Robert van Gulik (1910–1967)

Kina, Pu-yang, ca 668
Dommer Di Hen-dhieh og hans løjtnant Ma Jung overnatter i Den Røde Pavillon på Paradisøen på vej fra hovedstaden tilbage til sin post. Han er heldig at møde kollegaen Dommer Lo Kwan-Ching på øen og sparer således en dag, som han ellers skulle have brugt på høflighedsvisit ved Lo. Dronningeblomst som er kåret blandt alle øens kurtisaner kommer forbi og praler lidt med at en berømt ung digter har begået selvmord for hendes skyld to dage tidligere. Dommer Lo efterlader Di med en fuldmagt til at undersøge sagen og skynder sig selv tilbage til Chin-Wha. Dommer Di overtager også Los deltagelse i et middagsselskab, hvor øens overopsynsmand Feng Dai, antikvitetshandleren Wen Yuan, vinhandleren Tao Pan-te og den unge digter Kia Yu-Po er værter. Her får han detaljerne om Li Lien's selvmord at vide. Det fandt sted i det røde soveværelse i Den røde Pavillon, hvor han selv overnatter.
Høstmåne, som Dronningeblomst hed før sin udnævnelse, slutter sig til selskabet. Kurtisanerne er højt agtede på øen, for næst efter spillehallerne indtjener kurtisanerne mest til øen, og øen betaler 40% i skat til provinsen. Det går op for Di, at Lo havde lovet Høstmåne at løskøbe hende og gifte sig med hende, men at han i stedet er stukket af og har anbragt Di i en noget aparte situation. Di holder gode miner til slet spil og Høstmåne udtrykker interesse for ham og inviterer ham ret utvetydigt. Det bider han dog ikke på. Ma Jung har mere appetit på sagen og går en tur ud i spillehallerne, hvor han bliver bekendt med et par af Feng Dais opsynsfolk, kaldet Rejen og Krabben, og får deres beretning om Li Lien, som de ikke mener har begået selvmord. Der er tre erhverv, der tjener store penge på øen, spil & hor, mad & drikke, køb & salg af antikviteter. Det er Feng, Tao og Wen i nævnte rækkefølge. Rejen og Krabben fortæller også at samme type dødsfald skete for 30 år siden i samme pavillon og at det gik ud over Taos far, Tao Kwang. Og også den gang var antikvitetshandleren Wen set i nærheden. Ma Jung spørger til om de kan anbefale en pige fra hans egen hjemegn og de anbefaler Sølvfe. Ma Jung går tilbage til selskabet og han følges med Dommer Di hen til Den Røde Pavillon. Her er døren låst, nøglen væk og indenfor kan de se Høstmåne ligge død på gulvet. Liget er uskadt pånær nogle lange tynde rifter på armene. Li Lien havde helt tilsvarende rifter. Dommeren mistænker teen, men den er ufarlig. Dommeren har gode nerver, for han lægger sig til at sove i det værelse, der nu har kostet tre liv, men han sover på gulvet med sin kåbe som underlag og med sit sværd indenfor let rækkevidde.
