HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

Indlæser...

Eichmann i Jerusalem : en rapport om ondskabens banalitet (1963)

af Hannah Arendt

Andre forfattere: Se andre forfattere sektionen.

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
4,184602,864 (4.15)72
Den tysk-amerikanske filosof og korrespondent Hannah Arendt (1906-1975) dækkede 1961 retssagen i Jerusalem mod Adolf Eichmann (1906-1962), embedsmanden, der stod bag transporten af jøderne til de tyske udryddelseslejre under 2. verdenskrig.
  1. 40
    The Nuremberg Interviews af Leon Goldensohn (Ronoc)
  2. 30
    Men in Dark Times af Hannah Arendt (Ronoc)
  3. 30
    The Eichmann Trial af Deborah E. Lipstadt (rebeccanyc)
    rebeccanyc: This book describes the ins and outs of the trial and puts both the trial and the Arendt book in historical context.
  4. 20
    Bruder Eichmann : Schauspiel af Heinar Kipphardt (MeisterPfriem, MeisterPfriem)
  5. 21
    Jagten på Eichmann : den sande historie om en gruppe Holocaust-overleveres opsporing og tilfangetagelse af en af verdens mest berygtede nazister af Neal Bascomb (EduardoT)
  6. 10
    Criminal Case 40/61, The Trial Of Adolf Eichmann: An Eyewitness Account af Harry Mulisch (marieke54, uhibb-l-kutub)
  7. 11
    A Train of Powder af Rebecca West (inge87)
  8. 00
    Hannah Arendt [2012 film] af Margarethe von Trotta (JuliaMaria)
    JuliaMaria: Der biografische Film von Margarethe von Trotta über Hannah Arendt stellt den Eichmann-Prozess in den Mittelpunkt. Der Film enthält sowohl fiktionale als auch Dokumentarausschnitte aus dem Prozess. Das Buch "[...] von der Banalität des Bösen" wird zum Prüfstein ihrer Freundschaften.… (mere)
  9. 00
    Justice at Nuremberg af Robert E. Conot (TheLittlePhrase)
Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 72 omtaler

Sidste år kom Hannah Arendts klassiske værk om retssagen mod Adolf Eichmann i starten af 1960’erne endelig på dansk. Det kan undre, at det har taget så lang tid, for der har altid været salg i anden verdenskrig, og der kom da også både en norsk og en svensk udgave kort efter den oprindelige udgave. Bedre sent end aldrig, fristes man dog til at sige, for værket er stadig dybt interessant, og forsinkelsen giver plads til et spændende og nuancerende efterskrift ved Therkel Stræde.

Bogen er først og fremmest en reportage om en konkret retssag mod en bestemt person for specifikke forbrydelser. Arendts beskrivelse af holocaust og hendes teser om Eichmanns personlighed har hele tiden dette udgangspunkt, og selvom hun argumenterer for sagens berettigelse, så skoser hun samtidigt anklagerens forsøg på at hænge ham op på hele jødeforfølgelsen, når hans konkrete handlinger var alt rigeligt til at dømme ham.

Diskussionen om det rimelige i at dømme Eichmann i et andet land og med tilbagevirkende kraft for gerninger han åbenlyst udførte under ordrer gennemsyrer hele bogen, og Arendts påstand er altså, at sagen var i orden. Dens formål var at skaffe ofrene retfærdighed, og med dette formål for øje kunne alle juridiske og filosofiske indvendinger fejes til side. Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig med hende i den vurdering, men den lidenskabelige argumentation er interessant.

Adolf Eichmann organiserede transporterne til dødslejrene fra det besatte Europa, og det er netop hans funktion som upersonlig bureaukrat, der gav anledning til tesen om ondskabens banalitet: At han ikke var motiveret af had, men at han ”bare” passede sit job og plejede sin karriere og samtidig manglede empati for sine ofre.

Therkel Stræde gennemgår, hvordan forskningen efterfølgende har afkræftet denne teori. Eichmann og hans ligesindede var nok bureaukrater, men de var også fanatiske antisemitter, hvis flid og ihærdighed var drevet frem af ideologisk overbevisning. Selv uden dette bidrag fra senere forskning er det dog klart, at bureaukratiet ikke alene kunne forklare holocaust. Det var givetvis en forudsætning for at gennemføre en så omfattende og så kompliceret operation, men bag maskinens effektivitet lå hele tiden politisk pres og styrets ideologiske grundlag.

Arendt frikender da heller ikke Eichmann, selvom hun ser ham som en tom skal afstivet af karrieretænkning og meningsløse fraser. I sidste ende er også bureaukraten ansvarlig for sine handlinger, og selvom hans funktion måske kunne være udført af hvem som helst, så blev den altså udført af ham. Ordrer, tidens mentalitet og krigens nødvendighed kan være forklaringer, men aldrig undskyldninger for deltagelsen. Det bemærkes allerede tidligt, at det tredje rige var så forskruet, at almindelig logik blev sat ud af kraft: ”Det var imidlertid kun ’undtagelserne’, som kunne forventes at reagere ’normalt’ under forholdene i Det Tredje Rige. Denne enkle sandhed skabte et dilemma for dommerne, som de hverken kunne undslippe eller løse.” (s. 37)

I sidste ende må historien bedømmes moralsk, uanset hvor problematisk det kan være. Arendt er skarp i sin kritik af de jødiske råd, der i langt de fleste lande presses af nazisterne til at stå for det grove arbejde med registrering af jøderne og deres ejendom og således bliver medvirkende til deres egen undergang. Arendt respekterer, at personlig vinding ikke spillede nogen rolle for dem, men hun viser meget klart, at alene anerkendelsen af at der findes en defineret gruppe jøder, der kan have egne repræsentanter og dermed adskiller sig fra befolkningen som helhed, er først skridt mod udskillelse og udslettelse. Angrebene på de jødiske ledere førte til fordømmelse og det virker da også ret oplagt, at Arendt trods sin jødiske baggrund og studier af holocaust havde været for langt fra begivenhederne til at forstå det umådelige pres jøderne var under. Den moralske bedømmelse gælder også hendes yndlingseksempel Danmark, hvor hun gentager de mest banale myter om redningen af jøderne i 1943. Den historie kan læses bedre andre steder.

