Bogen er første bind i en krimiserie fra Hamborg. Hovedpersonen er Sebastian Fink, byens ”yngste kriminalkommissær”, og hans første sag handler om mord på gamle mænd i Hamborgs sommerhede.

Tidens underlægningsmusik er ”Savoy Blues”, en genindspilning af Louis Armstrongs klassiker fra 1930’erne, og opklaringen fører snart Sebastian tilbage til nazitiden, hvor det at høre swingmusik var i strid med nazisternes forskruede verdensbillede. De opfattede det som en politisk handling, og fans af jazz og swing blev forfulgt som politiske modstandere.

Det første mord fører til det andet, og snart befinder Sebastian sig i et desperat kapløb med morderen for at forhindre flere dødsfald.

Sebastian Fink er ikke bare ung, han er også moderne. Kollegaen er Jens er åbent biseksuel, Fink går ud at danse for at slappe af og for at samle damer op, og privat bor han i bofællesskab med veninden Anne og hendes søn Leo. Det vides ikke, om de spiser speltboller til morgenmad, men ellers er de i den grad storby-trendy!

Det er fint nok, men som krimi betragtet er Savoy Blues ikke noget særligt. Hverken mysteriet eller opklaringen hæver sig synderligt, og faktisk bliver man jævnligt irriteret på Fink, fordi han opfører sig så uprofessionelt. Af en kommissær at være, er han f.eks. ikke meget for at uddelegere. Savoy Blues var ok underholdning, men mødet med Fink og venner bliver nok en engangsforestilling for mit vedkommende. ( )