Imens finder Ma Jung pigen Sølvfe bundet inde i et hus. Han befrier hende og plejer hendes sår for nogen har pisket hende. Han tager hende med hen til et hus, hvor hun kan være i sikkerhed og hun fortæller at det er den gamle antikvitetshandler Wen, der har slået hende efter at Høstmåne havde bundet hende og pisket hende relativt let. Sølvfe er kurtisane af anden grad og har derfor lov at vælge om de vil have en bestemt klient, men Wen er meget betydningsfuld og har presset på for at få hende. Ma Jung synes ikke om Wens metoder og Sølvfe sætter næste dag ham og dommeren i forbindelse med den gamle blinde frøken Ling, der har en god hukommelse for hvad Wen har på samvittigeheden. Først taler de med Feng Dai, der bekræfter hvad de ellers har hørt, nemlig at Kia Yu-Po har tabt næsten alle sine penge i et enkelt spil på øen, men han og Feng Dais datter Jadering er blevet forelskede og skal giftes. Feng Dai er rig og er ligeglad med om Kia Yu-Po har penge eller ej for han skal nok sørge for datterens velfærd. Feng fortæller Di om Li Liens baggrund. Faderen Li Wei-djing var kejserlig censor til for seks år siden, hvor han trak sig tilbage. Der bliver holdt ligsyn og retsligt forhør, men Dommer Di overrasker ved ikke at afslutte de to sager om selvmord, henholdsvis død. En snak på tomandshånd med Tao afslører at Tao er sikker på at hans far blev myrdet, men han har ikke en konkret mistanke eller beviser mod nogen, men Wen var allerede dengang kendt for at være impotent og have sadistiske tilbøjeligheder overfor kvinder. Di opdager at frøken Feng har overhørt hans samtale og konfronterer hende med det, men hun er ligeglad. Di tænker over sagen og finder ud af at mordene ikke er begået i Det røde Værelse, men udenfor og at både det for tredive år siden og det nye er forsøgt skjult på samme måde. Wen bliver opsøgt i sin butik og skræmt af dommeren til at sige sandheden eller i alt fald noget af den. Han indrømmer at han havde lagt planer sammen med Li om at få Feng snøret, så Li kunne få frøken Feng i sit garn. Faktisk var planen at Wen skulle have skovlen under Feng og selv blive udnævnt til overopsynsmand over øen og få lommerne fyldt. Men den historie får Ma Jung fra Kia Yu-Po, der har druknet sorgerne i et hav af vin. Ma Jung fortæller det videre til Di, der nu får Feng og hans datter til at fortælle. Fengs datter blev lokket hen til Li, som forsøgte at voldtage hende, men hun kradsede ham og fandt hans daggert og stak den i halsen på ham. Feng fik datterens historie, da hun kom hjem og han gik tilbage og fik det til at se ud som et selvmord. Tredive år tidligere var der en lignende episode, hvor Taos far blev myrdet og det blev dækket over som selvmord. Dommer Di er kommet dybere ned i sagen, men er stadig ikke sikker på at frøken Feng taler helt sandt. Han sender Ma Jung hen til frøken Ling, men undervejs bliver Krabben, Rejen og Ma Jung overfaldet af seks bevæbnede mænd, der er ude på at slå dem ihjel. Det er en dum ide, for Rejen er lille og pukkerygget, men han er helt formidabel med to jernkugler i kæde som han har i ærmerne. Alle seks mænd dør i løbet af de næste par minutter. Rejen og Krabben er et hold. Indendørskampe tager Krabben sig af, udendørskampen klarer Rejen. De dyrker græskar og bruger dem som træningsmål. Rejens søn og kone er døde i en ulykke på floden for to år siden, men Krabben har fået ham med på ide om at sønnen arbejder ude på floden og bare ikke kommer så tit i land. Di kan ikke få stumperne til at passe sammen. Ma Jung løskøber Sølvfe, som han egenlig har tænkt sig som sin kone, men hun er forelsket i Kai Yu-po og det er faktisk også fint. Han bruger sine sidste penge til at give dem rejsepenge for. Di presser lidt mere sandhed ud af Feng og Jadering. Li Lien begik faktisk selvmord. Flere dage forinden forsøgte han også at voldtage Jadering, så Di lader det gå lige op med Feng og Jaderings forkerte forklaringer. Han opsøger frøken Ling og finder hende sammen med en spedalsk mand. Begge er tæt på døden. De bekræfter at de er Grønne Jade og Li Wei-djing. Hun overlevede at være syg af kopper og overtog frøken Lings identitet under epidemien, da denne døde. Han havde store ambitioner, men dårlig høst og fejlspekulationer ødelagde dem og sønnens selvmord ødelagde ambitionerne om at føre sønnen frem. Et angreb på en guldtransport slog fejl og nu er der kun døden tilbage. Han stod bag Dronningeblomsts død, for han overraskede hende om natten og trak hende hen til vinduet og forsøgte at kvæle hende som hævn for sønnens død, men i stedet døde hun af et hjertetilfælde. Di giver en redigeret version af sandheden til Feng og Tao og da dommer Lo kommer tilbage stikker Di også ham lidt blår i hovedet. Di foreslår Lo at Wen passende kan ryge en dag i gabestok og så have de fyrre piskeslag til gode som betinget straf!

