flyvemaskine, der er havnet i vandet et sted. De leder efter den sorte boks, men den er væk og der mangler også en af pasagererne. Ligene i flyet er de to piloter og syv passagerer. Western kan ikke få det til at give mening, så det må jo skyldes rumvæsener. De kender hinanden fra Bobbys studietid. Bobby læste matematik og havde skyhøje karakterer. Hans lillesøster Alicia var gudesmuk og var endnu kvikkere end ham. Han fik et stipendie på Caltech og begyndte at læse fysik, men fik aldrig sin eksamen. Han kom til penge og begyndte at køre racerløb og kom alvorligt til skade i Italien. Oiler har været i Vietnam som marineinfanterist i to omgange og sjovt nok overlevet det. Men han har set en masse dø en voldelig død. De rige tog på college, de fattige tog i krig.
Der kommer et par mænd og vil gerne tale med Bobby. De har allerede gennemsøgt hans et-værelses lejlighed uden at finde det, de ledte efter. De spørger om flyet og den manglende passager, men de ved allerede noget, som de ikke fortæller. Men hvad? Efter at mændene er gået igen, tager Bobby ind til Lou som har givet ham og Oiler jobbet. Han fortæller at der er noget forkert ved flyet. Det ser fx uskadt ud, så hvordan skulle det være styrtet? Og passagererne så ud til at være døde inden styrtet.
Han låner en bil og en kikkert af Lou og tager tilbage til stedet. Og finder en skjult gummibåd. Oiler dør i en ulykke, da han skal svejse nogle rør sammen på havbunden i en slags tørdok. Eller skulle han bare gøres tavs? Bobby tænker tilbage på 1968 hvor hans søster Alicia ringede og fortalte at hans farmor var død. Og at hun fortalte at der var en masse guld begravet i kælderen. Huset er revet ned for at give plads til en motorvej, men kælderen er der endnu. Han finder med lidt møje, en hakke, en mukkert og en metaldetektor 16 nedgravede blyrør, 45 cm lange og ca 4 cm i omkreds. Indeni er der i hvert rør 200 Double Eagle-tyvedollarsguldmønter. Og de er langt mere værd end deres pålydende tyder på. Han bruger et par uger på at køre rundt til mønthandlere og sælge et par dusin mønter til hver. Det giver over 900.000 dollars i kontanter. Han deler bunken i to ca lige store portioner og giver den ene til Alicia.
John Sheddan og Bobby Western spiser sammen. Næste dag støder han på Asher til frokost og de diskuterer fysik. Bobbys far havde noter liggende fra Princeton og Lake Tahoe, men de blev stjålet. Uvist af hvem og af hvilken grund. Murray fandt på kvarkteorien og fik nobelprisen. Under anden verdenskrig blev Bobbys mor hyret til at arbejde på Y-12, anlægget for elektromagnetisk separation af U-235. Her møder hun Bobbys far, der er fysiker og lægger et telefonnummer til hende, selv om det er forbudt.
De to mænd dukker op igen og roder hans værelse igennem og kommer til at skræmme hans kat, Billy Ray, væk. Senere opsøger de ham og viser ham nogle fotografier. Og spørger ham om han tror på rumvæsener. De smutter igen. Senere kører Bobby ud til en Borman og snakker med ham. Borman fortæller at Oiler også har været ude og snakke med ham. Bobby kan til gengæld fortælle at Oiler er død. Senere prøver han at hæve nogle af sine penge, men kontoen er spærret af skattevæsenet. Han prøver så at komme ind i sin boks i banken, men boksen er også indefrosset af skattevæsenet. Han får en snak med en sagbehandler, der kan fortælle at deres problem er at han ikke har haft nogen indtægt i længere tid, men alligevel har rejst ganske meget og brugt tiden på at køre i dyre racerbiler og bo på fine hoteller. Han fortæller at han har arvet pengene fra sin bedstemor, men ikke nok til at han skulle betale skat af dem. De mener at der kan være tale om skatteunddragelse og han også annuleret hans pas. Han ringer og aftaler at mødes med Kline. De diskuterer sagen og også Alicia og hvor pengene og hendes violin blev af, da hun begik selvmord. Bobby tager til Tucson og arbejder sort i en dykkerforretning en tid. Han lever på en sten og da han har et par tusind dollar på lommen, tager han til New Orleans og mødes igen med Kline. De diskuterer om han kan tage til Mexico og gemme sig. I stedet kører han til Idaho og tilbringer vinteren på en gammel gård. Han har stadig Alicia som sin store og eneste kærlighed og skriver breve til hende, selv om han jo godt ved at hun er død. Efterhånden falmer erindringen om hende og han kører igen en meget lang tur. Denne gang til Black River Falls. Helen er død, men Jeffrey er der stadig omend han sidder i kørestol. Senere tager han igen til møde med Kline.De diskuterer mange ting, blandt andet Kennery-klanen som ingen af dem har noget til overs for. Kline forklarer hvordan mordet på John F. Kennedy virkelig skete. Glem alt om Oswald og hans elendige Carcano riffel. Eller Mannlicher-Carcano 6.5 riffel. Bobby er 37 og Kline er 47. Kline er ret sikker på at det i stedet var Carlos Marcello, der stod bag. Og at motivet var hævn fordi Jack Kennedy havde fået Bobby Kennedy til at gå efter mafiaen. Senere får Bobby et brev fra John Sheddan, der er indlagt med Hepatitis C og forventer snart at tage elevatoren så langt ned at ikke engang en sporhund af asbest vil kunne opspore ham. Bobby drikker en stille skål for ham.
Til sidst lægger han sig til at sove.
Mærkelig bog. Handlingen er sådan lidt fraværende.… (mere)