Frankrig, ca 1965
Maigret får tilsendt et anonymt brev, der annoncerer at et mord sikkert snart vil blive begået, men at det nok er uafvendeligt. Han sporer papiret til en advokat Emile Parendon. Hverken Emile eller Maigret kan regne ud hvem afsenderen er, så Maigret får frie hænder til at undersøge husstanden. Emile er gift og de har to børn, Paulette på 18 og Jacques på 15, kaldet Bambi og Gus. En sekretær, frk Vague på 25 år, som også har et løst forhold med Emile. En tjener Ferdinand Fauchois. En stuepige Lise. En rengøringskone fru Marchand og en fru Vauquin, der laver mad. De bor i et hus, der ejes af Emiles svigerfar, retspræsident Gassin de Beaulieu. På kontoret er der en fuldmægtig René Tortu og en kontorassistent Julien Baud.
Maigret får oplyst af Emiles kone at de ikke har været sammen seksuelt det sidste år, efter at hun overraskede Emile og frk Vague sammen. Der kommer et anonymt brev mere til Maigret med advarsel om kommende mord. Og dagen efter sker det. Frøken Antoinette Vague bliver fundet om formiddagen med halsen skåret over og meget kort tid efter at det er sket. Sønnen Gus tilstår at han har skrevet brevene. Fru Parendon bliver arresteret, for naboen har set hende gå til og fra frk. Vagues kontor og stuepige Lise kan også bekræfte det.
Men straffeloven har en paragraf 64 om straffrihed, hvis man har været utilregnelig i gerningsøjeblikket. Maigret spekulerer over om hr. Parendons interesse for den paragraf har noget med mordet på frk Vague at gøre.

Glimrende roman, selv om plottet med de anonyme breve er noget fortænkt. ( )