Billigt bras. Næh - ikke engang billigt, bare bras. Den mest hypede bog efter Larssons trio. Hvilken skuffelse.
Hypnotisøren - en bog af Lars Kepler. Lars Kepler er et pseuonym for et svensk forfatterpar, der hedder noget i retning af panodil... Hvilket man får lyst til at dæmpe læsesmerten med. "Lars" er hommage til nævnte Stieg Larsson - og "Kepler" til den kendte astronom. Fru Panodil har skrevet en bog om Kepler. Pseudonymet var med til at skrue nysgerrigheden (og forventningerne) op, og den kritiske sans ned.
En bog med navne af træ (Birk, Ek (eg) og Bark), med navne fra Gl. Testamente (Benjamin, Josef, Joona (Jonas) og Maria) - og navnepar som Carlos+Castro og Simone+Sim. Og en handling så tynd og uden drive, at 50 sider kunne have gjort det. Nu blæser parret Ahndoril os et stykke - og man slæbes igennem 500 sider uden mål og med. Der er to episke plotforløb - det første tabes, det næste bæres næsten igennem. Begge spor er lige utroværdige og usandsynlige. Bedste del af bogen er 100 siders flashback ti år i tiden. Selv om man følger en stereotyp whodunnit, med en sindssyg terapigruppe fra Helvede, den hjertensgode doktor, det ufølsomme hospitalsoverherredømme (betinget af det endnu ondere Nyliberale Styre) - så fik vi også lige et hint til det første svenske krimipar: Sjöwall og Wahlöö. Problemet er bare, at dé kunne skrive.
Handlingen: En finsvensk kriminalbetjent støder på et bestialsk familiedrab. Kun en har overlevet. Det viser sig så at to har overlevet. En hypnotisør med knas i fortien og familielivet spiser 30 piller om dagen, og opfordres til at grave lidt i den overlevendes hode. Det gør han så, selv om noget grimt var sket for ti år siden (uhh). Dette er de to spor. Herefter går det galt. Pokemon-kort, sindsforvirrede unge, sindsforvirrede ældre, en good cop (Joona) og hans sidekick, hypnotisøren, der ikke hypnotiserer mere, men så alligevel. Tre fire mennesker, der får klippet næsen - og en bus der synker i dybet.
Kendte sidekicks fra krimilitteraturen: Dr. Watson og Sherlock Holmes. Lisbeth Salander og ham journalisten Blomkvist. Will Graham/Clarice Starling og Dr. Hannibal (the Cannibal) Lecter. Robert Langdon og Sophie Neveu.
Som det ses er det før set med en doktor og en politimand. Evt. suppleret med en journalist. Nogle gange går et godt. Jeg har ikke før set det så skidt som her - i denne bog - Hypnotisøren. gab. ( )

Alt i alt en stor flot kriminalroman som fænger fra start til slut. Men der var en del gange under læsningen, at jeg tænkte: 'Det er s'gu for tilfældigt et sammentræf'. At krimier indeholder sådan nogle elementer gør ikke noget, men det bliver lidt for tydeligt i denne bog. Desuden er det som om den ene hovedhistorie fader lidt for hurtigt ud og overtages af den anden uden rigtigt at blve afslutt
Men ellers er den yderst velskreven, ekstremt spændende og voldsomt underholdende og det er nu det vigtigste ved en god krimi. Desuden er persontegningen fremragende ikke mindst af hypnotisøren Erik. Der er ikke rigtig nogen helte, selvom politimanden Joona tilsyneladende er ufejlbarlig, men i bedste Tinitin- (og Martin Beck-tradition) er det som om, at al handling foregår rundt omkring dem.
Jeg glæder mig til at læse de bebudede syv næste bind med Joona... ( )