Lewycka blev født i en flygtningelejr i Kiel kort efter anden verdenskrig og voksede derefter op i England. Det er altså let at se, at hun trækker på familiens historie i romanen, der blev en kæmpe succes, da den udkom i 2005. Desværre lykkes det ikke helt at forløse stoffet, og det skyldes i min optik, at hun har svært ved at vælge, hvad det er for en historie, hun vil fortælle.

Da historien tager sin begyndelse, er fortælleren Nadja i åben konflikt med søsteren Vera. De har ikke talt sammen siden moderens død, hvor det ifølge Nadja lykkedes Vera at tiltuske sig mere af arven, end hun var berettiget til.

Nu bliver de imidlertid nødt til at samarbejde, for deres far Nikolaj har besluttet sig for at blive gift med den meget yngre Valentina. Hun prøver ihærdigt at undslippe det postkommunistiske Ukraine for at skabe en bedre fremtid for sin søn, og vejen går altså over et ægteskab, der kan sikre hende permanent opholdstilladelse. Søstrene ser hende selvfølgelig som en golddigger, og når man læser, hvor nedladende og følelseskoldt hun behandler faderen, er det ikke helt ved siden af. At Valentina kun kan varme posemad og kaster sig i armene på først den ene, så den anden mand, gør ikke billedet mere sympatisk.

Mens døtrene hurtigt bliver stålsatte på at få smidt Valentina ud, så er faderen mere i tvivl. Han er begejstret for Valentinas bryster, men først og fremmest er han ensom, og fordi Valentinas (eks)mand er rektor på en polyteknisk skole hjemme i Ukraine, er han villig til at strække sig langt. Nikolaj er stadig i dyb sorg over tabet af moderen, og det mærkværdige forhold til Valentina bliver sammen med realiseringen af en længe næret drøm om at skrive traktorens historie en vej tilbage til livet.

Til gengæld bliver den fælles fjende en anledning til forsoning mellem Nadja og Vera, og lillesøsteren får endelig klarhed over nogle af de ting, der foregik under Stalin og under den nazistiske besættelse. Det er ikke en heltefortælling, men en deprimerende almindelig historie om en familieskæbne, der blev smadret af først den ene og så den anden totalitære magt. Det var bare heldigt, at det lykkedes at undslippe til vesten, da krigen endelig var slut.

Der er altså masser af gods i bogen. Årene i Ukraine ligger som en skygge hen over livet i England, søstrenes anspændte forhold er i selv interessant, og Valentinas ambitioner er såre menneskelige. Det lykkes bare ikke rigtigt at forløse historierne, fordi romanen vil det hele på én gang – den sidste del flirter oven i købet med feel-good folkekomedie. ( )

Meget, meget grotesk og morsom beretning om den 84-årige Nikolajs ægteskab med 36-årige Valentina hjemmefra Ukraine, fortalt af Nikolajs datter Nadja, som sammen med sin ti år ældre søster Vera er voldsomt bekymrede for faderen - med god grund...
Enormt underholdende, og sproget er guld værd! Fra første sides første afsnit citeres: 'Som en fnugget lyserød granat kom hun ind i vores liv som en eksplosion, oppiskede de mudrede vande og bragte et sjap af hengemte minder op til overfladen og gav familiens lig i lasten et spark i røven'. ( )