Jeg har efterhånden læst en del af Bourgeons værker, og mens jeg har været meget glad for den historiske Vindens Passagerer, var jeg knap så begejstret for hans sci-fi serie Cyanns Saga. Fælles for de to serier er en stærk billedside og handlekraftige kvindelige hovedpersoner, og det går også igen i Tusmørkets kammerater, som Trolddom i Tågeskoven er første bind af.

Scenen sættes i Frankrig i middelalderen under 100-årskrigen, hvor den franske og engelske konge kæmpede om kontrollen med store dele af det franske territorium. Krigen var en plage for befolkningen, når hærene som en græshoppefarm skyllede ind over byer og landsbyer. Et sted på landet bor Mariotte hos sin bedstemoder, og de to kvinder er frosset ude af landsbyfællesskabet og beskyldes for hekseri. Særligt de unge er efter Mariotte, så efter et voldsomt drilleri tøver hun ikke med at vise en hærstyrke vej til landsbyen.

Det får bedstemoderen til at forstøde hende, og da hun kommer til landsbyen dagen efter, er alt ødelagt og beboerne dræbt på grusomste vis. Kun den smukke unge plageånd Anicet er i live – og han balancerer på en tønde med en strikke om halsen. Mariotte har intet til overs for ham, men en mystisk ridder kommer forbi. Da pakhesten lader til at kunne lide Anicet, tager han ham modvilligt med, og inden længe drager de tre kammerater gennem det øde landskab.

Ridderen er selv en outsider, der aldrig er blevet accepteret af adelen. Hans ansigt er vansiret, og under krigen har han begået utallige forbrydelser for at få hævn over den stand, der aldrig har vist ham andet end foragt – lige indtil han ser sin elskede mishandlet af sine soldater. Fuld af fortvivlelse opsøges han af en mystisk spøgelsesridder, der giver ham en opgave: Han skal finde og ødelægge den ødelæggende sorte kraft, der truer med at lægge hele verden øde.

Den mission er de to unge nu også en del af, men først skal de gennem tågeskoven. De farer vild, og da de endelig slår lejr for natten, omringes de af mystiske kræfter. Er det nisser, der er på spil, eller er det deres egen fantasi, der spiller dem et puds?

Billedsiden er som altid med Bourgeon en fornøjelse. Jeg er stor fan af hans detaljerede streg, der tydeligvis bygger på grundige studier af planter, fortidens klædedragt og andre detaljer, der er med til at give et realistisk indtryk af perioden og landskabet. Hans nisser (ægte eller forestillede) er både fremmedartede og uhyggelige.

Trolddom i tågeskoven er første del af en trilogi. Det væsentligste er introduktionen af de tre hovedpersoner, men eventyret i Tågeskoven giver også albummet er afrundet form. Alt i alt et spændende bekendtskab, så jeg må se at få fundet de to sidste bind i serien. ( )

Frankrig, en gang i løbet af hundredeårskrigen
Pigen Mariotte bliver generet af de andre i landsbyen, fordi hun er rødhåret. Da en flok soldater dukker op, viser hun dem vej til landsbyen uden dog at ane at hun derved har dømt landsbyen til udslettelse.
Eneste overlevende er drillepinden Anicet som bliver ulønnet tjener for Ridderen uden Ansigt, da denne redder ham fra hængningsdøden. Ridderen blev skamferet i en turnering og brugte et år på sygelejet, plejet af Jeancotoi's kone. Efterfølgende tog han hævn over alle de andre riddere og i blodrusen røg endda Jeancotoi's kone.
Underliggende historien er en kamp mellem Den hvide Kraft, Den røde Kraft og Den sorte Kraft.
Efter plyndringen af Jeancotoi's borg var ridderen ude af sig selv i en uge og da han kom til sig selv igen, fandt han Stridshingsten og pakhesten Ludie og han tog det som et tegn.
Det er nu over et år siden og han ved stadig ikke hvor han er på vej hen.
De drager videre og i Tågeskoven møder de det lille folk og bliver taget til fange. De sættes fri mod at kæmpe mod den store drage, så Mariotte og Anicet holdes som gidsler mens Ridderen med to småfolk som førere drager mod dragen.
(Undervejs møder de Mathurin, der ligner et uhyre men er vegetar.)
Han møder Den sorte Kraft og sværger en dyr ed på at ville knægte denne.
Heldigvis var det hele en drøm og truslen var ikke det lille folk, men en bjørn, og den har Ridderen dræbt. Eller hvad, for det lille folk ser ud til også at være i nærheden efter at drømmen er slut?

Glimrende tegneserie med masser af fortælleplaner og tre spændende hovedpersoner. ( )