Indeholder "Alting på hovedet", "Tvekampen", "Labyrinten", "Folkevalg i kalifatet".

"Alting på hovedet" handler om den dag på året, der er modsat dag. Herren er tjener og omvendt, eller hvordan er det nu. Storveziren mener i alt fald at han nu er kalif for en dag og vil udnytte sin magt, men det er ret besværligt, for fx makker hverken slaver, hæren eller nogen andre i landet ret denne dag. Politiet er fx i fængsel. Iznogood indser endeligt at han må hente hjælp i udlandet, ved Pull Man Car, den bloddrivende. Han kommer med lidt besvær ud af landet og får overtalt Pull Man Car til at yde broderlig hjælp til kaliffen af Bagdad. Hæren sætter sig i bevægelse, men kl 17 gør de holdt for at holde five o'clock. De når dog til Bagdad og indtager byen. Desværre for Iznogood er der andre, der også mener at de er kalif og de vil overgive byen endnu billigere end han. Pull Man Cars generaler kommer tilbage og fortæller at kaserne er mærkeligt organiseret og Pull Man Car trækker sig ud igen. Iznogood går i sin kvide til en lejemorder, men han nyder at han for en dags skyld kan herse med konen og svigerfamilien, så han vil ikke. Iznogood forsøger at rejse folket, Men en rig velklædt herre i frihed kan ikke være folkefører, så han må afhænde al formue og sælge sig som slave. Desværre er dagen nu lidt uventet forbi, for tegnerens ur er bagefter.
"Tvekampen" handler om at Iznogood opdager en gammel regel, paragraf 312 stk a og b, hvor der står at enhver kan udfordre kaliffen til tvekamp og at kaliffen skal abdicere hvis han taber. Og storveziren bliver ny kalif. Der står også at udfordreren til tvekampen har forbrudt sin hals for majestætsfornærmelse, så Iznogood går på jagt efter en dum og stærk mand og finder en dum lastdrager. Tvekampen bliver arrangeret og sultan Pull Man Car er også inviteret. Da lastdrager og kaliffen starter kampen med et fredskys, bliver lastdrageren forvandlet til en smuk prinsesse, Pull Man Cars fortabte datter, Wah-Gong-Li. Så alle er glade, undtagen Iznogood som bliver jaget af bødlen på Pull Man Cars opfordring.
"Labyrinten" handler om en meget indviklet labyrint, som Iznogood køber og får stillet op i slotsparken. Kaliffen er svær at lokke derind, så mange andre er gået derind først. Fx en maler, der har stillet malingen, så kaliffen træder i den og derfor bare kan følge sine egne spor ud. Iznogood bliver irriteret og visker sporene ud, mens han bevæger sig dybere og dybere ind i labyrinten.
"Folkevalg i kalifatet" handler om et valg, hvor det er kaliffen, der har den eneste stemme. Der udbryder alligevel valgkamp og Iznogood har en troldmand, der kan sige SKRAMLRAC! og modparten har en ånd, der kan knipse. De er lige stærke og vedtager at det er uafgjort og går hver til sit. Men i kampens hede er hele Bagdads befolkning blevet tryllet væk! Kaliffen opdager vist ingenting.

Glimrende gakket tegneserie, men den sidste historie var ikke meget værd. ( )