England, ca 1955
Indeholder "1. Påskeferie", "2. En gæst til te", "3. Huset på bakken - og Wilfrid", "4. Indflytningen", "5. Wilfrid er noget så irriterende - og Anne forbavser dem alle!", "6. Lucas - og hans beretning", "7. En tur rundt på golfbanen", "8. Mest om Wilfrid", "9. Af sted til den hviskende ø!", "10. De Fem sidder kønt i det!", "11. En fantastisk opdagelse", "12. En kæmpeoverraskelse - og et chok for Georg", "13. Lidt mad - lidt søvn - og en forsvinden!", "14. Wilfrid alene på eventyr", "15. Julian lægger en spændende plan!", "16. En mærkelig vandring under jorden!", "17. I skatkammeret!", "18. Spændende øjeblikke", "19. Anne bliver til en tiger!".

En familie med tre børn, Julian på 12, Anne på 10 og Dick på 11, sender ofte børnene på ferie ved deres farbroder Quentin og hans kone Fanny. Quentin og Fanny har datteren Georgina på ca 11 år og de bor ved Kirrin-bugten i et omkring trehundrede år gammelt hus kaldet Kirrinhuset. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg og opfører sig meget som en dreng. Hun har hunden Tim.

I denne historie bor de to familier så tæt på hinanden at Georg og Tim kan tage cyklen over til Julian, Anne og Dick, da en fru Layman kommer på besøg der. De kan endda ringe til hinanden. Fru Layman har et gammelt hus men med en fantastisk udsigt og så har hun en nevø Wilfrid boende og et ønske om selv at tage væk et stykke tid, men Wilfrid er ikke glad for at være alene i huset selv om der kommer en kone Sally og laver mad og gør rent. Fru Layman er flink til at huske børnenes fødselsdage, så de ender med at sige ja, selv om der ikke er elektricitet eller indlagt vand i huset.
De andre driller Anne lidt med at hun er en mus, men hun går lidt frem i skoene og viser at hun godt kan snerre som en tiger. Hun har også fået topkarakterer på kostskolen, så selvtilliden er vokset.
Næste dag går de op til huset og finder Wilfrid, der er ca 10 år gammel og ikke gider deres selskab, men hurtigt bliver gode venner med Tim. Han ser også ud til at være gode venner med harer, skader og andre dyr i naturen. De andre går ud og køber ind og henter ting, mens Anne og Wilfrid toppes lidt. Det ender med at Anne giver ham en spand koldt vand i hovedet, samtidig med at Julian dukker op igen. Wilfrid er efterfølgende meget nemmere at have med at gøre.
Wilfrid fortæller at øen ude i bugten var ejet af en eneboer, der havde vagter til at passe på. En af vagterne dengang hedder Lucas og arbejder nu på golfbanen, så de går derned for at høre mere. Øen kaldes blandt andet Den Hviskende Ø, Den Grædende Ø og Den Uvenlige Ø. Øens historie går langt tilbage og en af de første ejere fik bygget en borg der. Efter sigende slæbte han også skatte derover, men de er ikke set siden. Den nuværende ejer har bare et par vagtfolk på, men kommer der ikke selv. Så dyrene har overtaget øen og det er et rent paradis ifølge Lucas.
Næste lejer de fem en båd ved navn "Vovehals" af en lokal og begiver sig over til øen. Der er stærk tidevand og det er tæt ved at gå galt, men utilsigtet bliver båden skyllet på land og de udforsker området tæt på. Da de kommer tilbage, er båden væk og gode råd er dyre. Julian tænker at de hellere må lægge sig fladt ned og finde vagtfolkene og spille uskyldige ofre for havets guder (hvilket jo er ganske tæt på at være sandt). Det lykkes ikke og de to mænd, de ser på afstand ser ikke rare ud. De er ved at løbe tør for mad og vand, men falder tilfældigvis over en fungerende brønd, hvor rebet tilfældigvis er skiftet så det er nyt og solidt, men tilfældigvis taber Julian spanden, Dick må klatre ned ad rebet og sætte spanden fast igen og på vejen på ser han tilfældigvis en gammel dør i siden på brønden. Dick har tilfældigvis en solid lommekniv med og klatrer ned og får døren op. Han kan ikke se noget, men tilfældigvis har han en lommelygte med og kan se at der står statuer af guld inde i rummet bagved døren. På skift kravler børnene ned ad rebet og får det samme kig ind.
Tilfældigvis har Wilfrid opdaget kattepinen med båden, for den er blevet fundet og bragt tilbage til udlejeren. Wilfrid har selv lånt en båd og er roet over til øen og har taget en masse mad med. Han redder også Tim fra at blive kvalt i en bold, så han er dagens ubestridte helt.
Næste dag vågner Wilfrid før de andre og går selv på opdagelse. Han bliver opdaget af et par af mændene, men sluppet fri igen med besked på at forlade øen. Han farer lidt vild og tilfældigvis ser han mændene gå ind i grotte nede ved kysten. Senere finder han de andre igen og fortæller dem om det, så om aftenen udforsker de grotten og finder en indgang til samme kælder under slottet, som den de har fundet et kig ind til via brønden.
De bliver opdaget af mændene og lukket inde i et af rummene. Her finder Anne en vej ud til brønddøren, så Julian, Wilfrid og Anne smutter den vej ud. George og Tim venter sammen med Dick, men tilfældigvis dukker en af mændene op med en lygte. Tim forskrækker ham, så han falder baglæns og tilfældigvis slår sig bevidstløs, så George og Tim går tilbage via grotten og Dick smutter op via brønden.
Udenfor viser Anne sig som en tiger og får skræmt mændene væk, da de forsøger at fjerne børnenes båd. Børnene tager selv båden og ror tilbage til fastlandet, hvor de vil kontakte politiet, der kan komme og arrestere mændene, der helt sikkert ikke har rent mel i posen.

Alt for mange tilfældigheder og det mest uhyggelige er alle de livsfarlige ting med at ro ud uden redningsveste, krydse en farlig brænding, udforske grotter uden ordentligt udstyr, fodtøj eller beskyttelseshjelme for ikke at tale om at klatre ned i en brønd. ( )