Det gik voldsomt for sig, da Irland blev selvstændigt efter flere hundrede års engelsk dominans. Som bekendt er Nordirland stadig en del af det forenede kongerige, og i den irske republik var spændingerne også voldsomme. Historien tager sin begyndelse lige efter uafhængigheden i 1921, hvor nationerne stadig var filtret ind i hinanden.

Everard Gault er ud af en familie med tætte forbindelse til den britiske hær, og efter at være blevet såret i første verdenskrig er han vendt tilbage til familiens lille herregård i det sydvestlige Irland. Her bor han med konen Heloise, datteren Lucy og et par tjenestefolk. En nat bliver deres fårehunde forgivet, og nogle dage senere dukker tre drenge op for at brænde huset af. Everard holder vagt og vil skræmme dem væk med et varselsskud, men rammer en af drengene ved et uheld. Efterfølgende prøver de at få bilagt striden, men det er forgæves, og af frygt for familiens sikkerhed beslutter de at flytte til England.

Det vil Lucy ikke. Hun er ni år og elsker området omkring Lahardane, som hun udforsker på egen hånd. Da rejsen er planlagt, stikker hun af hjemmefra for at vise dem, hvor meget de tager fejl og som et sidste desperat forsøg på at få lov til at blive i hjemmet. Det går bare helt galt: Lucy falder og brækker anklen i skoven, mens forældrene finder noget af hendes gamle tøj ved stranden og sender eftersøgningen i den retning. Overbevist om, at Lucy er død, rejser forældrene fra Irland, og da Lucy bliver fundet levende i skoven flere uger senere, er de allerede rejst videre til kontinentet. Det der skulle have været en påtvungen men dog alligevel frivillig flytning til bekendte omgivelser, bliver til en flugt fra alt det kendte.

Mens forældrene finder en base i Italien vokser Lucy op i Lahardane, hvor Henry og Bridget, der skulle have passet gårdens køer og boet i ledvogterhuset oppe ved vejen, tager sig af hende. Lucy bliver et indelukket og ensomt barn, der konstant er plaget af dårlig samvittighed. Hun giver sig selv skylden for ulykken og forældrenes forsvinden, og da hun bliver voksen og kærligheden banker på hendes dør, ender hun alligevel med at afvise den. Hun føler, at det er hendes pligt at blive på Lahardane indtil forældrene vender hjem igen.

Romanen starter stærkt ud. Det fungerer godt at skildre det anspændte miljø efter uafhængigheden og med en truende borgerkrig gennem familien Gault, der måske nok er engelske, men som har været en del af lokalsamfundet i generationer. Trevor har også et skarpt blik for barnets perspektiv, og man forstår Lucys fortvivlelse og hendes desperate plan for at få lov til at blive i sit hjem. Jeg havde bare svært ved at købe bogens præmis om en adskilt familie, for selvom Everard og Heloise er ulykkelige, og selvom de ikke havde meget tætte forbindelser til deres familier, så virker det alligevel usandsynligt, at de slet ikke på noget tidspunkt sætter sig i forbindelse med hjemegnen. Ved siden af den irritation mister romanen også pusten i den sidste tredjedel. Det er som om, det dramatiske stof er brugt op før tid. ( )