Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Portnoy's Complaint (original 1969; udgave 1967)af Philip Roth (Forfatter)
Work InformationPortnoys genvordigheder af Philip Roth (1969)
20th Century Literature (164) » 39 mere 1960s (8) Best Satire (60) Jewish Books (72) Top Five Books of 2018 (652) Overdue Podcast (177) Favourite Books (1,267) jewish themed novels (14) Unread books (362) Books Read in 2021 (4,640) Books Read in 2012 (174) Erotic Fiction (43) My Favourite Books (60) Best of World Literature (269) Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.
ingen anmeldelser | tilføj en anmeldelse
Tilhører ForlagsserienIndeholdt iHar tilpasningenEr forkortet iHar kommentartekstIndeholder elevguideHæderspriserDistinctionsNotable Lists
Fiction.
Literature.
HTML:The groundbreaking novel that propelled its author to literary stardom: told in a continuous monologue from patient to psychoanalyst, Philip Roth's masterpiece draws us into the turbulent mind of one lust-ridden young Jewish bachelor named Alexander Portnoy. Portnoy's Complaint n. [after Alexander Portnoy (1933- )] A disorder in which strongly-felt ethical and altruistic impulses are perpetually warring with extreme sexual longings, often of a perverse nature. Spielvogel says: 'Acts of exhibitionism, voyeurism, fetishism, auto-eroticism and oral coitus are plentiful; as a consequence of the patient's "morality," however, neither fantasy nor act issues in genuine sexual gratification, but rather in overriding feelings of shame and the dread of retribution, particularly in the form of castration.' (Spielvogel, O. "The Puzzled Penis," Internationale Zeitschrift für Psychoanalyse, Vol. XXIV, p. 909.) It is believed by Spielvogel that many of the symptoms can be traced to the bonds obtaining in the mother-child relationshi No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)813.54Literature English (North America) American fiction 20th Century 1945-1999LC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
”Så kom puberteten – og jeg tilbragte halvdelen af den tid, jeg var vågen, låst inde bag wc-døren med at sprøjte min ladning ned i toiletkummen eller ned i det beskidte tøj i vasketøjskurven eller splat op mod spejlet på medicinskabet… Gennem en verden af sammenknugede lommetørklæder og krøllede Kleenex og plettede pyjamasbukser gnubbede jeg min ømme og opsvulmede penis, mens jeg ustandselig frygtede, at mit afskyelige forehavende ville blive opdaget af en eller anden, der sneg sig ind på mig, netop som jeg ekstatisk var ved at sprøjte.” (s. 21)
Som citatet viser, så får den ikke for lidt. Jeg grinte flere gange højt af de vilde og barokke situationer, som Portnoy konstant opruller for sin tavse terapeut og for læseren, men der er også noget manieret over stilen, som dækker over en stor smerte. Hovedpersonen og hans familie er fanget i det evige jødiske dilemma mellem assimilation – man stiller op i football, selvom man får klø, og ambitionerne for børnene er skyhøje – og længslen efter et rent jødisk samfund, hvor man ikke stikker ud.
Da han er er lille og de antisemitiske strømninger er på sit højeste, også i USA - det er den periode, som Roth har beskrevet så fængslende i Komplottet mod Amerika - flytter familien fra et blandet kvarter til et rent jødisk kvarter i Newark. Det er et trygt miljø med en overbeskyttende mor i hjemmet og en hårdtarbejdende far, der knokler med at slippe forsikringer om dagen og besværer sig over sin notoriske forstoppelse resten af tiden. Men for Alexander er det ikke nok. Han drages mod det ikke-jødiske miljø, og så længe det handler om akademisk avancement, har han familiens fulde opbakning. Men når det kommer til en generel frigørelse fra det jødiske samfunds strenge normer, så er situationen en anden. Eller: Det tror han i hvert fald, for han tager aldrig kæresterne med hjem, og han er så overbevist om, at forældrene ikke kan acceptere hans liv, at han sørger for at holde det strengt adskilt fra dem.
”Tror” er vigtigt, for normerne lever også – eller måske først og fremmest – i ham selv. Som læser får man uvægerligt den tanke, at den evige talen og Portnoys manglende evne til at binde sig til sine kærester og deres krav om faste forhold eller ægteskab dækker over en mere grundlæggende usikkerhed. Hvorfor er han så ivrig efter at slippe af med den jødiske arv? Hvad vil det overhovedet sige at være jøde i Amerika under og efter holocaust? Sikkerheden og overlevelsen er selvfølgelig det primære, men det er også forbundet med skam og skyld. Hvad har man gjort for at fortjene sin gode skæbne? Og har han ikke en forpligtelse til at bruge sine evner i den jødiske sags tjeneste? Hvorfor arbejder han for ligebehandling i New York, når han kunne være med til at bygge den jødiske stat op i Israel?
Da han i bogens slutning rejser dertil, er det en spejling af flytningen til Newark: ”Jeg er i et jødisk land. Her i landet er alle mennesker jøder. Min drøm begynder, så snart jeg stiger ud. Jeg er i en lufthavn, hvor jeg aldrig før har været, og alle de mennesker, jeg kan se – passagerer, stewardesser, billetsælgere, dragere, piloter, taxichauffører – er jøder. … Ansigterne er de ansigter, man ser på Chancellor Avenue! Mine naboers, mine onklers, mine læreres, mine barndomsvenners forældres ansigter. Ansigter som mit eget ansigt!” (s. 279)
Som i Newark er det trygt og godt at være blandt ligesindede, men det er i sidste ende også utilfredsstillende – og for Portnoy viser det sig selvfølgelig som impotens! I Tel Aviv hører han heller ikke til, så vi slutter, hvor vi startede: På psykiaterens briks.
Portnoys genvordigheder er et fint portræt af en opvækst og en familie i det jødiske Newark, og hans rablende fortællelyst om de mest intime emner er både desperat og sjov. Men der er også lovlig mange gentagelser og hans elendige behandling af kvinderne i hans liv – ikke mindst Aben, selvom hun vil gøre næsten alt for ham – er trættende. ( )