På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Narrator Jack and his mother, who was kidnapped seven years earlier when she was a 19-year-old college student, celebrate his fifth birthday. They live in a tiny, 11-foot-square soundproofed cell in a converted shed in the kidnapper's yard. The sociopath, whom Jack has dubbed Old Nick, visits at night, grudgingly doling out food and supplies. But Ma, as Jack calls her, proves to be resilient and resourceful--and attempts a nail-biting escape.… (mere)
Amsa1959: The novel about Kevin is a much darker and sad story, but it it is about a special boy and his family, and it is a MUST READ novel. It is also - like Room - a novel that makes you think and reflect of our world and lives.
soffitta1: What connects the books, for me, is the way the story unfolds, with the reader being more clued in as to what is happening around the child at the centre.
Jack er en lille dreng på 5 år. Han leger, spiser og sover. Han er tryg, og alt virker tilforladeligt. Han er sammen med sin mor i Rum hele dagen – undtagen efter kl. 9 om aftenen, for der kommer Gamle Nick. Så skal han sove / gemme sig i Klædeskab, mens Nick får Seng til at knirke…
Den er helt gal i Emma Donoghues roman fra 2010. Inspirationen er selvfølgelig hentet fra de seneste års mange sager om kidnapning og indespærring af unge kvinder med Fritzl-sagen fra Østrig som det groteske højdepunkt. Det er historier, der egentlig ikke er til at bære, men Donoghue ser hele historien fra Jacks synsvinkel, og på den måde formår hun at skabe kunst uden at svælge i vold og sex.
Jack er lykkelig i Rum - børns tilpasningsevne er fantastisk! Men det er efterhånden svært at narre ham, og han begynder at stille flere og flere spørgsmål, som Mor dårligt kan svare på. Beskrivelsen af hans fem års fødselsdag er fantastisk, og man fristes kortvarigt til at se hans enkle liv som lykkeligt – men det er selvfølgelig bare en tynd fernis over en brutal virkelighed, især for Mor.
Som dagene går spidser forholdet til Gamle Nick til. Jack og Mor må satse alt i et forsøg på at bryde ud, og da det lykkes er mødet med verden uden for overvældende. Mor har prøvet at beskytte Jack ved at gøre hans verden lille: Der findes kun Rum – alt det Udenfor, alt det han ser i fjernsynet, er ikke virkeligt. Det er bare billeder fra Lægeplaneten, Dyreplaneten osv. Det er et chok at se græs, biler, familie og mennesker i det hele taget.
Mens Jack prøver at navigere i ukendt farvand, kommer Mor endelig tilbage til sit ”normale” liv. Hun kan hurtigere end Jack komme ud over de særlige regler i Rum, men hun er lige så mærket af traumet og har svært ved at håndtere opmærksomheden fra pressen, spørgsmålene fra lægerne og de mange mennesker, der pludselig er omkring hende.
Rum er en gribende roman, der skildrer vores samfund fra en overraskende og meget menneskelig synsvinkel. Selvom man ikke skal romantisere et fattigt, indespærret liv, så ER der noget slående over modsætningen mellem Jacks tætte forhold til sin mor og kusinens krævementalitet. Donoghue bliver en smule moraliserende her, men samlet set er det en usædvanligt vellykket roman, der er lige så spændende, som den er kunstnerisk helstøbt. ( )
Room is disturbing, thrilling, and emotionally compelling. Emma Donoghue has produced a novel that is sure to stay in the minds of readers for years to come.
This is a truly memorable novel, one that can be read through myriad lenses — psychological, sociological, political. It presents an utterly unique way to talk about love, all the while giving us a fresh, expansive eye on the world in which we live.
the book’s second half is less effective than its first. Perhaps this is inevitable given the changed circumstances of the protagonists. The walls that enclosed them also intensified their drama.
Donoghue's great strength -- apart from her storytelling gift -- is her emotional intelligence. We get just enough information to feel uncomfortable -- and therefore, to question our assumptions about how family life ought to be; and to know that life will always be an unequal struggle.
Jack's tale is more than a victim-and-survivor story: it works as a study of child development, shows the power of language and storytelling, and is a kind of sustained poem in praise of motherhood and parental love.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Room is for Finn & Una, my best works.
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Today I'm five.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
In Room I was safe and Outside is the scary.
In the world I notice persons are nearly always stressed and have no time. Even Grandma often says that, but she and Steppa don't have jobs, so I don't know how persons with jobs do the jobs and all the living as well. In Room me and Ma had time for everything. I guess the time gets spread very thin like butter all over the world, the roads and houses and playgrounds and stores, so there's only a little smear of time on each place, then everyone has to hurry on to the next bit.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Narrator Jack and his mother, who was kidnapped seven years earlier when she was a 19-year-old college student, celebrate his fifth birthday. They live in a tiny, 11-foot-square soundproofed cell in a converted shed in the kidnapper's yard. The sociopath, whom Jack has dubbed Old Nick, visits at night, grudgingly doling out food and supplies. But Ma, as Jack calls her, proves to be resilient and resourceful--and attempts a nail-biting escape.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Beskrivelse af bogen
Drengen Jack fortæller fra sit daglige liv. Han har tilbragt hele i sit liv i fangenskab sammen med Mor i et lille værelse, som kun har en låst dør og et ovenlysvindue. Da han fylder 5 år fortæller Mor, at der er en verden udenfor og får ham til at medvirke til et flugtforsøg
Den er helt gal i Emma Donoghues roman fra 2010. Inspirationen er selvfølgelig hentet fra de seneste års mange sager om kidnapning og indespærring af unge kvinder med Fritzl-sagen fra Østrig som det groteske højdepunkt. Det er historier, der egentlig ikke er til at bære, men Donoghue ser hele historien fra Jacks synsvinkel, og på den måde formår hun at skabe kunst uden at svælge i vold og sex.
Jack er lykkelig i Rum - børns tilpasningsevne er fantastisk! Men det er efterhånden svært at narre ham, og han begynder at stille flere og flere spørgsmål, som Mor dårligt kan svare på. Beskrivelsen af hans fem års fødselsdag er fantastisk, og man fristes kortvarigt til at se hans enkle liv som lykkeligt – men det er selvfølgelig bare en tynd fernis over en brutal virkelighed, især for Mor.
Som dagene går spidser forholdet til Gamle Nick til. Jack og Mor må satse alt i et forsøg på at bryde ud, og da det lykkes er mødet med verden uden for overvældende. Mor har prøvet at beskytte Jack ved at gøre hans verden lille: Der findes kun Rum – alt det Udenfor, alt det han ser i fjernsynet, er ikke virkeligt. Det er bare billeder fra Lægeplaneten, Dyreplaneten osv. Det er et chok at se græs, biler, familie og mennesker i det hele taget.
Mens Jack prøver at navigere i ukendt farvand, kommer Mor endelig tilbage til sit ”normale” liv. Hun kan hurtigere end Jack komme ud over de særlige regler i Rum, men hun er lige så mærket af traumet og har svært ved at håndtere opmærksomheden fra pressen, spørgsmålene fra lægerne og de mange mennesker, der pludselig er omkring hende.
Rum er en gribende roman, der skildrer vores samfund fra en overraskende og meget menneskelig synsvinkel. Selvom man ikke skal romantisere et fattigt, indespærret liv, så ER der noget slående over modsætningen mellem Jacks tætte forhold til sin mor og kusinens krævementalitet. Donoghue bliver en smule moraliserende her, men samlet set er det en usædvanligt vellykket roman, der er lige så spændende, som den er kunstnerisk helstøbt. ( )