Almen Viden

Kanonisk navn: Lang, Maria
Juridisk navn: Lange, Dagmar Maria
Fødselsdato: 1914-03-31
Dødsdag: 1991-10-09
Begravelsessted: Nora Kyrkogård, Nora, Örebro Län, Sweden
Køn: female
Nationalitet: Sweden
Fødested: Västerås, Sweden
Dødssted: Nora, Sweden
Bopæl: Lindesberg, Sweden
Uppsala, Sweden
Stockholm, Sweden
Uddannelse: University of Stockholm (Ph.D., 1946)
Erhverv: short story writer
teacher
head teacher
detective novelist
young adult writer
Organisationer: Swedish Crime Writers' Academy (founding member)
Kort biografi: Maria Lang was the pen name of Dagmar Lange, one of Sweden's most popular and prolific crime fiction novelists. She's sometimes called Sweden's Agatha Christie. Lang produced a book per year for more than 40 years, most of them featuring detective inspector Christer Wijk, and set many of them in a fictional Swedish provincial town called Skoga -- based on her own hometown of Nora. Six of her early novels were adapted into films in 2013 and released internationally under the collective English title "Crimes of Passion."

Medlemmer

Anmeldelser

Pas på, Katja af Maria Lang

Sverige, Skoga, ca 1970
Indeholder "1. En fuld bus og et tomt hus", "2. Et svalende bad og en upålidelig nabokone", "3. Tidlig morgentur og en mystisk varebil", "4. Katja vil gå til politiet, men går op i røg", "5. Jan har noget at fortælle, men ingen hører efter", "6. En ubehagelig biltur og et brændehus i skoven", "7. Ingen kan sove, og alle mistror hinanden", "8. Et beværligt vidne og en skrækslagen chauffør", "9. Samtale med farfar og stor opstandelse i byen", "10. Katja lytter til sladder og bliver skidt behandlet", "11. Jan tager på udflugt og gør en farlig opdagelse", "12. En spændende lade og en meget mystisk mand", "13. Urolig ventetid samt øsregn og sne midt i juli måned", "14. En legetøjsbil på en reol og en forfølger i mørket", "15. Jan er så træt, så træt og afkræver Katja et løfte".

