For ti år siden var jeg vild med Cornwells bøger om retsmedicineren Kay Scarpetta. Jeg slugte dem i læssevis, fordi de var underholdende og elementært medrivende. Lige da jeg var kommet på omgangshøjde med serien og tålmodigt ventede på hvert nyt bind, begyndte den at ligne en sjusket kliché af sig selv, så jeg stoppede med Rovdyr.

Nu har jeg så opdaget Cornwells anden serie. Den foregår i Charlotte i North Carolina og er en kollektiv politiroman. Hovedpersonerne er den hårdtslående kriminalinspektør Virginia West, den dybt hæderlige politichef Judy Hammer og den unge journalist Andy Brazil. De er alle sammen ekstremt kompetente til deres job, men deres privatliv er noget rod, og specielt West og Brazil har tendens til at tage deres frustrationer med hjem i privatlivet. Der er kort sagt en vis lighed med Scarpetta, som også er en handlekraftig og kompetent kvinde i en mandeverden, der hellere var hende foruden.

Hvepsereden er et gammelt kælenavn for Charlotte, og byen syder af uro og vækst, vold og dynamik. Det er lykkedes avisen at overtale politiet til at tage Brazil med på patrulje. Det har han altid drømt om, for ud over at være journalist er han også hjælpepolitibetjent og fascineret af politiets arbejde. Det går selvfølgelig ikke stille af, da han tager på patrulje med West, og imens er både bystyret og politiet presset af en seriemorder, der overfalder rige forretningsrejsende og efterlader deres skamferede lig i byens skumle kvarterer.

Mordene er bogens omdrejningspunkt, men vi hører faktisk ikke ret meget om dem, og der foregår nærmest intet opklaringsarbejde i traditionel forstand. Derimod gennemspilles en række mindre episoder, hvor læseren stille og roligt bygger sit billede af hovedpersonerne op. Det giver et mere nuanceret syn på dem, men det gør også romanen lidt tung i den midterste tredjedel.

Jeg havde faktisk glemt, hvor medrivende Cornwell kan skrive, når hun ikke hænger fast i klichéer og genbrug. Det var en fornøjelse at lære de nye personer at kende, og så kan man godt se igennem fingre med, at specielt West og Brazil misforstår hinanden i næsten grotesk grad. ( )