Denne fortælling er helt perfekt komponeret og fortalt! Dommeren har været i hovedstaden og er blevet grundigt udspurgt om "The Haunted Monastery" sagen.… (mere)

Kina, Pu-yang, år 668
Dommer Lo har arrangeret et møde for nogle berømte digtere i Pu-yang. Dommer Di er tilfældigt i byen og der er lige sket et mord, så Dommer Lo tager Di med til undersøgelsen. En student Soong I-wen på 23 år er fundet død i tehandeleren Mengs gård.
Dommer Lo kender Dommer Di fra to foregående sager, beskrevet i Klokkemordet og Den Røde Pavillion. Lo har egen formue, hvilket er nødvendigt for at kunne holde den meget store dommergård i stand. Han lader også som om han mest går op i vin, kvinder og digte, men Di har gennemskuet at han faktisk er en ganske god dommer. Soong har fået et legat og vil kigge i arkivet i Chin-Wha for at finde detaljer om et flere hundrede år gammelt bondeoprør. Soongs husvært, Meng, er 40 år gammel og har en datter på seksten og en søn på fjorten. Soong er blevet dræbt om natten, men det blev først opdaget ved middagstid næste dag. Han døde af et enkelt hug på højre side af halsen med en stor kniv eller økse. Soong boede i et værelse, som Mengs mor boede i indtil hun døde sidste år. Nogen har endevendt værelset. Dommer Lo taler Meng efter munden og er tilsyneladende enig med ham i at det må være en tilfældig tyveknægt, der har slået Soong ihjel, men da han bliver alene med Dommer Di starter han med at ærgre sig over at en så kompliceret sag er dukket op netop hvor digterne skulle mødes i fred og ro. De bliver enige om at det ligner afpresning og at beboerne i huset er mere sandsynlige end en tilfældig tyv. Di finder et tempel for ræveguddommen og der møder han en ung kvinde Saffron, der er tydeligt syg af rabies. Hun fortæller at Soong besøgte hende hver aften. Han finder også en fløjtespiller, der kan fortælle at Soong nodehæfte faktisk indeholder musik og ikke et krypteret budskab, som Di lidt havde håbet på. En berømt digterinde, Yoo-lan, passerer gennem byen som arrestant, for hun er blandet ind i en sag, hvor hendes tjenerinde blev fundet mishandlet, dræbt og gravet ned på grunden til klostret White Heron. Yoo-lan har en fortid som prostitueret, løskøbt og gift med en rig og berømt digter Wen Tung-yang, som gav hende en pæn formue, da han fandt en anden og smuttede. Efterfølgende ser det ud til at hun mest har foretrukket kvinders selskab. Sagen er en varm kartoffel og derfor sendt videre op i systemet, så hun er på vej til hovedstaden for at blive dømt der. Dommer Lo håber at hun bliver frikendt og narrer Di til at kigge på sagen. En munk, Loo, er berømt for at lave meget store kaligrafiske mesterværker, men også for at være lidt af en kværulant, så han kommer med underlige udtalelser til Di og siger dårlige ting om både buddhister, taoister og kongfutsianere. Saffron fortæller Di at Soong var på jagt efter en, der myrdede hans far for 18 år siden.
