Jeg følte mig ret splittet over Waughs roman fra 1934. På den ene side er der stor menneskelig tragedie og skarp samfundssatire, på den anden side var personerne så lidt engagerende, at det ikke rigtigt rørte mig. Hvad skal man mene om sådan en bog?

Omdrejningspunktet er slægten Last. Tony Last har giftet sig med den smukke Brenda, men efter fødslen af sønnen – og dermed den efterstræbte arving - John Andrew er deres ægteskab falmet. Han elsker det gamle gods, som kun lige kan vedligeholdes for mellemkrigstidens skrabede indtægter, mens hun er til modernitet og frigjort byliv. Ofte tager hun til søsteren i London, hvor hun shopper og går til selskaber. Selvom toget er på tredje klasse, er det det hele værd.

Men det stopper ikke der. Brenda indleder et forhold til en ung mand, Beaver, der ikke kan finde fodfæste under depressionen. I stedet bor han hos sin mor og håber på, at en eller anden kvinde vil invitere til aftensmad, eventuelt på bedre partiers afbud. Hvad hun ser i ham, bliver aldrig klart, men hun får etableret sig med lejlighed i London og kommer mindre og mindre hjem til familien.

Tony lider, for selvom han elsker familielivet, så er det ikke familieliv uden Brenda. John Andrew er vild med heste og jagt, og han udvikler sig generelt som godsejerarvinger bør, men det er ikke nok, og da drengen bliver dræbt i en absurd jagtulykke, driver det forældrene yderligere fra hinanden. Det der skal være en civiliseret skilsmisse ender i uforsonlig bitterhed, og selvom Tony er den forurettede part, betragtes han i omgangskredsen som indirekte skyldig, fordi han er sådan en tørvetriller. Nederlaget bliver komplet, da en charlatan lokker ham med på jagt efter Eldorado i Brasiliens skove.

Det er altså ikke fordi historien mangler drama eller satirisk bid, for uanset om man deler Waughs konservative livssyn eller ej, så er kritikken af de opløste normer skarp. Problemet er, at personerne er så overfladiske, at det er svært at engagere sig i dem. Brendas ligegyldighed over for John Andrews død virker ikke troværdig, og Tony – Tony er så blottet for karakter, at det er svært at følge ham. Det er kun udsigten til at miste slægtens ejendom, der provokerer ham.

En håndfuld støv er ikke en dårlig bog, men den formåede heller ikke at begejstre mig. ( )

England, 1930'erne
Indeholder kapitlerne "1. Hos Beaver", "2. Engelsk gotik I", "3. Det er synd for Tony", "4. Engelsk gotik II", "5. På opdagelsesrejse efter en by", "6. Hos Todd", "7. Engelsk gotik III".

Lady Brenda er gift med mr. Tony Last. Hun er ung og livlig, mens han er en dødbider. De bor i et stort gammelt hus Hetton og bruger alle deres penge på at vedligeholde det. Brenda keder sig og begynder at flirte med en døgenigt John Beaver. John bor sammen med sin mor, der er indendørsarkitekt. Hans far er død. John selv er 25 år gammel og uden arbejde. Der er ikke rigtig nogen, der betaler deres regninger før rykkerne bliver ubehagelige. Brenda får sig en lejlighed i London og installerer John i den. Hun begynder også at læse økonomi på universitetet og er i lejligheden i London langt det meste af tiden. På et tidspunkt er der rævejagt på Hetton og ved et uheld falder Tony og Brendas søn John af hesten og bliver sparket ihjel af den.

Tony ender i Amazon-junglen og bliver samlet op af en skør person, der er vild med Dickens, en mr Todd
???

Kynisk, men morsomt billede af overklasseengland og en håndfuld personer, der er overfladiske, umoralske og utiltalende. De bliver skåret i små stykker og ristet over en sagte ild af Evelyn Waughs sarkasme. Den sidste del af fortællingen startede vist livet som en novelle, så den virker påklistret. ( )