England, ca 1380
Indeholder "Et par ord om oversættelsen", "Prolog", "Ridderen", "Mølleren", "Ridefogeden", "Kokken", "Sagføreren", "Skipperen", "Konen fra Bath", "Tiggermunken", "Stævningsmanden", "Klerken", "Købmanden", "Væbneren", "Storbonden", "Den anden nonne", "Kannikens rideknægt", "Lægen", "Afladskræmmeren", "Chaucer", "Munken", "Nonnepræsten", "Proviantforvalteren", "Sognepræsten", "Chaucers slutningsord", "Efterskrift".

"Et par ord om oversættelsen" handler om at historierne er gendigtet som prosa og at man har udeladt et par stykker. Begge dele har forbilleder i nyere engelske udgivelser. Mogens Boisen skriver ikke hvad det er for historier, der er udeladt, men Priorindens beretning er en af dem og den fortæller en historie om jødehad uden at man af den grund kan kalde Canterbury-fortællingerne for antisemitiske.
"Prolog" handler om de forskellige personer, deres væremåde, baggrund og påklædning. Her lærer vi også om priorinden (hvis fortælling mangler) og det forklarer (måske) at en af fortællingerne hedder "Den anden nonne".
"Ridderen" handler om to riddere, Arcita og Palamon, der er spærret inde i et tårn og begge forelsker sig i en pige, Emilie, der kommer forbi nedenfor. Arcita ender med at blive løsladt ret hurtigt, men fredløs i landet, så han må flygte. Den anden lykkes med at flygte efter syv år og Arcita er i mellemtiden vendt tilbage under dække og er blevet Emilies kammertjener. De mødes tilfældigt og enes om en duel. Næste morgen vender Arcita tilbage til Palamon med udstyr til to og Palamon kan vælge først. ???
"Mølleren" handler om ???
"Ridefogeden" handler om ???
"Kokken" handler om ???
"Sagføreren" handler om ???
"Skipperen" handler om ???
"Konen fra Bath" handler om ???
"Tiggermunken" handler om ???
"Stævningsmanden" handler om at han ikke kan lide tiggermunke, så han starter med at han ikke kan lide tiggermunke: "Tiggermunke og djævle er kun lidet forskellige". Han fortæller således om en munks drøm, hvor han kommer på rundvisning i helvede og undrer sig over ikke at se en eneste munk. Den rundvisende engel siger så: "Let dig i sædet, Satan. Vis din bag og lad munken se, hvor munkereden er på dette sted!" Og så viser det sig altså at de holder til i røven på den lede satan selv. Stævningsmandens egen historie er ikke meget bedre for den handler om en tiggermunk, der har det med at plage folk for at få almisser. En syg mand lover ham en gave. På betingelse af at han deler den sådan at enhver tiggermunk skal have det samme som de andre. Munken sværger det ved sin tro og så siger manden: "Stik din hånd ned på min ryg og led godt efter. Under min bagdel vil du da finde noget, som jeg i hemmelighed har skjult dér." Som man kan gætte, slipper manden en stor vind løs i munkens hånd, hvilket denne bliver noget harm over. Men en tjener har en ide til en metode, så han kan dele gaven ligeligt med sine munkebrødre.
"Klerken" handler om ???
"Købmanden" handler om ???
"Væbneren" handler om ???
"Storbonden" handler om ???
"Den anden nonne" handler om ???
"Kannikens rideknægt" handler om ???
"Lægen" handler om ???
"Afladskræmmeren" handler om ???
"Chaucer" handler om ???
"Munken" handler om ???
"Nonnepræsten" handler om ???
"Proviantforvalteren" handler om ???
"Sognepræsten" handler om ???
"Chaucers slutningsord" handler om ???
"Efterskrift" handler om at Christian Bernhardsen sætter Chaucers fortællinger ind i en sammenhæng. Chaucer er det engelske skriftsprogs far. Den første virkelige engelske digter før Shakespeare. Og stadig aktuel. Læs fx Kvinden fra Bath: "Vi ynder ikke en mand, der holder vagt over, hvor vi går. Vi ønsker at leve frit."

??? ( )