De profundis af Oscar Wilde
Anmeldt af Mads Ingholt, LGBT Biblioteket
De profundis er navnet på et brev, Oscar Wilde skrev til sin unge kæreste Bosie (Lord Alfred Douglas), mens Wilde sad i fængsel i 1895-97 - dømt for uterlighed over for bl.a. Bosie.
Brevet - omkring 100 sider langt i denne fuldstændige (dvs. for første gang uforkortede) udgave - er en medrivende og følelsesmæssigt udmattende skildring af et kærlighedsforhold, der endte i skandalisering ikke alene af Oscar Wilde, men også af de to andre hovedrolleindehavere i denne tragedie om kærlighed og alle andre store følelser, hybris, nemesis, hævngerrighed, sex, penge og moral; nemlig Bosie og hans far Markisen af Queensberry (sic!).
På overfladen er Wildes brev et harmdirrende og uhyre velskrevet kærlighedsopgør fyldt med bebrejdelser rettet mod Bosie og far - og lige så mange selvbebrejdelser. Men De profundis er tillige en implicit beskrivelse af Victoria-tidens dobbeltmoralske England (premierministeren Lord Roseberrys (sic!) forhold til Bosies storebror blev dysset ned og gav ikke anledning til offentlig skandale) i kollision med kunstnerens/kunstens insisteren på sin ret til at leve sin kunst/sig selv ud i en dødsforagt, der, hvis man er en kunstner, som tager sit projekt og sig selv alvorligt – og det gjorde Oscar Wilde, fuldt bevidst om Nemesis og Hybris - må ende som i en græsk tragedie.
Og for at fuldstændiggøre tragediens indbyggede selvmodsigelse og rationalitetens delvise negation, så genoptog Bosie og Wilde for en periode deres ulyksalige (eller var det lykkeligt på en måde, som kun de to gentlemen kunne forstå?) kærlighedsforhold efter Wildes fængselsophold; men denne genforening varede kun kort; pengemangel og deres respektive familiers fortsatte modstand mod forholdet gjorde det til en umulighed.
Wilde levede kun få år - i landflygtighed - efter fængselsopholdet og døde i år 1900, fysisk, økonomisk og sjæleligt udtømt.
De profundis er sindsoprivende spændende læsning; hudløst ærligt, kalkuleret poserende (skrevet, som det er, ikke alene til Bosie, men også med tanke for publicering - Wilde var en af den tids største celebrities), filosofisk og menneskeligt indsigtsfuldt, og - det er jo Oscar Wilde - uhyre velskrevet, spydigt, spidende, ironisk, sarkastisk og fyldt med visdom høstet på erfaringernes overdrev - en page-turner i følelsernes rivejern.
På trods af at brevet er skrevet for ca. 120 år siden, er dets temaer evigt gyldige: umulig kærlighed, socialt bigotteri, hykleri, diskrimination og samfundsmajoritetens behov for at uskadeliggøre dem, der udfordrer dens værdier.