England, ca 1953
Indeholder "1. Der kommer tre gæster", "2. Stemningen er lidt ophidset", "3. Bølle, Tinker - og Tim", "4. Tinker får en mægtig ide", "5. Tinkers fyrtårn", "6. Der lægges planer", "7. Af sted, af sted!", "8. Der ligger fyrtårnet!", "9. I fyrtårnet", "10. Børnene indretter sig", "11. Jeremias Boogle", "12. Jeremias fortæller", "13. En herlig morgen - og et chok!", "14. Det ældgamle kort", "15. Jacob kommer i vanskeligheder", "16. Nede i grotterne", "17. Bølle igen - og en overraskelse!", "18. Tilbage i fyrtårnet - og en spændende samtale!", "19. Et frygteligt chok!", "20. Ned gennem skakten og ind i tunnelen", "21. En pragtfuld ide", "22. Eventyret slutter".

En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på 11 og Dick på 12 har alle børnene på kostskole. Nu er det ferie og de tre børn kommer på besøg ved farbroderen Quentin og hans kone Fanny. Quentin og Fanny har datteren Georgina på ca 12 år og de bor ved Kirrin-bugten i et omkring trehundrede år gammelt hus kaldet Kirrinhuset. Georgina er ret egenrådig, er kortklippet, går i drengetøj og vil kaldes Georg. Hun har hunden Tim og der plejer at være eventyr i luften, når de fem er sammen.

