Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Se vender ansigtet mod den opgde sol (2002)af John McGahern
Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog. Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog. ingen anmeldelser | tilføj en anmeldelse
HæderspriserNotable Lists
From the very opening pages, we see many memorable characters as they move about the Ruttledges, who have come from London home to Ireland in search of a different life. There is John Quinn, who will stop at nothing to ensure a flow of women; Johnny, who left for England twenty years before in pursuit of love; and Jimmy Joe McKiernan, head of the IRA, both auctioneer and undertaker. The gentle Jamesie and his wife Mary embody the spirit of the place. They have never left the lake but know everything that ever stirred or moved there. The drama of a year in the lives of these and many other characters unfolds through the action, the rituals of work, religious observances and play. With deceptive simplicity, by the novel's close we feel that we have been introduced to a complete representation of existence. An enclosed world has been transformed into an Everywhere. No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)813Literature English (North America) American fictionLC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
Romanen følger Ruttledge og deres naboer over et års tid, så man får fornemmelsen af årstidernes skiften og naturens rytme, mens forståelsen af stedet langsomt foldes ud. Vigtigst er relationen til de elskelige naboer Jamesie og Mary. Deres børn bor i Dublin, og hans bror er mange år tidligere flyttet til England på grund af en kvinde. Nu er et af årets højdepunkter, når han hver sommer kommer hjem. På overfladen i hvert fald for da han foreslår at flytte permanent hjem, kommer paraderne op. At leve med ham år ud og år ind går ikke, men det kan man jo dårligt sige.
De små gårde har får og kvæg, og dyreholdet har sit eget årshjul. Unger kommer til og bliver kærligt beskyttet af mødrene og af menneskene, der holder af dem. Men de bliver også store, fårene skal have fjernet mider fra ulden og én gang om året køres de store kalve til markedet, hvor de bliver solgt. Det er en stor og højtidelig dag, som meget økonomi afhænger af – ikke mindst for Jamesie og Mary, der ikke som John og Kate kan supplere med indtægter andre steder fra. Det lille samfund holdes både sammen af menneskelig interesse og et gensidigt behov for hjælp og støtte, når høsten skal i hus eller praktiske opgaver skal løses.
Andre dele af den bredere historie er også tydelig. Der er Bill Evans, der engang blev født uden for ægteskab og opdraget brutalt i kirkelige institutioner, inden han blev placeret som hushjælp på en af de andre små gårde. Der er IRA-manden, der har siddet fængslet i England for gennemførte og planlagte angreb, og som nu passer bar og bedemandsforretning, mens han fortsat organiserer kampen. Der er præsten, som den ikke-religiøse Ruttledge har et anstrengt forhold til, selvom han også gør en stor social indsats.
På nogle punkter kan man se, at tingene går fremad. Bill Evans får en lille beskyttet bolig i byen, og en af de lokale skørtejægere, der i fuld offentlighed voldtog og ydmygede sin første kone på deres bryllupsdag, må sande, at han ikke kan løbe om hjørner med sin nye brud.
Det er altså ikke et rosenrødt billede, der tegnes af de gamle dage på landet. Der var undertrykkelse og rå fattigdom, der tvang mennesker til at flytte og emigrere, men romanen må alligevel ses som en hyldest til den zen-agtige kvalitet et liv knyttet til naturen kan have. Den mission forløses smukt og poetisk, men jeg savnede lidt dybde i nogle af personerne. Ikke mindst John Ruttledge, der er bogens gennemgående person. Han kan måske ses som forfatterens alter ego, men i bogen virker han mere som en anledning til at fortælle om de andre end som en fuldt udviklet karakter i egen ret. ( )