Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... The Fall (original 1956; udgave 1956)af Albert Camus (Forfatter), Justin O'Brien (Oversætter)
Work InformationFaldet af Albert Camus (Author) (1956)
Top Five Books of 2015 (374) » 11 mere 20th Century Literature (518) 1950s (127) Books Read in 2019 (3,522) Unread books (403) Filosofía - Clásicos (36) Allie's Wishlist (114) Favourite Books (1,650) Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.
Jean-Baptiste Clamence har opgivet en lovende advokatkarriere i Paris. I stedet driver han rundt på den snuskede bar Mexiko-City i Amsterdam, hvor han får tiden til at gå med at tale med gæsterne. Bogen er én lang monolog til en unavngiven fremmed. Men hvorfor? Midt i sit ubekymrede liv i Paris gik han en nat forbi en kvinde på en bro. Da han havde passeret hende hørte han et plask og et skrig, der forsvandt ned af floden. Han gjorde ikke noget, men hændelsen slår hans tilværelse i stykker. Han bliver mere og mere kynisk og utilfreds i sit liv, indtil han flygter. Tilsyneladende fortæller han om sit liv, men i virkeligheden prædiker han. Som en falsk profet bekender han sine synder: Alt hvad han har gjort er udsprunget af egoisme, selv da han forsvarede de fortabte og hjalp de blinde. Han gjorde det for sin egen skyld, og det var det, der blev klart for ham, da kvinden faldt i vandet, og han stod med valget: Uanset om han havde gjort noget eller ej, ville det i sidste ende være for sin egen skyld. Sådan er menneskets lod: Fordi vi er bevidste om os selv, kan vi kun være egoistiske. Nu folder han sine gerninger ud og stiller sig selv op som et spejl for sine tilhørere. Camus’ tanker er altid interessante, og litterært var der også gode passager. Jeg var specielt begejstret for den humor, der også kom til udtryk i teksten, og som jeg ikke husker fra andre af hans bøger. Et eksempel fra hans liv som libertiner: ”Jeg havde naturligvis visse principper, for eksempel at vennernes kone var hellig. Sagt ligeud, jeg holdt bare op med at være på venskabelig fod med ægtemændene nogle dage forinde.” (s. 47) Alligevel var bogen lidt en skuffelse som roman betragtet. Clamence og hans skæbne berørte mig ikke for alvor.
"La caída" de Albert Camus es una novela filosófica en forma de monólogo dramático. El protagonista, Jean-Baptiste Clamence, es un antiguo abogado parisino que confiesa la historia de su vida y su caída moral a un oyente anónimo en un sórdido bar de Ámsterdam. Clamence comienza como un abogado de éxito y moralmente recto, pero sufre una profunda transformación tras una crisis personal. Se convierte en una figura distante y cínica que ve la vida a través de la lente del existencialismo. La novela explora temas como la culpa, la responsabilidad y la condición humana. Clamence reflexiona sobre sus propios fallos morales y la hipocresía de la sociedad. Se presenta a sí mismo como un juez-penitente, alguien que reconoce sus propios pecados y busca el reconocimiento de los demás. La narración sirve de crítica al vacío moral de la sociedad moderna y a la evasión de la responsabilidad personal por parte de los individuos. "La caída" es una obra compleja e introspectiva que ahonda en los fundamentos filosóficos del existencialismo, abordando cuestiones como la autenticidad, las relaciones humanas y la naturaleza de la culpa. La novela invita a los lectores a contemplar los retos de vivir una vida auténtica y con sentido en un mundo aparentemente indiferente. Tilhører ForlagsserienIndeholdt iCoffret Oeuvres complètes, volumes 3 et 4 af Albert Camus (indirekte) Indeholder elevguideDistinctionsNotable Lists
En mondæn advokat gribes af angst og samvittighedsnag, da han en aften hører en mystisk latter, der får hans selvrespekt til at vakle. No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)843.914Literature French French fiction Modern Period 20th Century 1945-1999LC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
En tidligere advokat, Jean-Baptiste Clamence, er meget snakkevorn og sidder i et hollandsk værtshus og fortæller sin historie. Han kalder sig selv en bodfærdig dommer og hans fortælling er mest af alt en bekendelse (og Jean-Baptiste = Johannes Døberen tyder jo også på et religiøst tema for historien).
???
Camus udstiller løgnen og hykleriet under selv de mest beundringsværdige handlinger. Nå ja, og så har advokater ifølge ham ingen samvittighed. Det er nok ikke den store overraskelse for læseren. ( )