HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

As Velas Ardem Até ao Fim (Portuguese…
Indlæser...

As Velas Ardem Até ao Fim (Portuguese Edition) (original 1942; udgave 2019)

af Sándor Márai (Forfatter)

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
3,9801463,092 (3.85)278
41 år efter opsøger Konrad generalen Henrik på hans gods i Ungarn, og deres lange nattesamtale kaster lys over årsagerne til, at deres tætte venskab dengang pludselig blev fuldstændig forandret.
Medlem:DiogoSilva
Titel:As Velas Ardem Até ao Fim (Portuguese Edition)
Forfattere:Sándor Márai (Forfatter)
Info:Dom Quixote (2019)
Samlinger:Dit bibliotek
Vurdering:
Nøgleord:Ingen

Værk information

Lysene brænder ned af Sándor Márai (1942)

Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 278 omtaler

Engelsk (101)  Hollandsk (13)  Spansk (9)  Italiensk (6)  Catalansk (5)  Tysk (4)  Fransk (3)  Dansk (1)  Hebræisk (1)  Portugisisk (Portugal) (1)  Tjekkisk (1)  Ungarsk (1)  Alle sprog (146)
Der er noget velkendt over Márais roman fra 1942. Den mindede mig lidt om Stefan Zweigs erindringsværk Verden af i går, og det er måske heller ikke så sært, at der er den samme fornemmelse af en verden, der er gået tabt. Begge forfattere var vokset op i det habsburgske rige, og begge var børn af den optimistiske og aristokratiske verden, der gik under i første verdenskrigs helvede. Og begge bøger er skrevet på baggrund af den nye europæiske katastrofe og munder ud i en fornemmelse af undergang og tabte muligheder.

Hovedpersonen i Márais roman er Generalen. Han hedder Henrik, men titlen fylder meget mere i hans identitet – ligesom faderen omtales som Garderen – og han tilhører den gamle ungarske elite, knyttet til kongemagten og adelens traditionelle dominans. Han er nu over 70 og bor afsondret på sit slot uden at tage imod nogen og med den ene fløj lukket af som et gravkammer. En dag modtager han besked om en særlig gæsts komme. Han har ventet det og sørger hurtigt for de nødvendige forberedelser. Endelig, endelig kan regnskabet gøres op.

”Der hang en kalender på væggen med tal så store som en knyttet hånd. Fjortende august. Generalen lagde hoved tilbage og regnede efter. Fjortende august. Anden juli. Han regnede den forgangne tid ud mellem dagen i dag og dagen engang for længe siden. Enogfyrre år, mumlede han endelig halvhøjt. … Den anden juli, atten hundrede nioghalvfems, det var den dag, da jagten gik ind. Så tav han. … Enogfyrre år, sagde han endelig hæst. Og treogfyrre dage. Så lang tid er der altså gået.” (s. 7)

Dagen går, og mens han hviler og forbereder sig til mødet, fortælles historien om hans barndom. Han mødte Konrád på den militære kostskole, hvor de begge gik, og hvor de blev hinandens bedste venner. De var et umage par, for Konrád var en relativt fattig stræber med en kunstnerisk åre, mens Henrik både var umådeligt velstående og af gammel slægt. Som børn kan de sætte sig ud over det, men det er sværere som voksne – i hvert fald når Henrik ser tilbage, for dengang oplevede han venskabet som ubrydeligt.

Men noget er gået helt skævt mellem dem. (Det røbes delvist på bagsideteksten af den danske udgave, men jeg vil anbefale ikke at læse den og i stedet lade historien udfolde sig gradvist.) De har ikke set hinanden i 41 år, og nu skal regnskabet gøres op, sådan som gamle og civiliserede mennesker gør det. Over en god middag, hvor de først taler om livet i troperne, hvor Konrád har opholdt sig, og siden i ly af natten mens lysene brænder ned og deres liv nærmer sig sin afslutning. Det er mest Generalen, der taler. Han har tænkt i mange år og har meget at sige, men også nogle spørgsmål som han gerne vil have svar på.

