Friedrich Dürrenmatt (1921–1990)

Schweiz, ca 1957
En forfatter holder foredrag i en lille by uden den store succes. På vej tilbage får han et lift med den forhenværende chef for det kantonale politi i Zürich. Denne klager lidt over krimiforfattere i al almindelighed. Dels fordi detektiven altid får forbryderen, men mest fordi handlingen skrider logisk frem. Politichefen fortæller stille og roligt historien om den tidligere (og yngre) kollega Matthäi, der var superdygtig men ikke helt engageret i sit job. I stedet for at blive kørt i stilling som afløser for fortælleren, så fandt man et superjob i Jordan, hvor Matthäi kunne oplære politistyrken der og tilføre nyt blod.
På Matthäis sidste dag på jobbet, kommer en ny sag ind. Et seksualdrab på en lille pige. En bissekræmmer von Gunten har fundet pigen og er lige ved at blive lynchet af borgerne, fordi de mener at han er skyldig. Politiet mener det også og presser en tilståelse ud af ham, hvorefter han lidt senere hænger sig i sin celle. Matthäi er dog stadig i tvivl og aflyser sin tur til Jordan. Han finder ud af pigen, Gritli Moser, havde tegnet en "pindsvinekæmpe", som gav hende små pindsvin. De andre politifolk synes at Matthäi er skør. Han tager sin afsked og forsker videre. Han finder ud af at en anden tegning er af en stenbuk og den er på nummerplader fra Graubünden og der har været to andre uopklarede pigedrab de sidste fem år på strækningen fra Graubünden til Zürich. Matthäi køber en miserabel tankstation og finder sig en husholderske, der har en lille pige, der ligner Gritli. Med hans egne ord "fisker" han, for han er overbevist om at morderen kommer forbi en dag.
Graubünden er alt for stort et område til at finde morderen med de få karakteristika, de har på ham, så fiskeri er eneste udvej.
Matthäi har også en forklaring på hvorfor det lige er mordet på Gritli, der har tændt ham så meget. Dels kiggede han ikke væk, inden liget blev dækket til og kørt væk og dels afkrævede moderen ham at han på sin salighed skulle sværge at finde morderen.
Matthäi venter forgæves for morderen har i mellemtiden kørt sig selv ihjel, hvilket fortælleren først får at vide på en gammel kones dødsleje. Da er det længe for sent, for Matthäi er begyndt at drikke og er ligeglad med alting - udover at holde udkig efter morderen.

En lille perle af en bog. Letlæst, men en af dem, der bliver liggende i erindringen. Virkeligheden byder også på Kolde Sager, fx The Golden State Killer, som politiet nu mener at have fanget fordi en af hans slægtninge afgav DNA til et slægtsforskningsfirma. Joseph James DeAngelo har i givet fald været på fri fod i over 50 år siden første drab.… (mere)

Indeholder "Jul", "Torturknægten", "Hunden", "Sisyphos-billeder", "Teaterdirektøren", "Fælden", "Byen", "Pilatus", "Efterskrift".

"Jul" handler om en meget sort version af jul, hvor jesusbarnet ligger dødt og fortælleren brækker hovedet af og konstaterer at det smager som gammelt marcipan.
"Torturknægten" handler om en torturbøddel, der bytter plads for to år med en gud i menneskeskikkelse. Men da tiden er gået, bytter guden ikke tilbage, men torterer bøddelen til døde i stedet.
"Hunden" handler om en prædikant, der forkynder sandheden men hjemsøges af en meget stor hund. Fortælleren bliver forelsket i prædikantens datter, men selv om han forsøger at dræbe hunden, kommer han for sent. Hunden og pigen forsvinder sammen.
"Sisyphos-billeder" handler om ???
"Teaterdirektøren" handler om ???
"Fælden" handler om ???
"Byen" handler om ???
"Pilatus" handler om Pilatus, der ved at Jesus er en gud, men alligevel ikke kan gøre noget for at forhindre at Jesus korsfæstes og dør på korset. Fortællingen er skræmmende, fordi den er set fra Pilatus side og ikke indeholder skyggen af tvivl om at det er en gud, han henretter.
"Efterskrift" handler om baggrunden for prosastykkerne.

