Sverige, Småland, Lønneberg sogn, gården Katholt, ca 1900
Emil Svendsen var en meget livlig dreng. Hans mor Alma Svendsen skrev alle hans skarnsstreger op i blå stilehæfter og det blev til mange. Karlen Alfred og pigen Line foruden lillesøsteren Ida og faderen Anton får alle fornøjelsen af hans løjer.
En auktion på Bakkegården bliver ekstra munter, for Emil har tjent penge på at lukke et led op for de rejsende (han husker også at lukke det igen efter dem, så han kan tjene flere penge på den næste). Emil køber en lille æske til Ida, en brødspage og en brandsprøjte. Faderen skælder ud, men må holde igen, da Emil viser at han køber for egne penge. Emils far køber en so og en alt for dyr ko og så har han ikke flere penge. Emil køber en halt høne for småpenge. Der bliver slagsmål over Line mellem Knasholtmanden og Bulder fra Bo, men Emil blander sig med brødspagen og brandsprøjten. Bagefter sælger han brandsprøjten til dobbelt pris og han får tæmmet koen Rødblis, som faderen havde købt og han får penge for at genne nogle køer et stykke af vejen til Basterød. Oveni får han malket de ekstra køer, så han får også 30 liter gratis mælk. Men han har været uartig og får en tur i værkstedet. Den bruger han til at lære Ida hvilke ord hun ikke må sige.
Næste dag har Line ondt i en tand og hæver op i højre side. Til alt held bliver hun stukket af en hveps på venstre kind, så hun hæver lige så meget i den side. Svendsens inviterer de andre i sognet på kirkekaffe og beder Tyttebær-Maja om hjælp. Hun kan fortælle at der står om to tilfælde af tyfus (eller tyfis, som hun kalder det) i Jönköping. Men Maja vil gerne hjælpe og begiver sig til Katholt. Imens har Line undersøgt prisen for tandudtrækning hos den lokale smed, men det er for dyrt, halvtreds øre i timen. Emil forsøger at hjælpe ved at bruge hesten Lukas til at trække den ud, men det går ikke. Så prøver de at trække den ud langsomt, men det vil Line heller ikke. Sidste forsøg er at hoppe ned fra taget med en snor i tanden, men tanden holder bedre end sømmet i den anden ende. Så får smeden lov at trække tanden ud. Punktum.
Imens leger Emil og Ida at hun er en tyfuspatient og han maler hende blå i hovedet med blæk. Det ser Maja og hun tror det er tyfis og forsøger at skræmme alle kaffegæsterne væk. Det lykkes dog ikke og provsten finder et frimærke på nogle breve, Emil også fik på auktionen og køber det for fyrre kroner. Dem deler Emil med Bakkegårdsfolkene.
Samme nat får Antons so 11 unger, men bider de 10 ihjel og bliver syg, så den selv dør et par dage efter.
Emil overtager den overlevende griseunge og holder liv i den og den kommer til at hedde "Lille Grisepjok" til sine dages ende. Emil lærer den kunster og sågar at sjippe, så den bliver ikke til juleskinke.
Emil og Ida bærer en kurv med kaffe ud til folkene i marken, men Emil har også lige brugt kurven til at opbevare en frø i. Den hopper ind på maven af Anton og det kan han ikke lide. Vel hjemme igen fodrer Emil Grisepjokket med gærede kirsebær. Hønsene og hanen får også nogle og så bliver de selvfølgelig kanonfulde. Emil tror at de er døde og bliver meget ked af det. Han kommer selv til at spise nogle af kirsebærrene og bliver fuld. Imens Alfred tager sig af Emil, går Ida ud til hønsene og opdager at hun kan vække dem fra de døde.
Næste dag tropper nogle afholdsfolk op og tager Emil med til afholdsmøde. Han aflægger afholdsløfte sammen med grisen, så Anton forærer Emil grisen mod at han skal holde løftet. Det gør han så ved at smadre de vinflasker, hans mor havde lavet til fru Petrell.
Senere går han på krebsejagt med Alfred og stiller fangsten ind til faderens seng, mens denne sover. Om morgenen kan Anton så starte med at blive bidt i storetåen af en krebs!
Endnu senere kommer han i skolen og er nr 1 i klassen. Og giver lærerinden et smækkys på munden!
Provsten kommer og holder overhøring. Emil lukker for hønsene og lukker også for lokummet, hvilket ikke er godt for Anton sidder på tønden og kan så ikke komme ud. Han prøver, men hænger fast halvvejs. Imens er Emil gået ind igen og han og Ida leger med de mange galocher, som gæsterne til overhøringen har stillet fra sig.
Op til jul skærer Alfred sig i fingeren med en kniv og der går betændelse i det. Faderen foreslår Emil at slagte Grisepjokket, men han køber en anden gris i stedet og den bliver til julesul.
Alfred får blodforgiftning og samtidigt bliver det snestorm. Det kan koste Alfred livet og Maja begynder at snakke om hvordan de får en kiste ind ad døren, men Emil står op en time før malketid og får Lukas spændt for slæden og Alfred læsset på slæden. Det bliver en meget hård tur, men til sidst kommer de til Mariannelund og doktoren.
Doktoren kigger på Alfred og sender så alle i venteværelset hjem, for deres smålidelser tæller ikke i sammenligning.
Alfred bliver dog reddet af lægen og kommer hjem igen sammen med Emil, der imens er blevet berømt for sin bedrift og har fået et endog meget pænt brev med fra lægen.
Imens er faderen blevet syg og ligger i sengen med et varmt grydelåg på maven. Emil er jo nu blevet vant til at passe syge, så han varmer grydelåget. Desværre tror han at det skal være så varmt som et strygejern! Det får faderen ud af sengen, for han tør ikke ligge der mere, nu Emil er kommet hjem.
Moderen læser brevet og tænker at Emil måske bliver noget stort engang, måske sognerådsformand. Og Emil tænker på hvordan sognerådsformandsskarnsstreger mon bliver.

Aldeles glimrende børnebog. Astrid Lindgren var supergod til at skrive. Jeg kan fx godt lide bemærkningerne om den bondemand, der nok hjælper Emil op af grøften på vej til Mariannelund, men ikke tager med på vejen og sørger for at han kommer sikkert frem. Gad vide hvor meget af min egen moralkodeks, der skyldes Astrid Lindgren? ( )