”Alle var døde og borte, og heller ikke jeg var ung længere, jeg var tæt på de halvtreds og så alene som træet midt i en lysning i min skov, det eneste træ i miles omkreds, som stormen dagen før krigsudbruddet havde skånet. Kun ét træ stod tilbage efter uvejret i nærheden af jagthytten. Og en ny skov er begyndt at pible op omkring det i løbet af det sidste kvarte århundrede. Men dette træ hører stadig til de gamle træer, og en voldsom sindsbevægelse, hvis navn i naturen er storm, væltede alt det, træet kendte. Og dette træ, ser du, lever alligevel, også i dag, det holder sig i live med en enorm og formålsløs kraftanstrengelse. Med hvilket formål? … Intet. Det vil blot forblive i live.” (s. 164-65)

Det kunne være en fortælling om hævn, og det er det måske også, men det er mere en fortælling om tabet og vreden som en skæbne mennesker kan blive pålagt – eller som de pålægger sig selv uanset prisen. Det er en roman uden meget handling, men Márai får det maksimale ud af de elementer, som han har at arbejde med. Opbygningen er perfekt. Som læser lærer man hurtigt generalen at kende og skridt for skridt afdækkes det mysteriet om den begivenhed, der er blevet hele hans livs mening. Bogen er utroligt velskrevet og Peter Eszterhás har begået en fremragende oversættelse til dansk. ( )
  Henrik_Madsen | May 27, 2017 |
I zde se autor dotýká otázek protikladů mezi životní rolí a bytostnou podstatou člověka, mezi rozumem a vášní, touhou po řádu a skrytými instinkty a ptá se, „kudy vede hranice zrady“ mezi dvěma lidmi a nakolik můžeme poznat tajemství druhého člověka. Tajemství je zde jedním z hlavních motivů knihy, který se promítá nejen do příběhu, ale též do jazykového stylu knihy. Novela je od začátku do konce prodchnuta implicitním napětím, přestože její rámec vyznívá na první pohled velmi staticky a tempo vyprávění je pomalé a klidné. Máraiho smysl pro vystižení atmosféry a jeho vytříbený cit pro detail a „znakovou řeč bezvědomosti“ vytvořily z jednoho nočního rozhovoru u planoucích svící drama o přátelství, zradě, vášni a neskonalé samotě, které svou sugestivní atmosférou strhne čtenáře již od prvních stránek.
 
A tak ten krásný text o životě, o stáří, o neuvěřitelně detailní, až pedantské paměti a shovívavém nadhledu nad jednou životní etapou, schopným a toužícím pochopit, ale nehodlajícím odpouštět, zůstává poutavý tím, že dává více možností vysvětlení, rozhřešení. Dokládá starou pravdu o tom, že „Na dně každé lásky, každého lidského vztahu je ukryt Eros…“
 
Sándor Márai, který zemřel v roce 1989, měl vytříbený jazyk, dokonalý vypravěčský smysl a jeho knihy dokáží přikovat k židli a neodložit knihu do té doby, než se dostanete na poslední stránku. V průběhu čtení mě napadlo, že i kdyby mi Márai vyprávěl telefonní seznam, napjatě bych seděl a ani nedutal. Slova jsou jako třpytící se ranní rosa na zelené trávě. Atmosféra knihy je jako temná hluboká studánka, na povrchu klid, ale když se dostáváte ke dnu, mrazí vás. Naskočí vám husí kůže, ale vy přesto chcete poznat více. A nedá vám to spát, dokud se nedovíte pravdu. Ale tím to nekončí. Když totiž přijdete na to, co vedlo všechny zúčastněné k jejich činům, začnete přemýšlet. A napadne vás, jak byste se zachovali vy, být v jejich situaci. Takové mají být knihy, nejen ji dočíst a nezapomenout na ni. Máte se k ní ve svých vzpomínkách vracet.
 