Quentin Kirrin får besøg af sin gamle ven, professor Hayling, og det kolliderer lidt med at datteren Georg kommer hjem og har sine fætre Julian og Dick og sin kusine Anne med. Foruden hendes hund Tim. Georgs tante og onkel er også lige rejst på krydstogt og regner med at aftalen med familien Kirrin holder. Eneste problem er at der ikke er plads til alle i huset og forresten tager professor Hayling også lige sin søn med. Hayling kan ikke huske hvad sønnen hedder, så han bliver kaldt Tinker. Sønnen har sin abe med og den hedder med fuld rette Bølle. Quentins hustru Fanny - og for den sags skyld alle andre - er ved at gå op i limningen over at få kabalen med indkvartering til at gå op. Men de to professorer begynder straks at arbejde og forlanger arbejdsro midt i det selvskabte kaos. Kokkepigen Joan er fornuftens stemme midt i kaos. Julian og Dick bliver indkvarteret på loftet og de hjælper til så godt de kan. Joan laver mad, Georg og Anne hjælper med alt husligt og drengene cykler ned til landsbyen hver morgen og køber ind. Imens efterligner Tinker billyde og farer hele huset rundt. Men ikke alt er kaos. Bølle får en småkage af Joan, som den giver videre til Tim og så er de to pludselig gode venner. Tinker er også med på det, men laver desværre så meget larm at professorerne forlanger børn, hunde og aber forvist fra huset.
Kirrin-øen er ikke en god ide, for vejrudsigten er dårlig og her i april måned er det også for koldt. Tinker løser problemet for ligesom Kirrin-øen er Georgs, så er der et fyrtårn, som er Tinkers. Hans far skulle bruge noget i den dur til et eksperiment og købte det billigt. Der er bygget et nyt og højere fyrtårn i nærheden og da professoren ikke kunne sælge det igen, forærede han det til sin søn.
Det er rigtig nok og de to professorer siger ja til alt, bare de får fred. Så kort efter er alle børn, hund og abe på vej til fyrtårnet på Djævleklipperne. Tinker advarer om at man godt kan blive isoleret på fyrtårnet i dårligt vejr, så man ikke kan komme nogen vegne i et par døgn, så de tager godt med proviant med. De har lejet en bil med chauffør til at køre dem til et sted i nærheden af fyrtårnet og Tinker er meget interesseret i bilen, der har noget så nymodens som elektrisk styring af sideruderne. Chaufføren Georg Jackson kender fyrtårnet udmærket. Han havde bare ikke troet at nogen kunne finde på at bo der. Hans oldefar, Jeremias Boogle, bor stadig i området og kan fortælle masser af historier. Chaufføren hjælper dem ned til havnen og der ligger en lille båd, der hører til fyrtårnet. De ror derud, mens de beundrer de skarpe klipper, der ligger ikke ret langt nede under underfladen. Ikke så mærkeligt at de hedder Djævleklipperne. Fyrtårnet er bygget af en meget rig mand for mange, mange år siden. Hans datter gik ned med et skib i farvandet omkring og som minde og for at forhindre flere forlis byggede han fyrtårnet. De kommer fint ud til fyrtårnet og får sig installeret. Der er et soveværelse, hvor drengene og aben sover. Og et opholdsrum, hvor pigerne og hunden sover. Næste dag går de ved lavvande ind til havnen og finder Jeremias Boogle, der har en historie om gamle Bill Een-Øre, der er værd at høre. Da Jeremias var barn for boede der en ond gammel mand, Bill Een-Øre, i et hus højt oppe på skrænten. Fyrtårnet var ikke bygget dengang og Bill, hans søn Snushanen og hans nevø Bart, var kendt som De Tre Vragplyndrere. Navnet fik de, fordi de flyttede på advarselslyset på kysten, når det var stormvejr. Jeremias så dem en mørk nat og sladrede, så Bill Een-Øre kom i fængsel. Han havde dog gemt store værdier, som de havde samlet op fra forliste skibe. De andre to kom også i fængsel, men de kom ud længe før ham og brugte tid på at lede. Han døde faktisk i fængslet og ingen har nogensinde fundet skattene. Rygtet siger at de er gemt i en grotte, kaldet Vragplyndrernes Grotte, men ingen har nogensinde fundet så meget som en bøjet femøre der.
Jeremias gætter på at Bill Een-Øre gemte sine skatte et andet sted. Der bor stadig et par efterkommere af Bill Een-Øre i byen. De hedder Ebenezer og Jacob, og Jeremias spytter efter dem, hver gang han ser dem.
De kommer tilbage til et ulåst fyrtårn. Anne smækkede bare døren efter sig, da de gik. Både mælkemand og postbud har været forbi, kan de se. Og en tyveknægt, for der mangler et tæppe, en pung og et rejseur, foruden nogle andre småting inklusive nøglen til tårnet. Julian smutter over med båden og anmelder det til politiet. Tilbage i tårnet blokerer de døren med en brændeknude, så de kan være i fred. Så udforsker de tårnet lidt mere og går ned ad trappen for at se hvor dybt fyrtårnet stikker. Her er en trælem og nedenunder en skakt, hvor der står vand i bunden. De går op igen, men får et mindre chok, da nogen råber til dem nedefra, men det er nu bare landbetjent Sharp, som Julian talte med tidligere. Han fortæller at folk har set Jacob Loomer ude ved tårnet, mens børnene var i land. Julian tager med betjenten tilbage og ganske rigtigt finder de tyvekosterne i Jacobs hus, men Annes penge er væk og nøglen er væk. Låsesmeden har travlt, så de kan hverken få en ny nøgle eller en ny lås de første par dage. I stedet lader de Tim vogte tårnet og får en rundvisning i grotterne af Jeremias. Han fører dem ned i dele af grotten, der er under havniveau. De møder nogle andre, der er ved at blive vist rundt af Jacobs bror, Ebenezer, og denne bliver vældig sur over at se Jeremias vise nogen rundt, for han synes at det kun er ham og broderen, der skal have den tjans. Han forsøger at slå Jeremias, men ender med at snuble i stedet. Julian truer ham med politianmeldelse og han trækker sig lidt tilbage. Bølle skræmmer de andre med et skrig, der giver ekko, så Jeremias laver et meget højere skrig, der skræmmer Bølle. Den går meget dybere ned i grotterne og Jeremias, Tinker og de andre følger med, fulgt af Ebenezer, som bliver tolereret selv om han forsøger at tirre dem. De finder Bølle, og de finder også en guldmønt, som den har fundet et sted. Men hvor?
Irriteret over at Ebenezer hørte at de fandt noget og forsigtige, fordi tidevandet er på vej, vender de om og går ud af grotterne igen. Børnene når tilbage til fyrtårnet og Tim. Det blæser op og de hygger sig i fyrtårnet, mens stormen suser udenfor. Dick tænker over sagen og kommer med et kvalificeret gæt på at man må kunne ned i grotterne fra fyrtårnet via den skakt, de har kigget på tidligere. Han har også et gæt på at skatten nemt kunne findes tæt på skakten.
Næste dag undersøger de klipperne omkring fyrtårnet uden at finde en nedgang. De bliver gennemblødte og går ind i tårnet igen, men bliver overrasket af en eller anden, der låser døren til fyrtårnet udefra. De er spærret inde og kan ikke gøre noget. Julian og Dick finder dog på at gå ned i skakten og se om de ad den vej kan komme ned i grotterne og det virker faktisk. Undervejs finder de også lige skatten, men vandrer til gengæld i armene på Jacob og Ebenezer. De skynder sig tilbage og tidevandet er lige ved at få dem, men selvfølgelig når de det i sidste øjeblik.
Men nu sidder de igen fanget i fyrtårnet og vejret er ved at lægge op til kraftig storm. Tinker foreslår at de tænder lanternen og hænger klokken ud og slår på den. Som sagt så gjort og larmen bliver hørt af Jeremias og alle folk i byen. Jacob og Ebenezer ved jo godt hvad der er i vejen, for de har selv spærret børnene inde. De gætter på at folk i byen vil se med modvilje på den spøg, så de skynder sig at forlade byen. Jeremias, betjent Sharp og landsbylægen ror over til fyrtårnet og får slået døren ind, så børnene kan komme ud. Julian og Dick fortæller til gengæld at de har fundet skatten og gerne vil aflevere den til politiet. Sharp lover til gengæld findeløn fra staten. Anne begynder at pakke sammen og de får bestilt en vogn til at komme og hente dem og køre dem tilbage til Kirrin-huset og de to professorer.

Videnskabsmænd er åbenbart allesammen nogle distræte typer. Bølle hedder Mischief i den originale engelske version. Og denne gang har skurkene jødiske navne, men dog ikke lange krogede næser. ( )