England, Weymouth, en parallel udgave verden anno ca 1965

Indeholder kapitlerne "Øen", "Kanalen", "Generalen", "Hjemme igen", "Mod nord", "En skarp tur", "Stormen", "Tårnet", "Seneskalken", "Dagbogen", "Merlin", "Jordskælvet", "Generalen endnu engang".

Drengen Geoffrey Tinker på 16 år kommer til sig selv efter at være blevet slået ned. Han er på en lille stump tørt land, faktisk bare en bunke ituslåede betonblokke, et stykke ude fra kysten, men tidevandet er på vej ind. En pige, Sally, på 11 er der også, men han kan faktisk ingenting huske ovenpå slaget, heller ikke at hun er hans søster. Han går ind mod stranden, men vejen spærres af en række små mænd med spyd. En af dem stikker ham overfladisk og han er nødt til at gå tilbage til betonknolden.
Sally fortæller ham at hun er hans søster, men på en eller anden måde må der være gået fem år som han ikke kan huske. Hun fortæller også at han er byens vejrmager og rig. Men mændene opdagede at han arbejdede på en motordel og derfor vil de nu lade ham drukne. Altsammen skyldes Forandringen. Men det er rigtigt at han kan lave vejr. Han får en god gang havtåge til at krybe frem, men han bliver afmægtig af det i et stykke tid. Sally kan ikke svømme, men hun kan godt flyde, så han trækker hende ind til land under ly af tågen. De finder en jolle, "Scheballion IV", som er oberst Arkvilles båd. Geoffrey spekulerer på hvor hans egen båd, "Rylen", er og hvad der er sket med hans onkel Jacob. Efter Forandringen må kvinder ikke have lange bukser og man må ikke bruge maskiner af nogen art. Sally fortæller at Geoffrey var ved at tørre tændingsmagneten fra båden, da mændene opdagede det og overfaldt ham. Men nu finder de rylen og en ekstra magnet og får gang i motoren og slipper ud fra havnen med den.
Sally fortæller at onkel Jacob blev slået ihjel af væverne. Motoren går dårligt, hvilket Geoffrey hurtigt finder ud af skyldes at slangerne til kølingen er møre. Nogle af mændene går ud i robåde efter dem, men Geoffrey sender en kastevind mod dem, som ødelægger to af bådene og skaber rædsel og kaos blandt mændene, så de sejler hjem igen. Sally finder en dims, der er mage til en talisman, som mændene tog fra ham under overfaldet. Det er bare et amperemeter. Hun fortæller ham også at han er meget rarere nu end før overfaldet. Og at Forandringen skete pludseligt, da hun var en lille pige. Pludseligt begyndte mange mennesker at hade maskiner og motorer. Og de andre mennesker rejste væk. Sikkert fordi Maskinhaderne begyndte at kalde dem for hekse og troldmænd.
Geoffrey får renset benzinforsyningen og de beslutter at sætte kursen mod Frankrig. De finder også et brev fra onkel Jacob til Geoffrey. Her står at Forandringen kom fra den wallisiske grænse omkring Radnor. Foruden brevet er der også gemt nogle penge. De ankommer til Frankrig og bliver udspurgt af en general Turville og en franskmand monsieur Michel Pallieu. I Frankrig er der biler, tog og fly, men de har savnet oplysninger om hvad katten der er foregået i England de sidste fem år. Geoffrey får et regnvejr til at holde op, som bevis på at deres historie er sand. Til gengæld for Geoffrey og Sallys beretning fortæller Turville at man i årevis har forsøgt at få oplysninger via flyovervågning eller spioner, men hvis man kommer i nærheden af England bliver man påvirket af Forandringen og får lyst til at blive og man kan i alt fald ikke huske hvordan man styrer et fly, så det er på alle måder farligt at sende spioner ind. Satellitter kan overvåge vejret, som også opfører sig sært over England, men ikke andre steder.
