En dreng afleverer to bøger "Sådan laver du en undervandsbåd" og "En fårehyrdes erindringer". Bibliotekaren sidder og læser i en stor bred bog og det ser ud som om hun læser højre side med højre øje og venstre side med venstre øje. Han vil også gerne låne nogle bøger og får at vide at han skal gå ned ad en lang trappe til værelse 107. Her sidder en lille gammel mand og drengen fortæller at han gerne vil vide hvordan man opkrævede skatter i Osmannerriget. Efter lang tid vender manden tilbage med tre bøger, men de kan ikke lånes ud. Biblioteket lukker snart og drengen vil gerne hjem og spise aftensmad. Det kan manden ikke tage sig af. Drengen er dårlig til at sige nej og siger i stedet at han godt kan bruge en halv time på at læse. Manden bliver lidt formildet og de begiver sig til læseværelset. Vejen går ad en lang trappe og der er meget mørkt. Nede i mørket åbner sig en dør og en mand klædt i fåredragt møder dem. Læseværelset ligger i en meget stor labyrint under biblioteket og det viser sig at være en fængselscelle. Drengen får en fodlænke på med en stor jernkugle på. Han skal lære bøgerne udenad og så får han måske lov at komme fri.
Fåremanden er mere venlig og kommer med mad til ham. Fåremanden fortæller også at gamlingen ikke vil slippe drengen fri, men spise hans hjerne, når den er blevet fyldt af lærdom og derfor har en mere lækker konsistens. Fåremanden kan ikke hjælpe drengen, for så bliver gamlingen sur og spærrer fåremanden inde i flere dage i en krukke med lodne larver.
En dag er det en stum og spinkel sorthåret pige på ca samme alder som drengen der kommer med maden til ham. Maden er superlækker, men det ændrer jo ikke på at det er et slags fængsel han er i og han tænker meget på hvad moderen mon tænker og gør, når han bare er forsvundet.
Fåremanden siger at han ikke kender noget til pigen og at det var ham, der kom med maden. Pigen siger at bare fordi hun ikke findes i Fåremandens verden kan hun jo godt findes alligevel (og det siger hun med tegnsprog, for hun er jo stum). Drengen selv spekulerer over om det er virkelighed eller ej, for siden han blev bidt af en stor hund, har hans tanker været lidt skæve.
Drengen er begyndt at læse bøgerne. En af dem hedder En osmannisk skatteopkrævers dagbog. Den er på oldtyrkisk, men besynderligt nok kan drengen nemt læse det. Når han læser i den bog, bliver han til skatteopkræveren Ibn Ahmad Hashur.
Pigen foreslår at hun og drengen og Fåremanden skal stikke af fra gamlingen sammen. Fåremanden er god til at bage donuts og han har en drøm om at åbne et bageri og sælge donuts til alle. Han fortæller også at en pige han lige har mødt har foreslået at de stikker af alle tre.
Om aftenen tager drengen sine sko af og går lige så stille sammen med Fåremanden gennem labyrinten. De kommer til den dør, de gik ind af i sin tid og går igennem den. Bagved venter Gamlingen og en stor hund på dem. Hunden er lige som den, der engang bed drengen. Den har drengens tamme stær mellem tænderne og Gamlingen truer drengen med at hunden skal få lov at spise ham levende undtagen hjernen, som Gamlingen selv vil spise, selv om den ikke er så sovset og lækker som hvis han havde læst alle de tre bøger.
Men nu begynder den tamme stær at svulme op. Den maser den gamle mand og siger med den unge piges stemme at drengen og Fåremanden skal flygte. De kommer udenfor biblioteket og ligger lidt og slapper af ovenpå flugten. Da drengen slår øjnene op, er Fåremanden væk.
Drengen går hjem til sin mor, der ikke lader sig forstyrre, hverken af at han er kommet tilbage end af at han har været væk. Det er mærkeligt. Hans tamme stær er også væk.
Og fornylig er hans mor også død. Han er alene og der er mørkt omkring ham.

Meget anderledes børnebog. Slutningen er ikke nogen egentlig slutning og man kan roligt læse historien en gang til. ( )