Om aftenen holder Lo en stor middag, hvor han selv, Di, en akademiker Shao Fan-wen, Yoo-lan, Chang Lan-po, munken Sexton Loo spiser sammen og bliver underholdt. Yoo-lan går ud for at hente danserinden Small Phoenix ind, men vender tilbage smurt ind i blod. Di og Lo skynder sig ind til danserinden og stikker de andre en løgn om at danserinden kun er kommet til skade med en saks, men hun har fået halsen skåret over med saksen. Lo er fortvivlet for han har garanteret for Yoo-lan, mens hun opholder sig under hans tag, så det er ikke så godt at hun har myrdet en kvinde. Di "beroliger" ham med at der er en anden mulighed, nemlig at enten munken Sexton Lo, Akademikeren Shao Fan-wen eller hofdigteren Chan Lan-po har myrdet danserinden. Det viser sig at hun vidste artige ting om en af dem og forsøgte at afpresse vedkommende. Men Di ved ikke hvem af dem, det er og han har heller ingen beviser overhovedet. Under en udflugt til bjergene får Yoo-lan prikket til bylden ved at improvisere et digt om sagen, men hun vælger selv at tilstå det hele. Det vil Shao Fan-wen ikke have siddende på sig. Det skal ikke siges at han står i gæld til en simpel luder, så han går hen til rækværket og træder ud i luften over en klippeskrænt og falder langt ned og slår sig ihjel. Yoo-lan sukker og fortæller hvordan hun har næret en helt ugengældt kærlighed til ham. Hun tilstår også at hun slog sin tjenerinde ihjel og at Shao Fan-wen hjalp med at grave liget ned. Dommer Lo kan ånde lettet op, for nu er sagerne opklaret, men han er stadig deprimeret over at hun var skyldig.

Engelsk udgave, så Pu-yang staves Poo-Yan, Hung staves Hoong, osv. Kapitel V er vævet rundt om en historie om Di, der er tørstig, men over flere omgange ikke bliver budt på te.
Morsom og underholdende krimi. Der er også plads til mere alvorlige overvejelser om højtbegavede forbrydere og Shao er fx klog nok til at kunne være urørlig selv om han er med på sidelinien af general Mo's oprør. Siden kan han bruge sin viden til at gøre sig fordelagtigt bemærket ved den kejserlige censor.… (mere)

Kina, Pu-yang, 668
Dommer Di overværer en kapsejlads på floden, mens han og hans tre hustruer spiller domino. Der mangler en brik til sidst som de ikke kan finde, en dobbeltblank. Kapsejladsen ender skidt, for trommeslageren på en af de to forreste både falder død om. Ligsynsmanden genkender tegn på forgiftning, så det var altså et mord. Den døde Tong Mai var en omvandrende student og lige som sin ven Sia Kwang også interesseret i antikviteter, så begge kendte Kou Yuan-liang som er en rig antikvitetshandler. De kendte også dr Pien Kia, som også var til stede både ved kapsejladsen og ved ligsynet. Pien og Kou sørgede for bespisningen af mandskaberne og der var ikke sparet på noget.
Senere på aftenen går Dommer Di ud for at undersøge tingene selv og han udgiver sig for at være bokselærer. En kvinde henvender sig og hyrer ham til at beskytte hende på vejen hen til et mødested. Det går fint, men i stedet for at gå tilbage bliver Dommer Di i nærheden og han hører at hun bliver myrdet. Det viser sig at være andenhustruen til Kou, Gyldne Rav. Han får liget bragt til byen og får sat vagt ved stedet og går så selv hen til Kou for at overbringe det sørgelige budskab. Kou fortæller at han er tyve år ældre end Gyldne Rav og havde købt hende af Tong I-Kwang da denne kom i økonomisk stormvejr. Dvs at hun har været i samme hus som Tong