Tyskland, Berlin, 1928
Den unge kvinde, Marthe Müller, rejser til Berlin for at studere kunst. I toget møder hun journalisten Kurt Severing. Hun får logi i et pensionat, hvor en tidligere menig under hr major Müller også bor. På kunstskolen er hun på hold med Anna, Willi, Erich, Max, Heinrich (der kalder sig Hank). Vi er i Weimar-republikkens dage og brunskjorter og Hitler og lokale gauleiters spøger i baggrunden. I kunstnerverdenen er "Ny objektivitet" og "Ekspressionisme" det nye og hotte.

En anden gennemgående figur i dette bind er Gudrun, der har røde sympatier. Hun er gift med Otto og de har børnene Silvia, Elga og Heinz. Hun har mistet sit arbejde på tekstilfabrikken hvor de laver klæde til luftskibe. Hun har så ikke råd til at beholde det værelse, hvor de bor. Otto vil ikke have Heinz opdraget af en "rød" og de går hver til sit. Hun finder næsten sammen med en ny Otto, der er ægte arbejder og ægte rød.

En tredje gruppe er en jødisk familie Schwartz med skoledrengen David, der sælger kommunisternes avis for at tjene sine egne penge.

En fjerde er en cabaretsangerinde, Pola Mosse, der også er nøgenmodel for de kunststuderende.

Dette bind 1 af den planlagte trilogi slutter med de blodige optøjer i Berlin i de første dage af maj 1929. Her bliver Gudrun skudt og falder om på gaden. I andet bind får vi at vide at hun døde af det sammen med 25 andre.

Tegningerne er detaljerede og bærer præg af grundig research i hvordan Berlin og berlinerne så ud dengang. ( )

Berlin, en by af sten er først og fremmest et portræt af Berlin i årene 1928-29, da byen var det intellektuelle og kunstneriske centrum i Europa, få år før denne position blev lagt i ruiner af nazisternes magtovertagelse i 1933.
I toget til Berlin, hvor hun er på vej til at studere på kunstakademiet, møder Martha Müller journalisten Kurt Severing. De taler sammen og skilles igen i Berlin. Bogen følger både dem, hvis veje støder sammen igen, og flere andre personer i Berlin for at danne det billede af Berlin her i slutningen af tyverne.
Tegningerne er vældigt gode, meget detaljerede og udtryksfulde og må alene have givet et kæmpearbejde med at researche sig frem til alt fra bybilleder, tøj og helt ned til salt- og peberbøsser. Og det går igen både i beskrivelsen af handlingsforløb og samfundsbeskrivelsen, hvor det politisk spændte Tyskland midt mellem verdenskrig og nazisternes magtovertagelse er beskrevet meget stemningsfyldt og detaljeret. Vældig flot.
Hvis jeg skal kritisere noget ved bogen, er det, at man ikke rigtig kommer helt ind under huden på nogen af personerne. Bogen er lavet som et portræt af Berlin og bruger nogle karakterer til at gøre det. Det mærkes, at det har været det, der er vigtigste for Jason Lutes, ikke at lave dybdepsykologiske portrætter af sine personer. Det bliver som om, at der hele tiden er noget, som vi ikke får fod på med disse mennesker. Og det kom jeg til at savne.
Men absolut læseværdig for sine tegninger og sit billede af en epoke i Berlins historie. ( )

’En by af sten’ er første del af en planlagt trilogi om mellemkrigstidens tyske hovedstad. Historien starter i 1928, hvor den unge kunststuderende Marthe Müller på vej til Berlin møder den garvede journalist Kurt Severing, der arbejder på en af Weimarrepublikkens demokratisk sindede aviser.

I togkupeen sidder også en sovende brunskjorte. Et tydeligt varsel om det monster, der vil rejse sig og feje deres verden af banen inden trilogien er overstået. I dette bind er fokus snarere på at stille brikkerne op, og Lutes fører med sikker hånd læseren ind i Berlins ideologiske inferno. Splittelsen mellem de radikale elementer på højre- og venstrefløjen repræsenteres af et arbejderpar, hvor faderen bliver nazist og moderen kommer ind i et lettere idealiseret arbejderfællesskab.

Dertil kommer Severings avis, der nok er demokratisk, men også i modsætning til Weimar-republikkens fiflen med Versailles-freden, og hele det avantgardistiske kunstnermiljø, som Marthe kommer i kontakt med på akademiet. Bindet slutter med sammenstødene 1. maj 1929 – et klart tegn på, at den politiske vold er ved at blive dominerende.

Tegningerne er holdt i en enkel sort/hvid streg, med smukke og stemningsfulde billeder af Berlin. Alt i alt er det et imponerende tidsbillede, og jeg ser meget frem til de næste bind. Det eneste jeg har at udsætte på ’En by af sten’ er faktisk, at det i lidt for høj grad handler om at stille brikkerne op til den uundgåelige undergang, som læseren ved vil komme i de næste bind. ( )