En plan tegner sig for at lade Geoffrey og Sally tage tilbage og se om de kan finde ud af hvad der foregår nær Radnor. Geoffrey har ikke talent for at ride, så i stedet får han et lynkursus i at køre i en Rolls Royce Silver Ghost og planen er så at tage det eksemplar af slagsen, som er lagt i mølpose i Montagu Bilmuseum, da ejeren Lord Montagu flygtede til Frankrig efter Forandringen. En lille ekspedition sejler efter fjorten dages forberedelser ud. Den består af Geoffrey, Sally, to brødre ved navn Basil og Arthur og som styrmand, en møbelarkitekt mr Raison, der kender farvandet omkring Beaulien-floden som sin egen bukselomme. De kommer ind til land ved Hampshire uden at blive opdaget og sætter udstyr i land ved brug af deres medbragte jolle. Raison ror jollen tilbage og lover at holde den store båd i nærheden en dag eller to. De låser sig ind på museet, får pillet Rolls Royce bilen ud af mølpose og kører den udenfor. Nogle landsbybeboere forsøger at stoppe dem, men en Silver Ghost lader sig ikke nemt stoppe.
Basil og Arthur virker til gengæld konfuse og forvirrede og er også nervøse ved at være tæt ved bilen, så Geoffrey lader dem gå mod et skibsværft i nærheden og håber at de bliver taget op af Raison. Geoffrey og Sally kører nu alene gennem landskabet ad hullede veje og med jævnlig brug af reservehjul. De bliver angrebet af bønder, børn og enkelte overnaturligt store dyr i form af et vildsvin og en hest. En flok ryttere forsøger også at indhente dem, men de bliver nu ret nemt kørt agterud af Rolls Roycen.
De kommer ret langt, men møder så en slags målrettet tordensky. Geoffrey forsøger at splitte den med en storm, men den er for stærk og Rolls Roycen bliver ramt af lyn og brænder ud, men de når at redde nogle få ting og ikke mindst dem selv ud.
De bliver opsøgt af nogle landsbybeboere, der er taknemmelige for at være sluppet for selv at blive mål for tordenskyen. Geoffrey spiller stum og lader også som om han er lidt dum og nemt får anfald. En enkelt mand bliver dog hængende efter at de andre er gået. Han er også vejrmager og virker tillidsvækkende. Han slår følge med dem og hjælper dem til at købe to heste og en pony, Maddox. Senere smutter han dog med den ene hest og Geoffreys pung, men efterlader et hjælpsomt brev, løftet om at betale pengene tilbage og han røber sin plan over at overtage Geoffreys job som vejrmager i Weymouth. Sally og Geoffrey sælger den tiloversblevne hest og beholder Maddox som transport for Sally. De er måske 35 kilometer fra hvor Troldmanden formodes at befinde sig, men de hører også at en Lord Willoughby er i hælene på dem. De når frem til et stort tårn, hvor en lille kroget men venlig mand med hvidt skæg lukker dem i gården omkring tårnet. Han hedder Willoughby Furbelow og er seneskalk. Han sørger for mad og drikke til dem og er meget snakkesalig. Han holder Troldmanden velforsynet med morfin. Det viser sig at være Merlin, som Furbelow har fundet i en slags grotte spærret med en kæmpestor sten. Der er en indskift på latin, Merlinus sum. Qui me tangit turbat mundum. Dvs jeg er Merlin. Den, der rører mig, ryster verden. Furbelow har kynisk valgt at begynde at give Merlin morfin, så han kan kontrollere ham. Merlin har mange magiske kræfter og kan flytte ting i tiden, men han kan åbenbart ikke lide nymodens ting. Geoffrey nedkalder frost og kulde og Furbelow falder og brækker benet. Derfor er Sally nødt til at gå ned til Merlin med morfinen, men hun forklarer ham at det er gift, men også at det vil gøre ondt at vænne sig fra giften. Merlin forstår og vælger afgiftningen. Under abstinenserne vælter tårnet ned over den grotte, hvor Merlin ligger. Geoffrey får en sten over anklen, så han til at begynde med, tror at den er brækket, men det er heldigvis bare et slag og en forstuvning.
Merlin holder op med at lave troldkunster og lægger sig sikkert bare til at sove igen nede i grotten. Franskmændene og generalen opdager hurtigt at England er normal igen og sender helikoptere ind for at finde Geoffrey og Sally, hvilket hurtigt lykkes. Alt vender tilbage til det gamle. Geoffrey kan ikke kontrollere vejret mere og himlen over England vil igen komme til at stinke af benzin.

Præmissen med at lade et uforklarligt fænomen (som Brexit) lamme England er sjov nok, men krumspringene for at det netop kun er et par store børn i en Rolls Royce, der kan løse gåden? Og det hele skyldes selvfølgelig at man er kommet til at vække Merlin og holder ham i en morfinrus. ( )