Bogen er delt i fire dele. I. del er Jul og Torturknægten. II. del er Hunden, Sisyphos-billeder, Teaterdirektøren og Fælden. III. del er Byen. IV. del er Pilatus og så følger et efterskrift, hvor Friedrich Dürrenmatt fortæller lidt om tekststykkerne, der er skrevet 1943-1946 om ikke i endelig form, så i udkast. Det hele er inspireret af Platons hulelignelse, men hulen er her en tysk by under og efter anden verdenskrig. En kamp, der kun giver mening, når den ender i nederlag.… (mere)

Tyskland, ca 1953
Kriminalkommisær Hans Bärlach er dødssyg, men i en samtale med sin læge Dr. Hungertobel får han mistanke om at en dr. Emmenberg, der ejer et privathospital for rige patienter, er en tidligere nazilæge dr. Nehle og kendt som en djævel blandt koncentrationslejrfangerne i Stuffhof. Hans speciale var operationer uden bedøvelse, dog kun på frivillige. Næsten alle døde på operationsbordet efter ulidelige pinsler, men med håbet om at de ville blive sendt til en af de almindelige kz-lejre hvis de overlevede. En af de sjældne overlevere er jøden Gulliver, der nu kun lever for at hævne jødernes pinsler under krigen. Det er Gulliver, der har skaffet billedet af dr. Nehle. Men Nehle har tilsyneladende begået selvmord.
Bärlach lader sig indlægge på Emmenbergs klinik, Sonnenstein i Zürich og får bekræftet mistanken. Uheldigvis opdager Emmenberg hvem han er og tager modforholdsregler. Kommisæren finder sig selv i en sygeseng på enmandsstue med gitter for vinduet, en uforstående sygeplejerske og en læge, der er morfinist og tidligere KZ-fange men alligevel lydig overfor Nehle. På et hængende hår undgår Bärlach at blive opereret til døde ved fuld bevidsthed, da Gulliver dukker op.

Udmærket psykologisk gyser selv om Gulliver har mere karakter af en sagnkæmpe end af en virkelig person… (mere)

Alfredo Traps er 45 år gammel og sælger i tekstilbranchen. En dag da han er på vej hjem til sin kone og sine 4 drenge får hans bil motorstop i en lille by. I stedet for at tage toget hjem beslutter han sig for at overnatte i byen og får tilbudt gratis logi ved en ældre herre. Han tager imod tilbuddet og inviteres med til middag om aftenen hvor værten præsenterer sig som pensioneret dommer og de tre andre gæster som Pilet 77 år restauratør, Kurt Zorn 86 år pensioneret offentlig anklager og Kummer 82 år og pensioneret forsvarsadvokat. Traps er eneforhandler af hefaiston - et kunststof i stil med nylon glimrende til faldskærme og dameundertøj på grund af sin gennemsigtighed. Traps går med på at spille anklaget men opdager til sin skræk at den private domstol mener det alvorligt og at han risikerer sit liv. Traps forgænger Gygax havde dårligt hjerte, men Trap havde en affære med konen indtil Gygax døde. Faktisk døde Gygax da en forretningsforbindelse fortalte ham at konen bedrog ham med Trap. Og forretningsforbindelsen vidste det, fordi Trap havde fortalt ham det.
Anklagerens strafpåstand bygger sig på dolo malo, ond vilje, i stedet for blot dolo indirecto, en tilfældighed. Dødsstraf er påkrævet. Efter forsvarerens tale afsiges dommen. Noget vidtløftig og usammenhængende for det har været en god middag med megen og god vin, men alligevel: Dødsstraf.
Traps trækker sig tilbage for natten og imens udfærdiger selskabet dommen. Til sidst vil de lægge det sjove dokument på Traps værelse så han kan more sig over det når han vågner, men de finder ham hængt på værelset. "Alfredo! Kære Alfredo! Hvad har du dog troet? Nu har du jo ødelagt hele aftenen for os!"
Hurtigtlæst lille roman

Der er også en lille novelle med: "Tunnelen". Den handler om en fireogtyveårig mand, der stiger på et tog. Kort efter afgang kører toget ind i en tunnel, som han ikke kender og det bliver ved med at være i tunnelen i meget lang tid. Han opsøger togføreren, der hedder Keller, Toget fortsætter nedefter, hurtigere og hurtigere. Den fireogtyveåriges konklusion er "at gøre intet. Gud lod os falde, og lad os da styrte ned imod ham."
Spøjs novelle.… (mere)