Rummet, solsystemet, 2131
Indeholder "Rumvagt", "På vej ind", "Rama og Sita", "Rendezvous", "Første rumvandring", "Udvalget", "To koner", "Igennem", "Rekognoscering", "Ned i mørket", "Mænd, kvinder og aber", "Gudernes trappe", "Ramas slette", "Stormvarsel", "Ved havets bred", "Kealakekua", "Forår", "Daggry", "En advarset fra Merkur", "Åbenbaringen", "Efter uvejret", "Besejl det cylindriske hav", "New York, Rama", "Guldsmed", "Jomfruflyvning", "Ramas stemme", "Elektrisk storm", "Ikarus", "Første kontakt", "Blomsten", "Sluthastighed", "Bølgen", "Edderkop", "Hans Excellence beklager", "Eksprestelegram", "Blot-iagttager", "Raket", "Generalforsamlingen", "Kaptajnens beslutning", "Sabotør", "Helt", "Glastemplet", "Tilbage", "Rumkraft", "Føniks", "Mellemspil".

11. september 2077 bliver Venezia ramt af en meteor og udslettet. Menneskeheden bliver opsat på at forhindre en gentagelse og sætter et rumforsvar op til at holde nøje udkig efter asteroider, der kunne tænkes at ramme Jorden. En dag i 2131 får man øje på noget, der viser sig at være en næsten perfekt cylinder, ca 50 km lang og ca 20 km i diameter og roterende om længdeaksen en gang hvert fjerde minut. Egentlig havde man kaldt den 31/439, men nu får den navnet Rama. Lidt held gør at man kan få et rumskib Endeavour til at lave rendezvous med den, selv om det er med en vis risiko. Kaptajn Norton er øverstkommanderende på Endeavour og uden problemer får de landet på Rama, finder en luftsluse og går indenfor. Efter et kig ind i det indre (væggene er ca 500 meter tykke) overlader han ekspeditionsrollen til den næstkommanderende Karl Mercer, dennes højrehånd navigatøren Joe Calvert og teknikeren Williard Myron. Calvert er 10 år yngre end Mercer, men på Jorden deler de to den samme hustru, der har skænket hver af dem et barn. De tre går gennem luftslusen, gennem ydervæggen og ind i det indre, hvor tre kilometerlange trapper går ned til ydervæggen. De går en tredjedel ned og vender så tilbage. Karl har taget et snif af luften i Rama og der er ilt nok i den til at man kan leve med det, når man er nede ved indervæggen. Der er bælgmørkt og noget under frysepunktet.
Næste ekspedition når frem til havet, som er isbelagt. Men solvarmen er ved at nå gennem væggene og havet smelter. Det sker nedefra og er lidt voldsomt. Faktisk udløser det en orkan og menneskene trækker sig tilbage for et par dage. Nogle strukturer i det ellers livløse Rama viser sig at være lysgivere og pludseligt er der både lys og varme inde i Rama. En af menneskene, Jimmy Pak, har taget et ultralet pedaldrevet fly med og begiver sig på ekspedition til den anden side af havet, men han fanges i en elektrisk storm og styrter ned, dog uden at komme noget særligt til. Han bemærker nogle robotter eller dyr, der fjerner affald, fx hans havarerede rumcykel, og tager billeder og film af dem, som sendes tilbage til kaptajn Norton og Jorden. Jorden har også en ide til at redde Jimmy der ellers er fanget bag et 500 højt dige, der rejser sig mod havet i den ende af Rama, hvor han er styrtet ned. Redningen lykkes i første omgang, men redningsbåden møder tidevandsbølger på vej tilbage og det ser ud til at Rama har fyret op for en motor, der ikke er en raket. Merkurkolonien føler sig truet og sender en raket op med en stor brintbombe, men den bliver demonteret og uskadeliggjort. Endeavour trækker sig tilbage i god ro og orden, hvilket er meget passende timing, for Rama sætter kurs meget tættere på solen end man ville have troet. Den tanker tilsyneladende op undervejs i solpassagen og styrer så ellers ud af ekliptikaplanet og sætter kurs ud af galaksen. Endeavour har været tæt på Rama, da dens motor blev tændt, så måske har man observeret nok mærkelige fænomener til at lure ramanerne kunsten efter?

Historien er fint fortalt, men selv om Clarke putter ting ind i historien som at Norton har en kone på Mars og en på Jorden og at Mercer og Calvert deler en kone, så er det meste af de sociale rammer som hentet fra 1970'ernes middelstandsengland. Oversættelsen er lidt haltende. ( )