Lidt af en skuffelse, selv om Erlend Loe er i bedring i forhold til sine sidste par bøger, L og Muleum. Men der er stadig et godt stykke vej op til niveauet fra nogle af de tidligere, ikke mindst Doppler og Kvinden flytter ind.
Stille dage i Mixing Part handler om ægteparret Telemann med deres tre børn på sommerferie i Mixing Part Churches (maskinoversættelse af Garmisch-Partenkirken). Ægteskabet knager så det brager, og det er dialogen mellem de to ægtefæller, der fylder bogen. Og det er da meget sjovt, men der er egentlig langt mellem, at jeg synes det er rigtig sjovt. Det bliver det faktisk først til sidst, da manden Brors ustabile tilstand er ved at kamme helt over i jalousi over konen Ninas ferieaffære og sin egen forelskelse på afstand i kogebogsforfatteren Nigella Lawson!
OK bog, men mest en skuffelse, fordi flere avisanmeldere skrev, at Erlend Loe var tilbage i topform. Det er han ikke. ( )