» Tilføj andre forfattere (17 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
Márai, Sándorprimær forfatteralle udgaverbekræftet
Alföldy, MariOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
D'Aguiar, Rosa FreireOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
D'Alessandro, MarinellaOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Janeway, Carol BrownOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Netz, FeliksOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Régnier, GeorgesOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Régnier, MarcelleOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Viragh, ChristinaOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Xantus Szarvas, JuditOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
אלגזי, מריםOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originaltitel
Alternative titler
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige steder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Beslægtede film
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Indskrift
Tilegnelse
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
In the morning, the old general spent a considerable time in the wine cellars with his winegrower inspecting two casks of wine that had begun to ferment.
In mattinata il generale si soffermò a lungo nella cantina del vigneto. Vi si era recato all' alba assieme al vignaiolo perché due botti del suom vino avevano cokminciato a fermentare.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Life becomes bearable only when one has come to terms with who one is, both in one's own eyes and in the eyes of the world.
Tyto ženy přinesly do jejich života okouzlení prvních lásek a všechno to, co láska znamená: touhu, žárlivost a rozpolcené osamění. Ale za ženami, rolí a světem se tajil cit, který byl silnější než všechno ostatní. Tento cit znají pouze muži. Jmenuje se přátelství.
(s. 50)
„Arabský hostitel tedy zapíchl berana a v tu chvíli tento postarší muž v bílém burnusu, na který neukápla jediná kapka krve, opravdu připomínal orientálního velekněze při obětování. Oči mu ale zářily, na okamžik omládl, a všude okolo se rozhostilo hluboké ticho. Seděli kolem ohně, sledovali gesto zabití, zablýsknutí nože, zmítající se beraní tělo, proud krve, která vytryskla, a oči zářily všem. A tehdy jsem pochopil, že tito lidé ještě žijí zabíjení zcela nablízku, krev je pro ně známá látka, zablesknutí nože právě tak přirozený úkaz jako ženský úsměv nebo déšť. Pochopili jsme - myslím, že to pochopila i Kristína, protože tehdy podivně zmlkla, zrudla, potom zbledla, ztěžka dýchala a odvrátila se, jako by byla mimoděkou očitou svědkyní nějaké vášnivé a smyslné scény - že v Orientu ještě znají posvátný a symbolický smysl zabíjení a znají i jeho tajný, smyslný význam ... Ty temné, ušlechtilé obličeje se totiž všechny usmívaly, špulily ústa a s uchváceným úsměvem hleděly před sebe, jako by zabití bylo něco horce příjemného jako polibek. Tak to bylo. My jsme ovšem lidé ze Západu," řekne jiným tónem, poněkud mentorsky. "Jsme lidé ze Západu, nebo alespoň jsme sem přitáhli a usadili se zde. Pro nás je zabíjení otázkou práva a morálky nebo otázkou lékařskou, určitě však něco, co je povoleno nebo zakázáno, naprosto přesně popsaný úkaz velkého morálního a právního systému. Zabíjíme také, jenže složitěji; zabíjíme, jak to předepisuje a povoluje zákon. Zabíjíme, protože bráníme vznešené ideály a uctívané lidské hodnoty, zabíjíme, abychom uchovali řád lidského soužití. Jinak to ani nejde. Jsme křesťané, cítíme se provinile, vychovala nás západní vzdělanost. Naše historie je až 'do našich dnů plná sérií masových vražd, o zabití však mluvíme se sklopenýma očima a nábožným, káravým tónem; nemůžeme jinak, toto je naše role.
(s. 96-98)
Zakloní se v křesle a nemohoucím a smířeným pohybem skloní hlavu do dlaní jako člověk, který něco pochopil a pochopil i to, že proti zákonům lidského charakteru nikdy nic nezmůže.
(s. 136)
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
Oplysning om flertydighed
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originalsprog
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Canonical DDC/MDS
Canonical LCC

Henvisninger til dette værk andre steder.

Wikipedia på engelsk

Ingen

41 år efter opsøger Konrad generalen Henrik på hans gods i Ungarn, og deres lange nattesamtale kaster lys over årsagerne til, at deres tætte venskab dengang pludselig blev fuldstændig forandret.

Ingen biblioteksbeskrivelser fundet.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Aktuelle diskussioner

Ingen

Populære omslag

Quick Links

Vurdering

Gennemsnit: (3.85)
0.5 3
1 18
1.5 5
2 49
2.5 13
3 175
3.5 70
4 338
4.5 66
5 227

Er det dig?

Bliv LibraryThing-forfatter.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 206,325,013 bøger! | Topbjælke: Altid synlig