Bertolt Brecht (1898–1956)

Italien, 1564 - 1642

Indeholder "1. Galileo Galilei, lærer i matematik i Padua, vil bevise det ny kopernikanske verdenssystem", "2. Galilei overrækker republikken Venedig en ny opfindelse", "3. 10. januar 1610: Ved hjælp af kikkerten opdager Galilei fænomener på himlen, som beviser det kopernikanske system. Hans ven advarer ham mod de mulige følger af hans forskning, men Galilei bekræfter sin tro på den menneskelige fornuft", "4. Galilei har opgivet republikken Venedig til fordel for det florentinske hof. Hans opdagelser i kikkerten støder på vantro blandt de daværende videnskabsmænd", "5. End ikke pesten afskrækker Galilei fra at forske videre", "6. 1616: Collegium Romanum, Vatikanets forskningsinstitut, bekræfter Galileis opdagelse", "7. Men Inkvisitionen sætter den kopernikanske lære på Index (5. marts 1616)", "8. En samtale", "9. Valget af en ny pave, der selv er videnskabsmand, opmuntrer Galilei til at bryde otte års tavshed og genoptage sin forskning på det forbudte opråde. Solpletterne", "10. I de næste ti år udbredes Galileis lære blandt folket. Pamfletister og markedssangere tager overalt de nye ideer op. Til fastelavn 1632 vælger mange italienske byer astronomien som motiv for lavenes fastelavnsoptog", "11. 1633: Inkvisitionen beordrer den verdensberømte videnskabsmand til Rom", "12. Paven", "13. 22. juni 1633 tilbagekalder Galileo Galilei for Inkvisitionen sin lære om jordens bevægelse", "14. 1633 - 1642. Galileo Galilei lever sine sidste år som Inkvisitionens fange i et hus i nærheden af Florens. 'Discorsi'", "15. 1637. Galileis bog "Discorsi" overskrider den italienske grænse".

Galileo Galilei opfinder kikkerten og kan snart vise at Solsystemet har Solen som centrum og ikke Jorden. Det falder ikke i god jord hos Vatikanet og efter at Inkvisitionen har vist ham deres torturinstrumenter tilbagekalder han sin lære. Det får dog ikke Solen til at begynde at dreje rundt om Jorden. Galileo bliver idømt fængsel, men en dag senere blev dette ændret til husarrest. I sine sidste leveår skrev han hovedværket om den mekaniske fysik "Discorsi".
Pave Johannes Paul II erkendte i 1992 formelt, efter 13 års kommissionsundersøgelse, at det var forkert af den katolske kirke at dømme Galilei for sin påstand om, at Jorden bevæger sig omkring Solen.

Stykket er skrevet i Hitler-tyskland 1938/1939.… (mere)

Det er en af videnskabshistoriens ikoniske scener, der er i centrum for Brechts drama fra 1938: Galileo Galilei indklages for inkvisitionen i Rom i 1633. Han har forsyndet sig mod kirkens lære ved at hævde, at det er solen og ikke jorden, der er i centrum for universet. Under trussel om tortur afsværger han den viden, som han selv har arbejdet så intenst på at tilvejebringe.

Et tydeligere billede på kampen mellem religion og videnskab er svær at forestille sig, og det hører selvfølgelig med til historien, at videnskaben i sidste ende fik ret: Det er jorden, der bevæger sig om solen og ikke omvendt.

I Brechts skuespil følger vi Galilei fra hans tidlige år som professor i matematik i Padua til hans sidste år i overvåget fangenskab uden Firenze. To temaer optager Brecht i særlig grad: Videnskabsmandens forpligtelse til at holde sig til sandheden og fornuften, uanset hvad autoriteterne siger. I sin sidste monolog er Galilei dybt kritisk over for sine valg. Han skulle have holdt fast, så kunne han have været med til at bane vejen for en helt ny, rationel tidsalder.

Forskerens pligt til at kæmpe for sandheden er samtidig hans pligt til at kæmpe for folket. I Brechts optik er det nemlig ikke religiøse dogmer, der får kirken til at fastholde et forældet verdensbillede. Det er ønsket om at holde folket fanget i uvidenhed. På den måde kan udbytningen fortsætte, og den feudale magtstruktur fastholdes.

Videnskab (og kunst) skal søge sandheden – og søger den sandheden er den i virkeligheden revolutionær.

Det er altid svært at bedømme et skuespil alene ud fra teksten. Det skal iscenesættes og opføres, før man rigtigt kan mærke det. Dramaet i denne historie er nem at få øje på, men bortset fra Galilei selv, virker personerne ikke så vedkommende. (Men igen: det afhænger meget af skuespillet. Datteren Virginie opgives af sin forlovede på grund af Galileis bøger. Man mærker ikke smerten i teksten, men den kan udtrykkes på scenen.)

Galileis liv blev skrevet i sin første form under Brechts ophold i Danmark. Kampen for fornuft, videnskab og menneskets ret til at tænke selv var mere aktuel end nogensinde efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland, så det var teater til tiden. Men det kan undre, hvordan Brecht samtidig kunne vælge DDR. Hvis det er videnskabsmandens (og kunstnerens) pligt at kæmpe mod kirkens og nazismens forstokkede dogmer, hvordan kan han så underkaste sig marxismens forstokkede dogmer?… (mere)