Jim Starlin

De seneste ti år er der kommet en jævn strøm af Marvel film, der både kan ses hver for sig og som en del af et samlet univers i stadig udvikling. På den måde afspejler filmene tegneserierne - de risikerer i parentes bemærket også at blive fanget i den samme fælde med alt for mange indforståede krydsreferencer – som der er kommet en fornyet interesse for. I Danmark er Fahrenheit og Faraos Cigarer gået sammen om en række nyudgivelser, og en af de første er Jim Starlins The Infinity Gauntlet fra 1991, der var en kraftig inspirationskilde for de to seneste Avengers-film.

Det er den gale titan Thanos, som Starlin selv opfandt tilbage i 1970’erne, der sætter gang i handlingen. Forud for albummet har han haft held til at samle de seks evighedssten og placere dem i den kosmiske handske, der har givet bogen sit navn. Thanos er blevet bragt tilbage til livet af Death, der er Marvels personificering af døden, og han prøver desperat at vinde hendes kærlighed og respekt. Desværre imponerer det hende ikke, at han udsletter halvdelen af alt liv i universet med et fingerknips.

På jorden ankommer Silver Surfer og lidt efter Adam Warlock. Den sidste har en plan for at besejre Thanos, men det kræver, at han mobiliserer både helte og skurke til en desperat offensiv. Ikke nok med det, han påkalder også personificeringerne af andre kosmiske kræfter som Den Evige, der udtrykker universets bærende principper, Orden og Kaos, Kronos, Love og Hate osv. Selv Galaktus indrulleres i kampen mod Thanos, der har fået guddommelige kræfter og derfor udgør en trussel mod hele universet.

Det er svært ikke at sammenligne filmen og bogen, og den sammenligning falder ud til filmens fordel. Historien er strammere fortalt, og det hænger meget sammen med Thanosfiguren, der i filmen er en gal bæredygtighedsaktivist. Det er langt ude, men fungerer som præmis for figuren, mens Starlin igen og igen skriver, at Thanos er blevet en gud uden at vise det. Hans angivelige overlegenhed står i skarp kontrast til hans jamren over Deaths afvisning og det forhold at Warlock får ham udmanøvreret til sidst. Filmen holder sig også klogeligt fra at bruge de personificerede kosmiske principper, der mere fremstår som et resultat af Marvels storhedsvanvid end som interessante karakterer.

Når det er sagt, så er der alligevel meget godt at hente i serien. George Perez og Ron Lim har leveret lækre tegninger, og efterhånden som Warlocks plan folder sig ud, bliver historien mere og mere interessant.… (mere)