Mai. Hun hjalp Kou med at købe antikviteter og Kou forklarer at hun var blevet kontaktet af Tong Mai, som havde en utroligt kostbar vase til salg for en anden. Gyldne Rav var derfor gået hen til mødestedet for at købe vasen for ti guldbarrer. Di tror ikke på historien og Kou kommer med en historie om at det i virkeligheden var en utroligt kostbar perle, som var blevet væk hundrede år før. Ved nærmere eftertanke tror Di heller ikke på den historie, men tager ud til mødestedet, som er en pavillon, som Tong I-Kwang tidligere ejede, men som nu er solgt til en Kwang Min. De møder Kwang Min ude ved pavillonen. Han har villet kigge til sin ejendom, men der er begået hærværk mod den efter at vagten er gået om morgenen. Tæt ved finder Dommer Di liget af Sia Kwang. Foruden en knust hjerneskal har han også et forbundet stiksår i den ene arm, så det var ham, der stak Gyldne Rav ned. Dommer Di er ikke tilfreds og tager hen for at besøge en frøken Viol Liang, som leder en bokseskole. Undervisningen er gratis, men det er drikkevarerne ikke. Hun er kæmpestor og stærk som en okse og Sheng Pa, oldermanden for tiggerlauget er interesseret i hende, men lidt bange for at få en kurv. Han er ellers også selv kæmpestor og stærk som en okse. Hun gennemskuer Dommer Di med det samme, selv om han præsenterer sig som bokselærer. Så hun taler rent ud af posen og fortæller ham at både Tong og Sia er døgenigte. Næste vidne er en antikvitetshandler Yang. Tilsammen tegner sig et billede af morderen som hensynsløs og med hang til at mishandle kvinder. Di synes at det kan passe på både Kou, Kwang og Pien. En af dem havde nappet dominobrikken fra Dommer Di's båd, men det havde de alle tre lejlighed til.
Det er kvælende varmt og Dommer Di har tænkt sig et kort retsmøde, men det trækker ud og tilhørerne begynder at sive. Frøken Viol, som har en fortid ved det kejserlige hof og oprindeligt hed Altan Tsetseg Khatun, dukker op med tre banditter i kort snor. De har forsøgt at bortføre en prostitueret frøken Li, men det satte Viol en stopper for og de tre kan dårligt gå for de kvæstelser hun har givet dem. Dommeren får forklaret at de var hyret af Sia Kwang til at bortføre hende, men mere ved de ikke og Sia er død. De havde fået besked på at tage frøken Li med hen til en gammel gartnerbolig, hvor en gammel kvinde Meng holder til. Men hun er blevet kvalt, da politichefen undersøger sagen. Alle tre mistænkte var til retsmødet, men gik før det var slut, så Di er ligevidt. Gyldne Rav var tre måneder henne i en graviditet, da hun blev dræbt, så Di har en teori om at faderen nok var Tong og at Kou derved kunne have et jalousimotiv.
Dommer Di får under overvejelserne at vide at dr Pien er blevet overfaldet og nær dræbt. Banditten blev jagtet af hr Yang, men han slap væk. Måske var det bare et røveriforsøg?
Di stiller en fælde for morderen og sætter Kwang og Pien stævne i Kous hus. De tre bliver grillet grundigt, men morderen viser sig at være Yang, der også stod bag overfaldet på Gyldne Lotus fire år tidligere. Gyldne Rav havde ingen skjulte motiver og var et uskyldigt offer. Hendes ufødte barn havde Kou som fader. Di og Hung går næste dag ud til Flodgudindens gamle tempel og ved et tilfælde finder de Kejserens Perle. Di skriver et officielt dokument som Kou kan bruge til at rejse til hovedstaden og aflevere perlen uden at risikere straf. Og Di sørger også for at frøken Li kan blive løskøbt.

