Polen, Królówka, ca 1983
Ni nuværende, tidligere eller kommende topledere indenfor østblokken mødes til en jagt over flere dage. Værten er Tadeusz Boczek, der er forvalter på et af Polens storgodser efter at han er faldet lidt i unåde i Kreml. Den virkelige vært og historiens hovedperson er Vasilij Aleksandrovitj Tjevtjenko, der har gjort turen med lige fra Stalin og Lenins dage og overlevet talrige udrensninger og magtopgør. De ni kan stort set kun snakke fransk sammen og en ung franskmand er med som tolk, hvis de bliver uvenner og derfor foregiver at de ikke forstår hinanden. Undervejs i toget får han en del af historien fortalt af Günther Schültz, der er fra Østtyskland og ret frimodig i sin tale, fordi han kender Vasilij godt. Denne har fået en ansigtslammelse og er stum, så man kan ikke se eller høre på ham, hvad han mener, men der er ingen tvivl om at det er ham, der bestemmer. Lidt endnu i alt fald for den unge løve Sergej Sjavanidsc er kørt i stilling som hans afløser. Hele jagtselskabet er kørt i stilling for at det ikke skal ske.
Vasilij tænker tilbage på sin kæreste Vera Nikolajevna Tratjakova, der blev henrettet af GPU folk i 1937 og på alle de mennesker, han har set ofret og selv ofret i tidens løb. Han arrangerer en vådeskudsulykke og Sergej dør uden en lyd. Senere i toget begår Vasilij selvmord med sin jagtriffel.

En noget tung forelæsning om revolutionen, der æder sine egne. Eller hænger, skyder eller brænder dem. Et efterskrift "Gravskrift" beretter om de 9 og deres skæbner efter østblokkens sammenbrud. ( )

Albummet udkom første gang på fransk i 1983, og det giver et klart indblik i det kommunistiske Østeuropas politiske forfald. Ni højtstående partifunktionærer fra østbloklandene samles til et jagtselskab i Polen. De er alle satellitter om den mægtige russer Aleksandrovitj Tjevtjenko, der er veteran fra oktoberrevolutionen og siden har taget alle de mange omskiftelige magtkonstellationer med. Selvom han nu er svækket og stum, er det stadig ham, der er i total kontrol. Et klart billede på Sovjetunionens forhold til de øvrige lande

Historien fortælles fra hans trofaste tolk og medhjælpers perspektiv. Han sætter den franske nybegynder ind i selskabet, og hele den kommunistiske historie vises gennem tilbageblik og beskrivelser af jagtens deltagere. Det gør albummet lidt tungt, og der er lidt for meget historieundervisning over det, inden handlingen for alvor begynder at folde sig ud.

Bogens styrke er den klare fremstilling af det kommunistiske systems absolutte forfald. Partifunktionærerne har for længst mistet enhver form for idealisme, så det kan ikke undre, at regimerne simpelthen klappede sammen, da den militære rygrad forsvandt. Det perspektiv foldes yderligere ud i efterskriftet fra 1990, hvor hovedpersonernes reaktion på systemskiftet gennemgås.

Bilals tegninger er tunge og markerede, og det passer enormt godt til hovedpersonerne. De hærgede og sammenbidte ansigter har set mere end godt er. Erindringsbillederne er holdt i en mere drømmende, ekspressiv stil, som også fungerer fint. ( )