

Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Syndflodens år : roman (2009)af Margaret Atwood
![]()
Best Dystopias (29) » 42 mere Top Five Books of 2013 (148) Books Read in 2013 (39) Five star books (121) Female Author (199) A Novel Cure (180) Favourite Books (1,124) Female Protagonist (420) 2000s decade (67) Books Read in 2009 (179) SantaThing 2014 Gifts (223) Read in 2015 (3) infjsarah's wishlist (58) Books I read in 2014 (11) SHOULD Read Books! (222) Floods (1) Phoebe Bridgers (11) Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.
Om Margaret Atwoods ”Syndaflodens år” kommer att räknas till de stora framtidsskildringarna går inte att säga ännu, men potentialen finns. In Hieronymus Bosch–like detail, Atwood renders this civilization and these two lives within it with tenderness and insight, a healthy dread, and a guarded humor. "The Year of the Flood" is a slap-happy romp through the end times. Stuffed with cornball hymns, genetic mutations worthy of Thomas Pynchon (such as the rakuunk, a combined skunk and raccoon) and a pharmaceutical company run amok, it reads like dystopia verging on satire. She may be imagining a world in flames, but she's doing it with a dark cackle. Personally, though, I prefer Atwood in a retro mood. I’d easily take “Alias Grace” or “The Blind Assassin” over the lucid nightmares of “The Handmaid’s Tale” or “Oryx and Crake.” But fans of those novels should grab a biohazard suit, crawl into a hermetically sealed fallout shelter, and dive right in. Canada's greatest living novelist undoubtedly knows how to tell a gripping story, as fans of "The Blind Assassin" and "The Handmaid's Tale" already know. But here there's a serious message, too: Look at what we're doing right now to our world, to nature, to ourselves. If this goes on . . . HæderspriserDistinctionsNotable Lists
Science fiction. Ren og Toby er to af de få overlevende efter en stor menneskeskabt pandemi. I en verden med farlige klonede dyr og voldsmænd forsøger de at finde Rens veninde Amanda. No library descriptions found. |
LibraryThing Early Reviewers AlumMargaret Atwood's book L'any del diluvi was available from LibraryThing Early Reviewers. Populære omslag
![]() GenrerMelvil Decimal System (DDC)813.54Literature English (North America) American fiction 20th Century 1945-1999LC-klassificeringVurderingGennemsnit:![]()
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
I Oryx og Crake lærte vi koncernerne at kende indefra. Den gale og geniale Crake skabte både en ny menneskerace og den virus, der lagde den gamle øde, mens de økoreligiøse sekter udgjorde en del af baggrundskulissen. I Syndflodens år er rollerne byttet om: Guds Gartnere er i centrum, mens koncernerne hører til den ”eksfernalske verden.” Gartnerne ser sig selv som havefolk i Guds skaberværk, og de foragter det materialistiske vanvid, der hensynsløst bruger naturens ressourcer, udrydder dyrearter i flæng og serverer resten i restaurationskæden ”Raritet”. (De mindre eksotiske proteiner havner i ”Hemli’Burger” der har fået sit navn, fordi det er hemmeligt, hvad der i burgeren!)
Hovedpersonerne er Ren og Toby, der har overlevet ”Den vandløse Syndflod” hver for sig. Toby har i overensstemmelse med gartnernes forskrifter isoleret sig med dåsemad og vand. Her dyrker hun sin køkkenhave og prøver at holde grise og rovdyr på afstand. Ren har haft det held at være buret inde i en karantænezone i den sexklub hun arbejder i. Der er fuldt biologisk filter, så hun er beskyttet mod virussen og rigeligt forsynet med mad. Desværre er døren låst udefra, men hun er dog i live.
Romanen veksler mellem nutidsscener og tilbageblik, hvor vi får hele forhistorien om Guds Gartnere. Atwood har krydret fortællingen med fiktive prædikener fra Adam-Et og salmer fra gartnernes ”mundtlige salmebog, og det er med til at give deres teologi dybde og autencitet. Sekten er selvfølgelig fanatisk efter gængs målestok, men i bogens univers giver deres lære meget mere mening end koncernernes ødelæggende materialisme.
Og det er selvfølgelig præcis bogens budskab til en ganske almindelig læser i den vestlige verden. Sådan en, der bidrager solidt til den globale opvarmning med sin bil og sit liv. En, der ikke skænker naturen de helt store tanker, når han forbruger, og som godt kunne tænke sig en lønforhøjelse med tilhørende forbrugsudvidelse. Kort sagt: sådan en som mig.
Det er ikke dystre profetier eller velmente budskaber, der gør Syndflodens år til en virkelig god bog. Det afgørende er, at Atwood formår at gøre sin fremtidsvision overbevisende. Selvom grundtrækkene er kendte fra Oryx og Crake, så bliver billedet udvidet og nuanceret uden at gentage sig selv. Hendes personer er troværdige og vedkommende, og spændingskurven er jævnt stigende, for det viser sig selvfølgelig, at det ikke kun er flinke typer, der har overlevet.
Bogen udkom på engelsk i 2009 og på dansk i foråret. Lad det være sagt med det samme: Det er en lykke at forlag som Lindhardt og Ringhof stadig sørger for danske oversættelser af kvalitetslitteratur – også selvom den udkommer på engelsk, som mange læser på originalsproget. Syndflodens år er ikke en fortsættelse af Oryx og Crake. Det er en parallel fortælling, hvor handlingen af og til flettes sammen. Jeg vil dog anbefale at starte med Oryx and Crake for at få baggrunden – og fordi det trods alt er en lidt bedre bog. Og så glæder jeg mig ellers over, at der skulle være et bind 3 på vej! (