Katja Paulson på 15 år er vant til at klare sig selv for forældrene er tit i udlandet på job. Nu er hun på vej til sommerferieophold ved faderens forældre på ca halvfjerds, Clas og Emelie, der bor i et gult hus ved søen i Skoga. I bussen møder hun Jan Torén på fem år, der taler ofte og gerne, men er ret charmerende. Hans lillesøster på tre år hedder Lillan og forældrene er Orvar og Marit Torén. Katja har glædet sig meget, men der er ikke nogen til at hente hende ved bussen og huset er ulåst, men tomt. Hvor er hendes farmor og farfar? Hun møder de lidt ældre drenge Mikael Lindkvist og Uffe. Mikaels far er læge og Mikael kan fortælle at Katjas farmor er blevet syg. En nabokone skulle have hentet Katja og fortalt hende det, men nabokonen rendte til eftermiddagskaffe i stedet. De får dog kontakt og nabokonen fortæller at farmoren er kørt på sygehuset, farfaren fulgte med og han ringer lidt senere og kan berolige Katja med at det går meget bedre og nok ikke er noget alvorligt. Han bliver dog ved sin kone natten over. Katja vågner tidligt og går en tur ned til søen, hvor hun ser et par mænd ude ved odden. De arbejder med noget, men uden at sige en lyd. Da hun går tættere på, er der en i nærheden, der fløjter advarende og mændene skynder sig bort til en grå opel varevogn af ældre model, hopper ind og kører væk. Hun prøver at indhente dem, men forgæves. Til gengæld får hun et glimt af Uffe på en motorcykel oppe ved Hyttgatan. Var det ham, hun havde hørt nede ved søen eller ? Hun går hjem igen og sover til kl 10, hvor hendes farfar ringer og fortæller at alt går godt og at han kommer hjem med bussen senere.
Hun løber på Jan, der fortæller at hans fars nye bådmotor er blevet stjålet om natten. Og at der også er forsvundet andre motorer. Katja lægger to og to sammen og gætter på at det var motortyvene, hun skræmte bort tidligt om morgenen. Uffe kommer gående og hun konfronterer ham med sin nye viden. Han siger at han kan vise hende hvor varevognen står og hun går med ham. Jan lægger mærke til det, men forældrene vil ikke høre på ham, så han bliver fornærmet og klapper i. Det er lidt uheldigt for Katja er gået op i røg. Hun er gået med Uffe og han har ført hende hen til varevognen, hvor en stor kleppert Kent-Åke på 23 år har fanget hende. Lidt efter dukker Mikael Lindby på snart 19 op, men ikke for at redde hende. Han ser ud til at være leder af banden og de tager Katja med sig og spærrer hende inde i et brændeskur på en ødegård et stykke væk. Hun er mørkeræd og synes ikke om behandlingen.
Katjas farfar kommer tilbage fra sygehuset og er svært bekymret over ikke at finde Katja i huset. Det er dog et år siden han har set hende sidst, så måske har hun skiftet mening og er taget med nogen tilbage til Stockholm. Han snakker med Toréns, men uden at blive klogere, så han beslutter sig til at se tiden an til næste morgen.
Imens er banden splittet. Uffe tænker at det er synd for Katja og vil lukke hende ud, så han tager sin Sølvpil knallert. Kent-Åke har lidt mere skumle planer med hende og Mikael har andre problemer, for hans forældre er vist ved at gå fra hinanden.
Kent-Åke kommer først og lukker sig ind i brændeskuret. Katja skriger, selv om hun ikke regner med at nogen kan høre det,
men faktisk kommer Uffe til og kort efter Mikael. Mikael låser Uffe og Katja inde i brændeskuret og tager Kent-Åke med tilbage. Uffe finder en nøgle og får et kys af Katja som tak. Han kører varevognen ned til nærmeste asfalterede vej og efter flere timer får hun et lift med en anden vogn ind til udkanten af Skoga og kan gå derfra og hjem til det gule hus.
Clas tager sig fint af hende uden at trænge sig på, så hun får fred og ro til at spekulere over om hun skal gå til politiet med sagen. Hun sover på det og imens sker der flere tyverier. Den lokale politibetjent Erk Berggren beder lenspolitiet i Örebro om hjælp. Nyléns radioforretning er blevet tømt for de nyeste og dyreste båndoptagere, transistorapparater og farvefjernsyn. Og Bohlins fotoforretning på Lillgatan mangler de dyreste kameraer og filmforevisningsapparater. Katja har tænkt sig om og vil tale med Erk, men det vrimler med lenspoliti og journalister der, så hun går i stedet op til læge Lindbys hus, hvor hun overhører en højrøstet diskussion mellem Mikael og hans far. En narkoman kaldet Labbesugeren er flygtet fra den åbne anstalt, hvor han var anbragt og kort efter skete indbruddene. Faderen undrer sig over hvorfor Mikael er så interesseret. Det ender med at Mikael skynder sig væk og Katja gemmer sig i deres volvo for ikke at blive set. Det var dumt for Mikael tager bilen. Han kører langt ind i skoven, hvor han opdager hende og hiver hende ud af bilen og kører videre.
I nærheden ligger Svartsjön og her har Marit og Jan og Lillan Torén heldigvis slået sig ned. Lillan og Marit vil gerne blive ved søen, men Jan vil plukke bær og det har Marit faktisk lovet ham. Katja lover at følges med ham, men de farer selvfølgelig vild og havner ved et udhus, hvor Jan opdager sin fars stjålne bådmotor. Han opdager også Kent-Åke og spørger ham hvorfor han har sådan noget krøllet hår og han er en tøs. Kent-Åke reagerer ved at låse dem begge to inde i laden. En times tid senere kommer Uffe og Kent-Åke og lukker dem ud. Mikael er der ikke, men til gengæld er Labbesugeren der. En usundt udseende radmager og skaldet mand med stikmærker og små pupiller. Som tiden går, bliver Marit urolig og kører tilbage til byen for at alarmere politiet. Men det er jo lunt i vejret og Jan er i selskab med en fornuftigt 16-årig pige, så politiet slår ikke alarm med det samme. Jan og Katja får fornøjelsen af at se Kent-Åke sørge for heroin til sin far, Labbesugeren, og det er virkelig anskuelsesundervisning i hvad narkotika gør ved brugerne. Jan har kigget meget af tyvegodset igennem og taget et kamera, som er fyldt med hvidt pulver. Det vil Kent-Åke gerne have. Så Uffe lukker Jan og Katja ud, så de ikke får Kent-Åkes vrede at føle. I Skoga har Marit fået fat i Orvar og de får fat i Erk Berggren og trevler nu sagen op begyndende med Jans lego-model af varevognen. De finder bilens indregistreringsnummer og det giver dem Labbesugeren og Kent-Åke. Men ikke Jan og Katja, så de får fat i folk og begynder en eftersøgning startende ved Svartsjön. Imens har Uffe hentet Mikael og denne finder faktisk Katja og Jan ude i skoven. Og han får tid til at forklare Katja hvordan sagen ser ud fra hans side. Han er Uffes kammerat og prøver at få ham ud af kløerne på Kent-Åke.
De tre løber på klapperkæden og bliver genforenet med deres familier. Kent-Åke bliver nappet, da han kommer kørende ud fra skoven. Og han bander voldsomt over Uffe, som ikke har været til nogen hjælp overhovedet. Det er godt for Uffe, som sikkert slipper med en betinget dom. Mikael og Katja er på venlig talefod og Jan får et gammelt fjernsyn fra radioforretningen som han kan skille af, så alle er glade. Specielt Orvar, der har fået sin bådmotor tilbage igen.

Maria Lang har skrevet de her ungdomskrimier ind i samme univers som de rigtige krimier med Christer Wijk. Fx er Almi Graan søster til Jans farmor. Og denne bog foregår i Skoga. Men den er næsten for pæn med løftede pegefingre overfor drankere og folk, der bander. Uha, uha. De helt fraværende mobiltelefoner (med tilhørende kameraer) tillige med ord som filmforevisningsapparater, farvefjernsyn og båndoptagere tidsfæster bogen ret præcist til 1970'erne.
Her er gode overvejelser om hvad man skal blande politiet ind i og hvorfor nogle mennesker ikke lige har fået deres ting forsikrede. Og om hvorfor heroin er noget skidt.… (mere)

Markeret

bnielsen | Feb 18, 2022 |

Katja og Jan på nye eventyr af Maria Lang

Sverige, Skoga, 1972
Indeholder "1. En papirkniv i lommen og møde på et gadehjørne", "2. Mørke på isen og lys i det forkerte vindue", "3. Katja bliver inviteret ud og stikker en lussing", "4. Midvinternattens kulde og møde med julemanden", "5. På jagt efter en sæk og snevejr om søndagen", "6. Et dystert maleri og pengeproblemer", "7. Mandag før seks samt de følgende minutter", "8. Jan jager røveren og kommer galt af sted", "9. Fangenskab i tårnet og samvittighedskvaler i Venus", "10. Jan kaster med kniv og Ria finder et spor", "11. Forhør i kirken og fotografer alle vegne", "12. Et kedeligt telegram og en banken på døren", "13. Julemand uden masken og juleaften med afbrydelser", "14. Biler kører om kap og kaos på søen", "15. Mærkelig juleaften og to mandler i grøden".

Det er lige før jul og Jan Torén på 7 år har kun seks kroner og vil gerne købe en papirkniv til 11, men det går jo ikke. Han løber på Mikael Lindby og en pige Vaino Sidh, der er på besøg ved familien Lindby. Mikael og Vaino er i familie, for deres mormødre var kusiner. Ved boghandleren får han faktisk en fin papirkniv til 6 kroner og slipper endda med at betale 5 kroner for den. Han møder også en rar ældre mand i lysebrun ulster. Jans allerallerbedste kammerat Katja Paulson på sytten er også kommet til byen og snakker med Vaino og hendes halvbror Morgan. De to halvsøskende ligner hinanden i statur og kropsbygning, men Morgan er klædt i gult og Vaino i sort. Katja synes at Mikael og Vaino snakker lidt for godt sammen, så hun går ud og skøjter sammen med Jan. Han opdager at der er tændt lys i en lejlighed, der ejes af Almi Graan og det er underligt for han ved at hun først kommer juleaften. Inde i lejligheden møder de manden i lysebrun ulster, der siger at han har lånt nøglen af Almi og at han går op i røg juleaften. Han hedder Hubert Verner-Hubertson. Jans lillesøster, Anneli, er fem.
Katja bliver inviteret til komsammen ved Mikael. De spiller plader og Mikael danser med Vaino, mens Katja danser lidt nødtvunget med Morgan. Han forsøger at kysse hende og får en lussing, der kan høres. Hun går fra stedet, selv om hun kom med taxa og ikke er klædt på til frostgraderne. Morgan kører efter i bil, selv om han har drukket. Hun gemmer sig i vejkanten og spekulerer lidt over hvorfor hun reagerede på den måde. Det er Thomasmesse også kaldet den korteste dag på året. Imens er Jan vågen, selv om det er midt på natten. Han hører en lyd og går ned i stuen, hvor han ser julemanden, der tager julegavesækken og stikke af! Det er en katastrofe, for Jan havde kort forinden puttet sine julegaver til resten af familien i den ellers tomme sæk. Han kommer ud på trappen, lige som Katja kommer forbi i sin gemmeleg med Morgan og hun løber straks i den retning, Jan har peget. Men hun finder ikke noget og Orvar kan heller ikke tro på en indbrudstyv for han har selv låset alle dørene og der er ingen tegn på indbrud. Jans forældre, Orvar og Marit Torén, foreslår at alle sover på det. Katja ligger dog vågen og tænker i et godt stykke tid efter at hun er kommet hjem i sin varme seng. Jan tænker over hvordan han kan skaffe penge til at købe julegaver igen. Hans mor synes ikke at børn skal skærmes for livets stød, så han må selv finde på noget. Han samler diverse aflagte ting og putter på sin slæde og går en tur. Hubert låner ham 12 kroner, så han kan nå at købe ind og så skaffe pengene bagefter. Han kommer også forbi Katja og får et gratis nyseanfald, for han er allergisk overfor deres nyudsprungne hyacinther. Mikael hjælper Jan meget ved at køre for ham og snakke godt for Bertil Johansson, der skal indløse pantflaskerne. Jan når i boghandlen og får en fin papirkniv til sin far og en lyserød lommelygte til sin søster. Tilbage i Systembolaget for at få pantpengene, men her kommer han til at overvære et røveri begået af julemanden! Faktisk følger han som den eneste efter røveren og han ender med at blive opdaget, bundet og låst inde i kirkens klokketårn helt oppe over klokkerne. Det varer lidt inden hans forsvinden bliver bemærket, men så kommer både forældre og betjenten Erk Berggren på banen. Erk er 35 år og stor og rolig, men lytter med alvor til Marit og Orvar, der har ret dårlig samvittighed over ikke at have lyttet til Jan, mens tid var. Ved otte-tiden om aftenen kommer de i tanke om at spørge Katja, der jo taler helt frit med Jan. Imens har Jan trillet sig rundt på tårngulvet for at holde varmen og har derved fået armene fri af rebet. Han har papirkniven til at file på rebet om benene, men det tager sin tid. Katja finder Hubert, der virker nervøs og ikke siger ret meget. Overfor bor Mai Nygren og hun og søsteren Astrid lukker for et tv-program med Lasse Widding og kan fortælle at de løb på Jan uden for Contans konditori. Jan havde vældig travlt. Den næste time eller to leder Katja uden held efter Jan, men så ser hun en æske, der bliver smidt ud fra kirketårnet med en kniv og et budskab: "Røveren har lugget mig inde i kirketårnet. Jan". Kort efter er Jan igen blandt venner og kan fortælle sin historie til Erk. Katja spekulerer over hvordan røveren kom ind i kirken, men der er mange, der har en nøgle, så de kan komme ind og spille på orglet. Fx Hubert.
Den tresårige krimiforfatterinde Almi Graan og Nenne kommer til juleaften, men Katjas forældre er i Afghanistan, så det varer lige lidt længere. Under middagen banker det hårdt på døren og udenfor står Hubert i julemandsdragt og med jutesækken, som forsvandt fra Toréns hjem tidligere. Han tilstår at han havde drukket lidt rigeligt whisky og dengang syntes at det var en god ide at låne Almis ekstranøgle til Toréns hjem og snige sig ind. Han er faktisk vant til at spille julemand. Men røveriet på Systembolaget har han ikke noget med at gøre.
Katja, Jan og Erk går på besøg ved Lindby-familien og konfronterer Morgan og Vaino, for det må være en af dem. Ret uventet flygter de begge to og når ind i deres gamle Chevrolet. Jagten ender ude på den tilisede sø tæt ved bymidten, hvor bilen går gennem isen. Jan har gennemskuet at det er Vaino, der er røveren og hun bliver taget med af politiet. Hjemme hos familien Torén snakker man sagen igennem og Lisen Lindby og hendes søn Mikael er med. Emelie Paulson kender Veino fra tidligere og hendes mor døde da hun blev født. Faderen Felix Sidh var der aldrig og stedmoderen Carolyn smuttede tilbage til Amerika, den sommer da Vaino var tretten. Veino har forkælet halvbroderen og det var også ham, hun havde tiltænkt byttet fra røveriet. Morgan slipper sikkert helt for tiltale. Jan får to mandelgaver og Hubert forklarer at han har lavet melodien til "Når julesneen falder", som er på den plade, som er den ene mandelgave.

Maria Lang har skrevet de her ungdomskrimier ind i samme univers som de rigtige krimier med Christer Wijk. Fx er Almi Graan søster til Jans farmor. Og denne bog foregår i Skoga. Men den er næsten for pæn med løftede pegefingre overfor drankere og folk, der bander. Uha, uha. Men safransboller, ICA og lageagurk, velkommen til Sverige. Der er gode diskussioner om hvorfor man drikker eller ej. Og lidt om søskenderoller.… (mere)

Markeret

bnielsen | Feb 18, 2022 |

Hjælp, Katja af Maria Lang

Sverige, Skoga, ca 1972
Indeholder "Kapitel 1. En uventet udflugt og en bussemand mellem buskene", "Kapitel 2. En prikket hund og en stribet kat", "Kapitel 3. Katja får feber og fri fra skole", "Kapitel 4. Jan køber ærter og møder sin spion", "Kapitel 5. Søvnig babysitter og spøgelsesjagt i Venus", "Kapitel 6. Steffie godter sig", "Kapitel 7. Brændende bål og et rønnebærtræ over et grubehul", "Kapitel 8. Skrækindjagende minutter og spørgsmål uden svar", "Kapitel 9. Jan fisker skaller og bider en fjende", "Kapitel 10. En stjålet nøgle og kradsende kløer", "Kapitel 11. Et lukket bur og en åben dør", "Kapitel 12. Kulravende sort mørke - og katte alle vegne", "Kapitel 13. En foruroligende hoste og en spøgelsesdame i hvidt", "Kapitel 14. Ophidsende samtaler og rædselsnatten i stollen", "Kapitel 15. Regnen holder op og Jan har en hemmelighed".

Den rødhårede Katja Paulson på 16 år og hendes ven Jan Torén holder sommerferie. Jans far, Orvar Tóren, er maler og har et job i Klacka, i nærheden af en nyåbnet turistattraktion, Konge-Stollen. Katja bor ved sin farfar og farmor, Claus og Emilie Paulson i sommerperioden og er elleve år ældre end Jan på fem år, men kan vældig godt lide ham, så hun er med på en tur i minen. De bliver vist rundt af Oskar Ringvik, der lidt spøgende advarer mod Grube-Maja, der i to hundrede år har vogtet gruben. Vel ude igen fra den kolde og klamme mine, kører de op til gården, hvor Orvar skal kigge på hvad der skal laves. De får kaffe, saftevand og boller og kager af konen på gården, Amanda Fredrikson og Jan smutter ud på gårdspladsen og leger med et par killinger, som de døber Kis og Knus. Jan er allergisk overfor katte og ander pelsdyr, men killinger er jo for søde til at holde sig fra. Der har der stået en utiltalende og sortsmusket mand på ca halvtreds år og kigget på dem i smug, men han løber bort, da Katja får øje på ham. Katja spekulerer over Luskepeteren, som hun kalder ham i tankerne, i nogle dage, før hun betror sig til en af sine mere jævnaldrende venner, Mikael Lindby på 18. Han tager det ret alvorligt, navnlig da Luskepeteren så ud til at være mere interesseret i Jan end i Katja. Mikaels far er læge og Mikael kan fortælle Katja at Jan vist er syg. Hun skynder sig hen til Orvar og Marit Toréns nye hus. Marit er træt ovenpå indflytningen, Jans lillesøster Anneli leger med dukker og Jan har feber, men gider ikke ligge i sengen. Han har fået røde hunde. Katja læser lidt for ham og han falder i søvn. På vej hjem i skumringen ser hun en af Mikaels klassekammerater Steffie Stark, der sparker til en mager kat. Katja bliver rasende på hende, men Steffie stikker af fra hende.
Besøget ved Jan har som resultat at Katja også får røde hunde eller rubeola, som doktor Lindby kalder dem. Han forklarer også at det er smart at være smittet som barn, så man ikke får det som voksen og måske gravid kvinde. Men Katja får lidt komplikationen oveni og ender med at være sygemeldt til starten af oktober. Hun bliver ved farfar og farmor, der begge er fyldt halvfjerds, for forældrene er i Sydafrika som henholdsvis fotograf (faderen) og journalist (moderen). Der forsvinder katte fra nabolaget og Clas Paulson fortæller at aviserne advarer om at der opkøbere, der skaffer katte til brug som forsøgsdyr. Clas fortæller Katja om at dyrene bliver dræbt bagefter og det får hende til at brække sig ud over frokostbordet. Nogenlunde samtidigt køber Jan for 25 øre en pose tørrede ærter til en ærtebøsse, som han har købt for fem kroner lidt tidligere. For det er markedsdag og Jan og Katja går ud og kigger. Jan bliver hurtigt borte for Katja, men også hurtigt fundet igen. Luskepeteren viser sig at være byens drukkenbolt Vitalis Nilsson og han er bror til Amanda Fredrikson. Der forsvinder stadig katte og Steffie er tit set i nærheden. Hendes mor Sabina Stark er ret skrap, men har gået i skole med Katja far Arne. Steffies far og mor er skilt. I byen er historien at faderen stak af efter et par års ægteskab og at det var klogt.
Katja og Jan tager hen til grubeparken, hvor nogle mænd er ved at brænde bål. Jan bliver hængende, mens Katja går en tur, men Jan bliver hentet af Steffie i stedet for af Katja. Han løber væk fra hende og styrter ned i et grubehul, hvor han lige akkurat holder sig fast i et rønnebærtræ. Hun får ham fisket op og han fortæller noget om Steffi, Vitalis og et hus med en dør, som hun ikke kan finde helt hoved og hale på. Jans far kommer forbi i sit folkevognsrugbrød og tager dem begge to med hjemad.
Jan foreslår at de tier stille om grubehullet og det er Katja med på. Næste dag fisker Jan efter skaller og får lov at komme op til Katja og overnatte der. Amandas mand, Axel, kører Katja om til Klacka. Her er Jan lige smuttet og Katja løber efter ham efter at Orvar og hun har aftalt lidt hastigt at hun har ansvaret for Jan. Det er ved at blive mørkt og hun ser at Jan er ved at blive fanget af Vitalis foran et lille rødmalet skur. Jan bider imidlertid godt fra sig og slipper væk. Lidt senere kommer han og Katja tilbage til skuret og Jan får lirket en sprække i skuret lidt større, så de kan kommunikere med katten Pondus, der godt kan lide rå skaller.
De får også lokket en af killingerne ud, men skuret er solidt og godt lukket. De kryber i skjul og hører først Vitalis og så Steffi komme op til skuret. Steffi har hugget en nøgle fra Oskar Ringvik og de to har planer for at flytte kattene fra skuret. Det saboteres af at Vitalis har drukket sig fuld og derfor objektivt set ikke kan køre. Det er regnvejr og ved at blive mørkt og både Orvar og Axel tror at den anden har samlet børnene op. I mellemtiden har Katja og Jan fulgt efter Steffi og Vitalis helt op til Kongestollen. Jan er opsat på at redde kattene og går til angreb. Katja skynder sig efter, men da de er kommet et stykke ind, slukker Vitalis for lyset i grotten. Jan har taget en æske tændstikker med, så de kan finde vej tilbage og tænde lyset igen. Jan får også åbnet det tremmebur, hvor kattene er spærret inde. De har ikke fået hverken vand eller mad længe, så de er godt tørstige og sultne. Jan og Katja fodrer kattene med de fire skaller, som Jan havde fanget, Der er vand nok i gruben, men ikke så godt at de 10 katte giver Jan et astmaanfald.
Udenfor har Mikael Lindby bekymret sig en del og han får også faderen Birger Lindby med på holdet. De får fat i Orvar, Axel og Fredriksons og Steffi og hendes mor. Steffi går hårdt presset til bekendelse og alle sætter kursen mod gruben og får reddet Jan, Katja og kattene ud.
Vitalis tager størstedelen af skylden og Steffi slipper sikkert med en advarsel og kommer hen til sin far i stedet for hendes omsorgssvigtende mor.
Og de onde, onde forsøgsdyrshungrende indkøbere af huskatte bliver snydt.

Maria Lang har skrevet de her ungdomskrimier ind i samme univers som de rigtige krimier med Christer Wijk. Fx er Almi Graan søster til Jans farmor. Og denne bog foregår i Skoga. Men den er næsten for pæn med løftede pegefingre overfor drankere og folk, der bander. Uha, uha.… (mere)

Markeret

bnielsen | Jul 18, 2021 |

Jan og Katja og den grå dame af Maria Lang

Sverige, Skoga, august 1977
Indeholder "Et lille forklarende forord", "Kapitel 1. Jans mystiske legeplads og skrammelgården", "Kapitel 2. Dårligt humør og strabadser på vej op ad bjerget", "Kapitel 3. Damen i skoven og den usynlige pige", "Kapitel 4. Jan kommer godt op at køre og får sin sag for hos mor", "Kapitel 5. Mange bekendte og stor ståhej om en dragkiste", "Kapitel 6. Katjas nye kørekort og en biltur mod ukendt mål", "Kapitel 7. Gæster i Grecksbo og en aflåst skrammellade", "Kapitel 8. Sølv på vejen og indbrud på Sølvgården", "Kapitel 9. Damens fortid og dragkistens historie", "Kapitel 10. Jan går ud som et lys og vågner op på et uhyggeligt sted", "Kapitel 11. Nattevagt i Venus og politialarm", "Kapitel 12. Lyssky personer og auktionssnak", "Kapitel 13. Jan får en kurv og hører en nøgle blive drejet om", "Kapitel 14. Kistens hemmelighed og andre afsløringer", "Kapitel 15. Ændrede planer og et spøgelse i findeløn".

Jan Torén på 8 år er søn af Marit og Orvar Torén og gode venner med Katja Paulson på 18 år. Han kender også Teodor Björn (Teddy Bjørn), møbelsnedker på 25 år, hvis far Isidor Björn er død for et par måneder siden. Teodor er ved at rydde op i faderens store skrammellade i Grecksbo og får hjælp af Pytte på atten. Hendes bekendte, Alexander, er lidt irriterende og klæbende. Næste dag tager Jans mor ham, lillesøsteren Annika og Annikas veninde Eva med på tur til skoven for at plukke bær, men Jan ville hellere have været oppe og kigge til Teodor og Pytte igen. Og måske en tur til kirkegården, for han håber at se et spøgelse. Men de kommer da op til bjerget Sølvåsen og søen Meshatten og Jan tænker at de måske kan se en los eller en elg. De plukker bær et par timer og så får Jan lov at gå en tur. Han følger vejen som han har lovet, men han går nok længere end det var meningen og ender hos en gammel dame i en tilgroet have. Hun er venlig og rar, men måske er hukommelsen ved at være hullet, for hun kan ikke straks huske hvad hun selv hedder og hendes lille pige, der ikke viser sig, er fem år gammel, hedder Dorrit og sådan var det også for halvtreds år siden. Hun hedder Henriette Hansell og maler store oliemalerier, der på en prik ligner malerier af Carl Larsson. Hun snakker om fire Carl Larsson akvareller der var i en stor dragkiste, der er blevet væk. Huset hedder Sølvgården. Hushjælpen Gurli Gustafsson dukker op og tænker at det nok er på høje at finde forældrene til den lille dreng. Hun kører Jan tilbage til i nærheden af Meshatten og sætter ham af, da de kan høre en hæs Marit kalde på ham. Hun skælder ham ud for at være gået sin vej og de kører hjem uden at han får fortalt ret meget om sine oplevelser. Næste dag er der auktion i byen og Skrammel-Algot sælger ud af mangt og meget. Blandt andet en dragkiste som Jan byder 25 kroner på, men Orvar synes også den ser spændende ud. Han og Teddy byder hinanden op, men til sidst får Teddy hammerslag ved 500 kr. Lidt sjovt for det var hans egen kiste. Imidlertid løber Alexander og Pytte med kisten og smider den på ladet af en lastvogn og kører bort. Katja Paulson er også kommet til auktionen og hun har lige fået kørekort og bil, så hun og Jan skynder sig at køre efter kisteranerne i hendes VW 1200 (fra 1966). Teddy fortæller Algot at han nok skal få sine 20% i salær og så er det jo egentlig kun Teddy, der har mistet noget. En kiste + 100 kr og han kender jo Pytte. Lastbilen er en Blitz og var Teddys fars, men Teddy har solgt den billigt til Pytte. Han tager det ret roligt. Marit er til gengæld lidt urolig, for hvor blev Jan af?
Lastbilen kører mod Stadra og kort inden byen drejer den ind i skoven. Efter lidt forviklinger finder Jan og Katja skrammelladen, hvor Teddys far holdt til. Teddy er også lige kommet til i en grøn varevogn, og Alexander Dahlsten og Pytte var der allerede. Alexander og Katja har mødt hinanden før til en eksamensfest inde i Stockholm, hvor Katja går på den Ahlströmske skole.
Teddy får Pytte til at hjælpe med læsse kisten ind i sin varevogn og så sender han hende hen at fortælle Alexander at han ikke skal lave flere dumheder. Teddy siger at han vil levere kisten tilbage på gården hvor den kom fra. I et ubevogtet øjeblik hopper Jan op i varevognen og gemmer sig bag kisten. Han hælder nogle mønter ud på jorden for at efterlade sig et spor (og svenske enkroner var delvist lavet af sølv dengang). Alexander bliver rasende, da han opdager at Teddy og kisten er væk. Katja opdager mønterne og gætter på at Teddy er på vej til Sølvgården. Hun fyldte heldigvis tanken op tidligere på dagen, så nu kører hun ud til Sølvgården. I mellemtiden har Jan givet sig til kende overfor Teddy, der ellers ville være kørt ind i en flok elge. I stedet for at udtrykke taknemmelighed giver Teddy dog Jan en lektion i nye og spændende eder og forbandelser. Jan spørger ind til dragkisten, men får ikke så mange svar fra Teddy, der dog afslører at han er grundigt træt af Pytte og Alexander. De kører forbi Meshatten og ind på skovvejen til Sølvgården og Jan kaster nogle flere mønter ud af vinduet for at vise Katja vej. Ved Sølvgården er Teddy mest stemt for at sætte kisten og smutte uset væk i mørket, men Jan insisterer, så Teddy lirker et lille vindue op og Jan smutter indenfor. En anden person bevæger sig rundt i huset i mørke, men Jan smutter ovenpå til atelieret og ind til den grå dame. Hun har ligget og hvilet sig med tøjet på og er ikke overrasket over at se Jan uden overtøj og sent på aftenen og uinviteret i huset. Teddy er smuttet igen, men Gurli får sat varm kakao og masser af mad på bordet og dragkisten er kommet ind igen. Katja har også fået læst på kortet og er langt om længe kommet frem, så hun kommer ind til de tre kakaodrikkere. Hun får også kakao, for der er ikke telefon i huset, så man kan alligevel ikke få fat i andre uden at køre den lange vej tilbage.
Henriette Hansell er glad for at kisten er kommet tilbage og fortæller at den er lavet i 1767 og har gået i arv i hendes familie siden. Hun fik den i 1917, da hun blev gift og fik den til brudekiste.
I 1926 døde hendes mand Sven-Magnus Hansell og datteren Dorrit i en soloulykke, da hans åbne Lincoln på en af de stejleste bakker på vejen til Järnboås skred ud over vejkanten og ramte en tømmerstabel. Jan spørger til hvorfor de var ude at køre den dag og hvorfor de havde dragkisten med? Det udløser en sort diskussion og undervejs falder Jan i søvn. Han bliver båret ud i Katjas bil og de triller hjemad. Undervejs møder de Blitz lastbilen igen og lige senere tager de Alexander op, som går i vejsiden og er våd og kold, for Pytte har smidt ham ud af lastbilen. Katja stopper op ved første hus på vejen og låner en telefon. Jan farforældre, Clas og Emilie Paulson, er også lidt urolige. Katja ringer til Marit og Orvar og fortæller at hun har Jan i bilen og at de snart er hjemme. Imidlertid har Alexander benyttet lejlighed til at hugge bilen selv om Jan ligger og sover bagi.
Jan vågner op i en tom folkevogn, der holder ved Søndre Kirkegård. Orvar har hentet Katja og kontaktet politiet. Politiassistent Erk Berggren dukker op og de kører ud for at lede. Alexander er kørt ud til Pytte og prøver at få hende til at lukke sig ind i Teddys hus, men det er Jan, der kommer indenfor. Alexander smadrer en rude og Pytte lukker Jan ud af døren og han får alarmeret politiet. Det er ikke nemt at få noget ud af Alexander og Pytte, så Orvar tager Jan med hjem, så han kan få sovet lidt i sin egen seng for en gangs skyld. Næste dag forsøger Jan at få Katja til at køre ham til Sølvgården, men hun er stadig omtåget fra den megen køren om natten, så hun siger nej, hvorefter han slår sig sammen med Pytte. De kommer til Sølvgården og snakker med både Gurli og Henriette. Pytte går ovenpå for at se på atelieret og Jan bliver nedenunder og kigger på kisten, da nogen bagfra vipper ham ned i den, smækker låget og låser den. Men han har træsko på og begynder at banke en af dem ned mod kistebunden igen og igen. Katja, Orvar og Marit kommer også til Sølvgården og Katja hører bumpene, der ellers er blevet ret svage. Hun får lukket kisten op og taget Jan ud. Men hvem har gjort det? Erk, Alexander og Teddy var der også, så der er fem mulige mistænkte. Det er Gurli, der har gjort det, for hun har i årenes løb solgt de fleste af husets møbler igennem Isidor, og den forretning vil hun helst ikke have frem.
Jans træskobanken har afsløret en falsk bund i kisten og her gemmer sig fire Carl Larsson akvareller, der tilsammen er en halv million værd. Mindst. De har ligget der i halvtreds år, for det var Sven-Magnus, der havde planer for at sælge dem. Hans evner indenfor økonomi var ikke så store og det var hans kone, Henriette, der havde pengene i familien. Så han stjal ting i huset og solgte for at få penge til sine egne planer. Siden har Gurli melet sin egen kage både ved at hæve lidt rigeligt i banken, hvor hun havde fuldmagt og ved at sælge ud af møblementet.
Erk tager Gurli med på stationen. Henriette er glad over at få de fire Carl Larsson akvareller igen og hun vil få Orvar til at sælge et eller to af dem. Som findeløn tilbyder hun Jan et af dem, men han vil hellere have et af dem, hun selv har malet af Dorrit. Pytte og Teddy finder sammen og Alexander skumler lidt over det, men faktisk er han flink nok og har haft rent mel i posen hele tiden.

Maria Lang har skrevet de her ungdomskrimier ind i samme univers som de rigtige krimier med Christer Wijk. Fx er Almi Graan søster til Jans farmor. Og denne bog foregår i Skoga. Oversætteren har det ikke helt let med at oversætte til dansk, når nu handlingen foregår i Sverige. Der er ikke mange rester af handlingen, der ville holde i dag, hvor alle ville have mobiltelefoner.… (mere)

Markeret

bnielsen | May 12, 2021 |

Se flere anmeldelser