I sidste ende kan bogen dog anbefales på det varmeste. Kombinationen af konkret begivenhedshistorie, sociologisk refleksion og dybfølt indignation gør ’Eichmann i Jerusalem’ til et stimulerende og alt andet end banalt værk om menneskets uendelige potentiale for moralsk forfald.
  Henrik_Madsen | Feb 18, 2010 |
Adolf Eichmann administrerte Nazi-Tysklands deportering av jøder til utryddelsesleirene, og sto i 1961 tiltalt for "forbrytelser mot det jødiske folk og mot menneskeheten". Filosofen og statsviteren Hannah Arendt, som selv hadde sittet i Gestapos fengsel, dekket rettssaken i Jerusalem som reporter for magasinet The New Yorker.
Det vår fornuft ikke kan fatte, hevdet hun, var at denne 55-årige, skallete, tynne, lutende og pregløse noksagt av en forhenværende SS-Obersturmbannführer, der han satt i glassburet i Jerusalem i 1961, kunne ha forvoldt så mye lidelse fra sitt skrivebord.

Hannah Arendts bok reiser de ufravikelige og ubehagelige spørsmål om ondskapens vesen i vår tid: Er så mye lidelse bare mulig fordi offeret umenneskeliggjøres som "undermennesker" av altomfattende ideologier? Er slike forbrytelser bare mulig fordi de kan dirigeres av skrivebordsmordere langt fra ofrenes skrik og nedverdigelser? Er slike massive folkemord bare tenkelig i et byråkrati som pulveriserer det personlige ansvar?

I dagens Europa er Adolf Eichmann en uhyggelig påminnelse om hvilke grusomheter et lydig menneske kan få seg til å begå, når ønsket om å tekkes sine overordnede overskygger alt.

"Det er min dype overbevisning at ondskapen aldri er 'radikal', at ondskap bare er ekstremt, og at ondskapen verken besitter dybde eller en demonisk dimensjon. ... Der ligger dens 'banalitet'. Bare det gode har dybde og kan bli radikalt."
Hannah Arendt i et brev til Gershom Scholem, 1963

"I Hannah Arendts person møtte jeg en hel epoke i europeisk politisk kultur. Hun er en personlighet som har fulgt meg siden, og som ingen kan unngå som ønsker å forstå 'vår tids byrde', de totalitære diktaturer."

Professor Bernt Hagtvet i det innledende essayet til Eichmann i Jerusalem. En rapport om ondskapens banalitet.
 

» Tilføj andre forfattere (29 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
Arendt, Hannahprimær forfatteralle udgaverbekræftet
Elon, AmosIntroduktionmedforfatternogle udgaverbekræftet
Guérin, AnneTraductionmedforfatternogle udgaverbekræftet
McCaddon, WandaFortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originaltitel
Alternative titler
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige steder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Beslægtede film
Indskrift
Tilegnelse
Første ord
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
"Half a dozen psychiatrists had certified him [Eichmann] as 'normal'–'More normal, at any rate, than I am after having examined him,' one of them was said to exclaim."
"The longer one listened to him, the more obvious it became that his inability to speak was closely connected with an inability to think, namely, to think from the standpoint of somebody else."
"In Israel, as in most other countries, a person appearing in court is deemed innocent until proven guilty. But in the case of Eichmann this was an obvious fiction."
"For just as a murderer is prosecuted because he has violated the law of the community, and not because he has deprived the Smith family of its husband, father, and breadwinner, so these modern, state-employed mass murderers must be prosecuted because they violated the order of mankind, and not because they killed millions of people."
"The trouble with Eichmann was precisely that so many were like him, and that the many were neither perverted nor sadistic, that they were and still are, terribly and terrifyingly normal...that this new type of criminal...commits his crimes under circumstances that make it well-nigh impossible for him to know or feel that he is doing wrong,"
Sidste ord
Oplysning om flertydighed
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Originalsprog
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Canonical DDC/MDS
Canonical LCC
Den tysk-amerikanske filosof og korrespondent Hannah Arendt (1906-1975) dækkede 1961 retssagen i Jerusalem mod Adolf Eichmann (1906-1962), embedsmanden, der stod bag transporten af jøderne til de tyske udryddelseslejre under 2. verdenskrig.

No library descriptions found.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Efterladte bibliotek: Hannah Arendt

Hannah Arendt har et Efterladt bibliotek. Efterladte Biblioteker er de personlige biblioteker fra berømte læsere, registreret af medlemmer fra gruppen Legacy Libraries som er det engelske udtryk for Efterladte Biblioteker.

Se Hannah Arendt's efterladte profil.

Se Hannah Arendts forfatterside.

Current Discussions

Ingen

Populære omslag

Quick Links

Vurdering

Gennemsnit: (4.15)
0.5
1 4
1.5
2 8
2.5 4
3 72
3.5 28
4 179
4.5 35
5 179

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 206,280,321 bøger! | Topbjælke: Altid synlig