Resignation og portvin er titlen på tredje og sidste del af Jan Jakob Tønseths roman om antihelten fra den spanske borgerkrig Hilmar Iversen og den tilstand, han nu befinder sig i sidst i 1950'erne, nu i den norske provinsby Fredriksstad ... Det lille liv i et hjørne af den norske provins giver et både skarpt og lunt billede af den kolde krig med den sovjetiske besættelse af Ungarn 1956 som det skræmmende memento for den resignation, der næres af portvin og poesi, epikuræisk filosofi og musik, kogt torsk og blodpølse. Humorens forsoning rækker for så vidt til forfatterens fint ciselerede sproglige arrangement og overbærende hjælp til denne fumlegængers restituering ... Romantrilogien er nu omhyggeligt overført til dansk.

Så nu er Hilmar Iversen kommet hjem, og en strålende romanserie om en skeptisk, men medlevende ældre samtidig på den politiske venstrefløj er forbi. Det er engageret, men stilfærdig kunst - egentlig en livstragedie, men i det stille toneleje, stor romankunst i små bind.

Tredje bind i Jan Jakob Tønseths fornemme romanserie om præstesønnen Hilmer Iversen lever op til forventningerne ... Endelig foreligger på dansk det sidste bind af Jan Jakob Tønseths trilogi om præstesønnen og antihelten, cand.oecon. og boghandlermedhjælper Hilmar Iversen. Det første bind "Hilmar Iversens ensomhed" fra 1992 blev Tønseths store folkelige gennembrud som romanforfatter. Sidst vi hørte fra ham var i "Et venskab", og nu kommer så endelig den med længsel ventede tredje fortælling om samme Hilmar Iversens sælsomme oplevelser i "Resignation og Portvin" ... Endnu en lille fornem og forunderlig bog fra Jan Jakob Tønseth.

I tredje bind af Jan Jakob Tønseths lille romantrilogi om antihelt Hilmar Iversen når den norske humor nye højder ... Enten er Jan Jakob Tønseths tredje og sidste bind i trilogien om Hilmar Iversen markant bedre end de to første bøger. Eller også vænnes læseren ganske langsomt til fortællerens besynderlige humor, så latteren til sidst bryder ud i lys lue - selv, hvis man sidder og læser helt alene.
Historien om den faldne - og frafaldne - kommunist er i hvert fald i sin sidste fase rasende morsom. Hilmar Iversen er en af litteraturens store antihelte, og det er ikke for sjov, at han på et tidspunkt i bogen læser Don Quijote. Iversen slås nemlig med vindmøller i alle størrelser. Og Iversen er et lille fjols, men heldigvis et ret sødt et af slagsen. Fortællingen om hans verden er fuld af raffineret satire ...
Tønseth er en forfatter, man skal læse for hans tone. Den er en sjældent ironisk og knastør balancegang mellem det private og det politiske. Mellem det erotiske og det usexede. Mellem det store og det små.
Bogen lanceres som en slags politisk opgør med kommunismen. Men det er sjovt nok her i sidste bind, hvor politikken viger for det rent menneskelige - og hvor der derfor stort set kun er hverdag, middagsselskaber og hækkeklipning til den store guldmedalje - at Tønseth for alvor folder sig ud. Og når han gør det, så er han altså morsom. Så tag endelig den lille trilogi med på ferie. Den er læst på tre aftener. Og måske er den endnu mere morsom, hvis den er læst højt på tre aftener?

"Tønseth skriver lige så underholdende som Haséks og Scherfig. Varmt, morsomt, bevægende og solidarisk ... hylende morsom ... Fantastisk trilogi."