På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Satirisk skildring af tilværelsen som bud og postsorterer inden for den amerikanske postetat, hvis pedantiske reglementer kun har til formål at gøre de ansatte til robotter.
I'd never read any Bukowski and I was feeling a desperate need to read some. This is an odd book, surprisingly fun and yet filled with the drudgery of daily life, as the main character drones on through his job at the post office. It's the kind of book that stays with you - a high residue book. It'll keep you ruminating for quite a while. A pleasure to read despite gritty realism. I think I shall have to read more Bukowski! ( )
Poet-novelist Charles Bukowski describes not a story but a way of life in POST OFFICE, and a sour and drudgery-filled way it is. His narrator, the similarly-named Hank Chinaski, has a brisk, hard-boiled approach to narration, and his plotless story is far more engaging than it would be in most hands. What is revealed is Chinaski's life working for the post office, in his version a dusty, awful place filled with either walking corpses or power-addled scum. What light there is comes from Bukowski's way with words, the occasional surprising glimpses of sentiment, and Chinaski's laissez-faire attitude. Perhaps too plotless to be a classic novel, it is nonetheless a fast and entertaining read, though one to make the reader rethink any urges to work in the postal service. ( )
Information fra den italienske Almen Viden.Redigér teksten, så den bliver dansk.
Cominciò per sbaglio.
Citater
Information fra den svenske Almen Viden.Redigér teksten, så den bliver dansk.
"Jaha, min gosse?" "Jo, det ligger till så här." "Fortsätt du. Vill du liggapå soffan?" "Nej tack. Jag skulle bara somna" "Var snäll och fortsätt." "Jo, jag behöver mitt jobb." "Det är förnuftigt resonerat." "Men jag måste lära in tre postzoner till för att få behålla det." "Postzoner? Vad är det?" "Det är när folk inte sätter ut postnummer. Såna brev måste sorteras in. Så vi är tvungna att lära oss alla postnummerzoner efter tolv timmars nattjobb." "Och?" "Jag kan inte lyfta lappen där zonerna står. När jag gör det tappar jag den." "Ni kan inte lära in dom där zonerna?" "Nej. Och jag måste hinna stoppa in 100 kort i fack sittande i en glsabur på åtta minuter med minst 95 % rätt, annars får jag sparken. OCh jag behöver mitt jobb." "Varför kan ni inte lära er zonerna?" "Det är det jag är här för att fråga er om. Jag måtte vara galen. Men det är så många gator och korsningar. Titta här." Och så skulle jag räcka honom de sex sidorna, hopfästa högst upp, med finstilt text på båda sidor. "Han skulle bläddra i papperen. "Och allt det här är det meningen att ni ska lära er?" "Ja, doktorn" "Ja, min gosse" säger han och lämnar tillbaka papperen, "ni är inte galen för att ni inte vill lära er det här. Jag skulle snarare vilja säga att ni vore galen om ni ville lära er det. Det blir 25 dollar." Så jag analyserade mig själv och behöll pengarna.
"Men ni ringde inte och anmälde det, mr Chinaski." "Nä." "Och jag skulle vilja säja er en sak oss emellan, mr Chinaski." "Visst." "När ni inte ringer och säjer till, vet ni vad ni säjer med det?" "Nä." "Mr Chinaski, ni säjer, `Åt helvete med postverket!`" "Gör jag?" "Och vet ni vad det innebär, mr Chinaski?" "Nej vad innebär det?" "Det innebär, mr Chinaski, att postverket kommer att säja, `Åt helvete med er, mr Chinaski!`" Han lutar sig tillbaka och tittade på mig. "Mr Feathers", sa jag, "ni kan fara och flyga." "Var inte fräck nu, Henry. Jag kan göra det mycket besvärligt för dej." "Var snäll och tilltala med med mitt fulla namn, sir. Jag begär ett visst mått av respekt från er." "Ni begär att jag ska visa er respekt men . . ." "Det stämmer. Vi vet var ni brukar parkera, mr Feathers." "Va? Hotar ni mej?" "Dom svarta här älskar mej, Feathers. Jag har lurat dom." "Dom svarta älskar er?" "Dom håller mej om ryggen. Jag till och med knullar deras kvinnor. Eller försöker i alla fall." "Allright. Det här har spårat ur. Återvänd till ert arbete."
Sidste ord
Information fra den italienske Almen Viden.Redigér teksten, så den bliver dansk.
Satirisk skildring af tilværelsen som bud og postsorterer inden for den amerikanske postetat, hvis pedantiske reglementer kun har til formål at gøre de ansatte til robotter.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold