Juridisk navn: Chilton, Charles Frederick William
Fødselsdato: 1917-06-15
Dødsdag: 2013-01-02
Køn: male
Nationalitet: UK
Fødested: London, England, UK
Kort biografi: Charles Chilton MBE was a BBC radio presenter, writer and a producer. Born in Bloomsbury in London, England, his father (whom he never knew) was killed during World War I, and when he was still only six his mother died due to complications during an illegal abortion; Chilton was then raised by his grandmother. He was educated at St. Pancras C. of E. school.

Chilton left school at 14, and after a brief apprenticeship making electric signs he joined the BBC as a messenger boy. One year later he became an assistant in their gramophone library. In 1937 he formed the BBC Boys' Jazz band.

His first role as a producer was for 'I Hear America Singing', after which he moved to the BBC variety department. He then presented his own show between 11pm and midnight called 'Swing Time', and a weekly jazz programme called 'Radio Rhythm Club'. Next came five years' war service with the RAF, after which he was sent to Sri Lanka to run the forces radio station with broadcaster David Jacobs, later to participate in Chilton's Journey into Space.

Medlemmer

Anmeldelser

Raketskibet Luna af Charles Chilton

Rummet, Månen, 1965
Indeholder kapitlerne "1. Chok", "2. Planen", "3. Luna", "4. Starten", "5. Katastrofe", "6. Paa Maanen", "7. Den døde Raket", "8. Pas paa, Mænd fra Jorden!", "9. Ingen Vej tilbage", "10. Rejsen gennem Tiden", "11. Stemmen", "12. Byen", "13. Væsenet", "Epilog".

Jet Morgan, Lemmy Barnet, Stephen Mitchell og Doc (fortælleren) er besætning på Jordens første rumskib til Månen. Det er financieret af Commonwealth landene i fællesskab og bruger en atommotor som andet og sidste trin. Raketten er udtænkt af Mitch og det er også ham, der har formået at få financieringen på plads.. Doc har konstrueret rumdragterne og udvalgt provianten, Lemmy har sørget for radiosystemet og Jet er en meget dygtig pilot. Så snart de er lettet fra Jorden begynder noget at spille dem et puds. Da de er kommet rundt om Månen og er på vej tilbage, opdager de fx at de næsten ikke har brændstof tilbage, deres proviant er blevet helt anderledes i smag og konsistens og Doc, som fører dagbog kan konstatere at der står en masse i dagbogen, skrevet med hans håndskrift, men uden at han har skrevet det.
Han rekapitulerer hvordan de seneste ni måneder er gået med at bygge raketten ude i den australske ørken og hvordan affyringen gik.
Så følger vi den første fase, hvor de er vægtløse og på vej mod Månen, men deres radio er helt tavs uden at de kan finde fejl ved den. De skiller den ad og sætter den sammen igen. Flere gange og til sidst virker den og kontrolstationen på Jorden fortæller at de fint har hørt alt, hvad der er blevet sendt. Mystisk! Radiokontakten driller stadig en smule ind imellem og der kommer en mærkelig slags musik i stedet.
De lander planmæssigt på Månen, hvor der er ca 50 grader Celsius på landingsstedet. De udforsker overfladen i et par uger, men da de vil hjem igen, er der intet i raketten, der virker.
Efter 14 dage ekstra i ulidelig venten kommer kraften tilbage i raketten, men det gør også at de kan se at der er dukket en genstand op i et krater ved siden af dem. De beslutter sig for at udforske det for de har stadig lidt ilt og proviant i overskud. Det er en slags flyvende tallerken og Mitch går ind i den. Imens har de radiokontakt med ham, men pludselig skifter hans stemme karakter og han lyder som om han taler på vegne af dem, der har konstrueret tallerkenen.
De letter fra Månen, men på bagsiden ser de pludseligt 20 tallerkener, der letter og overhaler dem. I deres kølvand er der pludselig en frygtelig tyngdepåvirkning og da de kommer til sig selv igen, kan de ikke se hverken Jorden eller Månen nogetsteds. Efter et par dage fortvivlelse finder de en planet og lander. Det viser sig at være en fortidig udgave af Jorden med fortidsmennesker og sabeltigre. Fordelen er at de kan trække vejret frit, men ulempen er at de er strandet på planeten på et stykke land, hvor Middelhavet om tusinder af år vil ligge.
De lykkes med at få lettet igen med rumvæsnernes hjælp og håber så på at få et lift hjem.
Til sidst forlader vi dem som de er ved at forberede sig på at lande med et absolut minimum af brændstof. Måske vil de overleve og hvis ikke, så vil deres optegnelser måske overleve og blive fundet?

Bogen er en romanudgave af en radioserie, så hvert kapitel slutter med en cliff-hanger og alle effekter er noget, der vil gøre sig fint i radioteateret. Fx virker rumskibet og radioen ikke, når der er noget uhyggeligt musik i æteren.… (mere)

Markeret

bnielsen | 2 andre anmeldelser | Apr 19, 2015 |

Se flere anmeldelser