Dommer Di opklarer fire mord og finder endda Kejserens Perle. Men gad vide om den bly Viol og Sheng Pa finder sammen?… (mere)

Kina, Mien-Yuan provinsen, 667
Dommer Di og hans tro medarbejder Chiao Tai forpurrer et overfald på en fattig bonde og hans rige datter. Di og Chiao fortsætter til den nærmeste landsby, hvor Di har undret sig over et fald i indbyggerantallet. Godsejer Lai har på grund af sygdom overladt styret af godset til sine sønner og de interesserer sig ikke for landbrug. Li vil hellere gå jagt og Pao jagter kvinder. Mens Di får det at vide, blander Chiao sig i en mishandling af en kvinde. Det får han dog ingen venner af, for Pao har betalt for at få lov at mishandle kvinden. Han behandler landsbyfolkene som kvæg og giver også Chiao et slag med pisken, da han står i vejen. Pao rider i strakt galop tilbage til godset. Senere på dagen kommer Di og Chiao forbi godset, der mere er en fæstning end et gods. Paos vagthund overfalder Chiao, men dens vogter kommer til og får hunden holdt tilbage. Di og Chiao inviterer sig selv indenfor på godset, hvilket Pao først er meget imod, men da det går op for ham at det er dommeren, så falder han til føje. Pao forklarer at hunden tilhører hans bror Li, som er bortrejst sammen med sin hustru Krysantemum. Pao og hans søster Akacie plejer den gamle Lai og er sammen med en hushovmester og en karl alene på godset. Di og Chiao bliver indkvarteret på godset, men får mistanke om urent trav. De opdager et blodigt håndaftryk og Pao forsøger at slå dem ihjel. Det første forsøg med en stor sten slår fejl, så nu er der åben krig. Et angreb på en kejserlig embedsmand straffes som et angreb på kejseren selv! Dvs med de tusind snits død.
Di og Chiao leder efter Pao og hushovmesteren Chu, men finder kun Akacie og den gamle Lai. Chiao leder udenfor og finder en hule, hvor Li ligger død med knust hoved. Hans lig er forsøgt skjult med grene og blade og han har ikke været død i ret lang tid. Hvor er hans kone mon? Chiao bliver sendt til nærmeste vagtpost og imens forsøger Paos håndlanger at myrde Dommer Di i hans seng. Det mislykkes og Di følger efter håndlangeren gennem en skjult dør, men bliver slået ned for sin ulejlighed.
Chiao Tai vender tilbage til fæstningen efter at have varskoet vagtposten. Den fattige bonde fra starten er fundet død og hans datter er der ingen spor af. Når der kommer afløsning, vil kommandanten tage til fæstningen med en deling soldater. Pao ved ikke noget om dette og fortæller Chiao at Di allerede er taget afsted. Chu hører dette og fortæller Pao at han ikke vil være med længere. Chiao opdager Chu på vej væk fra fæstningen, men inden han kan nå at stoppe ham, bliver Chu skudt af Paos håndlanger med en pil. Chiao får til gengæld ram på ham ved at kaste sit sværd. Chiao overvejer om håndlangeren udover Chu måske også har Li og Dommer Di på samvittigheden?
Imens overvejer Pao om Akacie er loyal og mens han overvejer dette, kan han jo passende kvæle sin far, så han ikke også larmer op. Og hvis den gamle Lai ikke havde gjort Pao arveløs til fordel for Li, ville alt det her jo ikke være sket, så det er hans egen skyld? Hunden larmer også i sit bur, så Pao tænker at han vil slukke for den, nu han er i gang, men han får øje på soldater, der er på vej mod fæstningen, så han får andet at tænke på. Udover Di har han også Krysantemum og hendes søn Wong spærret inde. Pao truer Di til at følge efter ham og han viser ham hvorfor Li måtte dø. Li og Pao havde fundet guld i bjerget og guldudvinding er et statsmonopol. Li ville anmelde fundet til guvernøren. Pao ville beholde det for sig selv, så Li måtte dø. Imidlertid havde Pao sendt Krysantemum og Wong til guvernøren, så de måtte også indhentes og bringes med tilbage. Og Pao har en forkærlighed for at pine kvinder, så derfor er Krysantemum stadig i live.
Chiao Tai overrasker Pao lige som han vil til at puffe Di i døden og i stedet er det Pao, der går planken ud. Formentlig har han også taget Akacie med i bundtet. I alt fald er Li's søn Wong nu enearving til godset.

Hæftet starter med tre sider om Dommer Di som historisk person, om Robert van Gulik og om Dick Matena. Udmærket. Historien her er også ok, selv om der ikke er de store falbelader. Pao er en skidt fyr.… (mere)