Der er noget mærkeligt over Yeong-hye. Selvom hun er hovedpersonen i Han Kangs roman fra 2007, der fik et fortjent internationalt gennembrud efter udgivelsen på engelsk, så føler man aldrig, at man lærer hende at kende. Det skyldes til dels, at vi ser hende gennem andres øjne (manden Cheong, svogeren og søsteren In-hye) men det handler også om, at vi møder hende på præcis det tidspunkt, hvor hun træder ud af normalitetens verden.

Efter en drøm beslutter hun sig nemlig for at blive vegetar, og det valg er tydeligvis i stærk konflikt med både samfundets og familiens normer. Manden må undskyldende forklare forretningsforbindelserne, at det drejer sig om en diæt af helbredsmæssige grunde. Han forstår ikke hvorfor, og som læser har man også svært ved at følge hendes logik. Det handler om en frygtelig drøm om blod og døde dyr, men det handler også om meget andet.

Hendes mand er en selvoptaget nar. Han siger direkte, at han er for doven til at stræbe efter noget, og at han kun har valgt Yeong-hye, fordi hun er ordinær og ligegyldig. Til gengæld forventer han, at hun vasker hans tøj, laver hans mad og stiller sin krop til rådighed. Og det er vel at mærke forventninger, som hendes familie er fuldstændigt enig i. De ser vegetarismen som en grille, og dem har hendes voldelige far for vane at tæve ud af hende. Også selvom hun er voksen.

Maden er tydeligvis også symbolet på noget andet. Hun tager kontrollen med sin krop tilbage ved at bestemme, hvad der skal kommes i den og ved at nægte manden sex, fordi han "lugter af kød". Med den far og det patriarkalske samfund, som Kang tegner op, er oprøret aldeles rimeligt - men det er også ude af hendes kontrol. Hun holder næsten op med at kommunikere og udvikler anoreksi, selvom det ikke direkte handler om vægt. Hun kan bare ikke lide at spise noget.

Første del slutter med Yeong-hyes indlæggelse, og Cheongs flugt fra det hele med et krav om skilsmisse. Anden del har svogeren i centrum. Han er en lidt ynkelig skikkelse, der forgæves prøver at slå igennem som videokunstner. Han er ikke voldelig eller en selvbevidst patriark som søstrenes far, men han nyder afslappet patriarkatets privilegier. In-hye tjener pengene, ordner huset og passer sønnen, mens han drysser rundt og fantaserer om hendes søster. Han er blevet besat af tanken om et modermærke på hendes ene balle, og han drømmer om at lave en installation med hende, hvor hun dyrker sex overmalet med blomster. Sådan præsenterer han det selvfølgelig ikke, men hun er faktisk med på at lade sig male - igen virker hun bare til at glide med - og derfor udvikler situationen sig smukt og dramatisk. Problemet er, at han skubber til hendes tvangstanker om rent faktisk at være en plante.

I sidste del er In-hye hovedpersonen. Familien har slået hånden af de to søstre, så nu er der kun hende til at sørge for Yeong-hyes hospitalsophold, sønnen og forretningen. Hun er ved at segne under presset, og imens får Yeong-hye det værre og værre. Hun er næsten gået ind i en katatonisk tilstand uden kontakt til omverdenen, nærmest som om hun bare venter på at visne bort og få fred. Det er endnu mere skræmmende, fordi In-hye kan spejle sig selv i hende.

Vegetaren er en roman, det er svært at ryste af sig. Den griber læseren fra første side med Yeong-hyes drastiske valg, og det som i starten virker lidt komisk bliver snart dybt alvorligt. Det er meget typisk for romanen, der det ene øjeblik beskriver det groteske fascinerende smukt, og det næste afslører det som rablende vanvid. Det var mit første bekendtskav med Han Kang. Jeg håber ikke, at det bliver detsidste. ( )