På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Mendelsohn verdient grote waardering voor zijn intensieve speurtocht en zijn pogen leven en lijden van 6 van de 6 miljoen concreet vorm te geven, maar jammer is het dat hij in zijn weergave van ontmoetingen en gesprekken de eigen persoon te veel op de voorgrond plaatst, te vaak tussen de lezer en het eigenlijke verhaal in gaat staan en zich hierbij verliest in talloze en overbodige details. Deze kritiek laat de waarde van dit boek als een aangrijpend menselijk document echter onverlet.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
When we have passed a certain age, the soul of the child we were and the souls of the dead from whom we have sprung come to lavish on us their riches and their spells. . . . -- Marcel Proust, "In Search of Lost Time" (The Captive)
Tilegnelse
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
To Frances Begley and Sarah Pettit sunt lacrimae rerum
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Some time ago, when I was six or seven or eight years old, it would occasionally happen that I'd walk into a room and certain people would begin to cry.
Citater
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
But as Alex maneuvered the blue Passat out of the complicated little streets that an epoch ago had given the inhabitants of that place, very few of whom are left now, none of whom will be alive when I am Jack Greene's age, the nickname that nobody knows or cares about anymore, Bolechower crawlers! - as Alex navigated those twisty streets, we all started talking at once, telling the remarkable story of what we had found and where we had walked, and by the time I remembered to turn around and take that one last look, we had traveled too far, and Bolechow had slipped out of sight.