Brasilien, Amazonas, ca 1946
Indeholder "1. Et drama i urskoven", "2. På livet løs!", "3. Jacara og Chipoacos", "4. Peccary på krigsstien", "5. Den uovervindelige hær", "6. 'Den sorte Dræber'", "7. Guariba og konsorter", "8. Hvad hulerne gemte", "9. Ånden fra bjergene!", "10. Jukans triumf", "11. Den sorte Dræber for sidste gang", "Finis".

Professor Earl Kingston havde fået Jukatan på hjernen. I 1930 ofrede han hele sin formue på en ekspedition dertil og forsvandt. Hans fikse ide var at de sidste rester af Maya-folket endnu måtte leve et sted i skovenes skjul og at det måtte være et hvidt folk. Efter nogle år opgav man håbet om at høre fra ham igen. Men faktisk fandt han en lille stamme på en halv snes familier. De fortalte sagn om store byer, bygget af deres forfædre, og den største kalder de Jukan.
Kingston havde stor status i stammen og giftede sig med den smukke høvdingedatter Jutatotl. Hun fødte en søn, som fik navnet John efter Earls egen far. Jutatotl kaldte ham Jukan og det var det ord, han først lærte at sige. Stammen havde tamme pumaer knyttet til sig, men lå til gengæld i krig med jaguarerne. Særligt de sorte jaguarer, som de kaldte for "Den sorte Dræber".
Et års tid efter fødslen sneg de to forældre og John sig bort for at komme til civiliserede egne. Det var imod den magtfulde medicinmands vilje og de blev forfulgt det første stykke af vejen. Men skæbnen ventede nogle uger længere fremme på rejsen, da en anden stamme, Dhipocacos, ikke ville tolerere fremmede på deres territorium. Efter en hård kamp blev Earl fældet af en giftpil og Jutatotl gemte sig i et krat, hvor en sort jaguar gjorde det af med hende. Til gengæld blev jaguaren dræbt af en kæmpestor puma. Det viser sig at være en hunpuma, hvis ene unge ud af to lige er død. Jukan bliver taget med til pumaens hule og opfostret sammen med den overlevende pumaunge, Sassu Aranu. Jukan bliver stor og stærk ved at drikke pumamælk og spise råt kød fra det bytte, pumaen slæber hjem. En sand naturens søn, som kun fiktionslitteratur kan frembringe. Pumaen bliver dræbt af to indianere med pusterør. En forgiftet pil og så er Jukan og Sassu Aranu alene i verden. De holder sammen og Jukan finder et sted med bananer og spiser sig kræfter til, så han kan modstå myg, moskitoer og stikfluer. En sort jaguar bliver sur på dem og det samme gør et par indianerstammer og nogle vildsvin. Heldigvis kommer fjenderne i vejen for hinanden og Jukan kan enten skræmme dem væk ved at råbe JUKAN! meget højt eller slå dem ihjel ved at smide store sten mod dem.

Jaguaren canguzu, vildsvinet peccary, kvælerslangen gibora, osv.

???

Nutidig stavemåde er Yukatan og Yukatan-halvøen. Som vanligt er her en snert af racisme over teorierne om at tegn på teknik og kultur må betyde at et hvidt folk har været på færde. Jukans forhistorie er lidt Romulus og Remus om igen. ( )